The Kominsky Method: Sæson 1

© Warner Bros.
  • Original Titel: The Kominsky Method – sæson 1.
  • Skabere: Chuck Lorre.
  • Skuespillere: Michael Douglas, Alan Arkin, Sarah Baker, Danny DeVito, Graham Rogers, Nancy Travis.
  • Genre: Komedie.
  • Spilletid: 3 timer 19 min.
  • Udgiver: Warner Bros.
  • Produktionsår: 2018.
  • Censur: 15 år.
  • Anmeldt af: Carsten Skov.
  • Findes på: DVD, Netflix.
  • Release: 23. januar, 2019.
  • Se mere på: IMDb (åbner i nyt vindue)

I skarp kontrast til ungdommeligt letsind og deraf følgende letsind følger man i ”The Kominsky Method” to modne mænd i Los Angeles. To venner, der det ene øjeblik støtter hinanden, det næste driller, chikanerer eller udfordrer hinanden.

© Warner Bros.

Den ene, Norman – spillet af Alan Arkin – har en høj stilling ét eller andet sted i spindelvævsmønster, der udgør filmbranchen i Hollywood. Den anden, Sandy – spillet af Michael Douglas – har vist nok engang har beskeden succes som skuespiller, men er endt med at ernære sig som coach for håbefulde unge, der – ofte uden talent – drømmer om at blive skuespillere.

© Warner Bros.

Ved seriens start mister Norman sin kone gennem en menneskealder. Det fører naturligt til refleksion over livets skrøbelighed. Fra tid til anden fører han dog stadig samtaler hende om udfordringerne i livet uden konen ved sin side. Ikke mindst om den narkoafhængige datter, der ikke har haft nævneværdig kontakt til forældrene i adskillige år. I virkelighedens verden er begge hovedrolleindehavere oppe i årene, så de kan spille – og udlevere – deres figurer med stor overbevisning og så klæder de hinanden umådeligt godt. Dialogen er skarp, umådeligt vittig og ikke mindst hurtig. Noget, der et stykke ad vejen kan relateres til Jack Lemmon og Walther Matthau i ”Grumpy Old Men”, blot med et tidsbillede fra det 21. århundrede og ikke mindst uden decideret falde på halen-komik. Det er mødet mellem 2 ældre mænd, der er nået frem til 2 vidt forskellige stadier i et langt liv.

© Warner Bros.

Den ene har opnået betydelig status og velstand, mens den anden har haft svært ved at administrere både penge – og kvindelige bekendtskaber. Til gengæld har Norman – trods rigdom – svært at finde ud af at benytte betalingskort i supermarkedet. Dén del af den moderne verden er ikke rigtigt slået igennem hos ham. På den anden side har Sandy skjult for sin datter – der bestyrer hans coach-virksomhed – at han skylder skattevæsenet et betydeligt beløb, fordi han længere har satset på at myndighederne bare ville glemme kravet mod ham. Da Sandy må krybe til bekendelse og sige, at han blot ville sikre, at datteren ville huske ham for noget godt, når han stod i urnen på kaminhylden, svarer hun knas tørt: ”På kaminhylden? Du får plads under køkkenvasken, bag flasken med wc-rens”.

© Warner Bros.

”The Kominsky Method” byder på 2 herligt vittige hovedroller og en fint gallery af lige så vittige biroller. Serien bør kunne ses af og more ung som gammel. For – som der står på DVD-hylstret: ”Getting old is not for faint of heart”.

Sæson:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billede:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Lyd:4 out of 6 stars (4,0 / 6)

Tusind tak til Fox Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic.