The Maze Runner

Anmeldelse-af-Film-Fox-Paramount

Teenage Sci-fi for alle pengene
Hvis du er til Sci-fi som er fyldt med spænding og rejser en masse spørgsmål, så er Maze runner et kvalificeret bud, da den byder på mystiske omstændigheder, monstre og en sandhed, der måske ikke er så sand, når alt kommer til alt. Maze runner er primært henvendt til teenagere, hvilket man ikke er et sekund i tvivl om, for den har alle de klassiske elementer som ses i en typisk film for de ældre teenagere. Her er Thomas Brodie-Sangster trådt ud af rollen som seeren Jojen fra Game of Thrones og i stedet er at finde i en knapt så fremtrædende rolle, som en af beboerne i den lukkede verden, som omsluttes af labyrinten.

1 (1)

Fagre nye verden
I Maze runner vågner Thomas i en elevator som er i gang med at bevæge sig og da han næsten er kommet til sig, åbner dørene sig og der står en folk mennesker og kigger på ham. Det viser sig at Thomas er vågnet op til en ny verden som er omsluttet af mure, der viser sig at være en labyrint og den nye verden befinder sig i hjertet af labyrinten. I den nye verden kommer der en ny beboer hver måned og den ældste, Alby, er udnævnt til en form for vismand for beboerne. Samtidig er det Alby der viser de nye til rette. Labyrinten er åben om dagen, men portene til labyrinten lukker om natten og ingen har hidtil overlevet en nat i labyrinten. I den nye verden er der forskellige jobs, hvor flere har forskellige ansvar der skal sørge for at beboerne har noget at spise, mens nogle få har opgaven med at se om de kan finde en vej ud af labyrinten, de såkaldte maze runners. Thomas bliver hurtigt fascineret af titlen som mazerunner, men lederen af maze runners vil først have at han skal bevise sit værd.

2 (1)

Alt har en højere mening
Hurtigt begynder der at ske noget anderledes i labyrinten, da der dukker inficerede mennesker op inde i beboernes område, hvilket aldrig er sket før og samtidig begynder hvad end der gemmer sig labyrinten at angribe om dagen. Derfor går Alby og en af mazerunerne, ved navn Minho ind i labyrinten for at undersøge hvad der foregår, men da Minho kommer tilbage med en skadet Alby og porten til labyrinten begynder at lukke inden de er kommet ind, beslutter Thomas sig for at løbe ind i labyrinten for at redde dem, men de når ikke ud, inden døren lukker og nu er spørgsmålet om de kan overleve natten og hvorfor er de egentlig sendt hertil? Måske er der en større mening med at Thomas er sendt for at leve blandt beboerne i hjertet af labyrinten.

3 (1)

Der manglede noget
Maze runner er på mange måder en rigtig fin film og der er mange spændende elementer i den, men i den større helhed virker den lidt som om der mangler et eller andet. Den er helt sikkert skabt udelukkende til teenagere, hvilket er tydeligt at se, fordi den er okay underholdning og den er relativt enkel at gå til, men alligevel mangler der noget for at den kan blive rost, som værende en rigtig god film, som man ikke sagtens kunne leve uden. Men når det er sagt, er Maze runner stadig underholdende og den har nogle fede twists og nogle interessante elementer, som man ikke skal underkende og derfor er det ikke den bedste film der lavet til dags dato, men den er stadig et kig værd – især hvis man er teenager og godt kan lide mystik og sci-fi.

Film:3 out of 6 stars (3,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Effekter:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

IMDb-logo

Anmeldt af Mia Christensen.

Tusind Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic