Under The Dome – Sæson 2

DOMEbanner

Mysteriet fortsætter

I 2. sæson af Under the Dome fortsætter mysteriet om hvorfor kuplen omkring Chesters Mill er dukket op og spørgsmålet om hvordan beboerne kommer ud af kuplen igen hænger stadig over Chesters Mill. Brian K. Vaughan er denne gang ikke alene om at genskabe Stephen Kings novelle fra 2009, men flere forfattere er med til at skabe serien, herunder Kelly Souders og Brian Wayne Peterson som begge er kendte forfattere fra serien Smallville der rullede over skærmen i 2001.

1

Mere intens og dramatisk

Tingene begynder lige så stille stramme ind mod borgerne i Chesters Mill og mysteriet om kuplen bliver mere og mere indviklet og flere forskellige teorier gør sig gældende, samtidig med at deres ressourcer så småt begynder at slippe op og kuplens effekt på beboerne er ikke udelukkende god, fordi fleres sande natur kommer til udtryk i den pressede situation som byen står over for.

2

For mange kokke..

I starten af 2. sæson af Under the Dome fortsætter stilen fra 1. sæson, men undervejs sker der noget som forandrer serien, historien og folks måde at handle på og der dukker pludselig virkelig meget drama op i serien, som bestemt ikke tilfører den noget godt. Det ser ud til at der ikke skulle flere end 4 kokke til, førend de var for mange til at serien mistede den sejhed som serien havde. Om det er fordi at det er de forkerte kokke, er kun til at gisne om, men serien ændrer karakter hen mod noget mere Smallville-agtigt og det gør at den bliver for let købt i forhold til den stil som er blevet lagt indtil de nye forfattere deltager i processen.

3

Udvandet

Det er virkelig en skam, for det starter bare så godt og man er helt hooked efter 1. sæson af Under the Dome, men det bliver i den grad ødelagt og til sidst handlede det mere om de interne relationer end om kuplen og det kom til at virke som om at de forsøgte at fortælle videre på en historie som egentlig var slut. Det gør at det virker som om de forsøger at koge en suppe med en ny vinkel på et ben der snart er ved at være kogt i stykker og det undrer mig faktisk at de får lov til at lave en sæson mere, så hvis du kunne lide sidste sæson så se til midten og sluk, hvis du ikke vil sidde med en kedelig smag i munden når sidste afsnit er spillet.

Sæson:3 out of 6 stars (3,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Special Effects:4 out of 6 stars (4,0 / 6)

Anmeldt af Mia Christensen.

IMDb-logo

TAK TIL FOX-PARAMOUNT HOME ENTERTAINMENT/PR NORDIC.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.