The Good Wife – Komplet serie

ddd
Jeg har været vildt overvældet af denne – efter min mening – fantastiske serie.

The Good Wife er en serie der får dig igennem alle følelserne – lige fra chok og vrede, til tårer og glæde. Det er en serie der er ganske fornøjelig og ikke en man bør gå glip af hvis man kan lide drama serier. Som alle andre serier er der selvfølgelig episoder der er lettere romantiske og mere dramatiske end andre, men der er helt bestemt kun ganske få episoder der er mindre dramatiske og uinspirerede. Det fede ved denne serie er at der er en meget synlig rød tråd gennem alle 8 sæsoner og de fleste karakterer forbliver i serien og udvikler sig med serien eller de bliver helt afviklet i serien som for eksempel karakteren Zach Florrick (sønnen der er spillet af Graham Phillips) man ser ham først som en ung teenager og man følger ham op gennem årene og siger farvel til ham da han er i college. Der er ikke lavet et lyserødt slør over ham og han er ikke en extraordinær teenager eller i problemer hele tiden – jeg syntes at det er forfriskende at børnene ikke er dem der laver problemerne med vilje.

1

Serien starter ganske simpelt ud med en skandale, så er vi så ligesom i gang! Seriens fokus ligger som titlen af serien nok afslører på Peter Florricks (Chris Noth) kone Alicia Florrick (Julianna Margulies) – The Good Wife – der stiller op til næsten alt, men hun har brug for en chance ind på arbejdsmarkedet efter hendes mand blev taget i at have hyret prostituerede og er endt i fængsel. Ret hurtigt inde i serien finder vi ud af at Alicia (Julianna Margulies) har været hjemmegående mor/hustru i 13 år, hvor hun meget begrænset har gjort brug af sin uddannelse som advokat. Og som om at det ikke var svært nok i forvejen at komme over at skulle fraflytte sit hjem, sine venner og sin version af normalen – så skal det jo heller ikke være nemt at komme ind i et firma, hvor man kender chefen tilbage fra advokat studiet som studenterkammerater.

Grundlaget i hver episode er det samme, de handler om en sag af en eller anden art –  en der bliver sagsøgt for et mord, en gruppe der sagsøger en virksomhed eller virksomheds fusion – dette er det fundamentale i denne serie og det er vanedannende for seerne. I de første par sæsoner bliver i indviet i konfrontationen af ægtefællerne Alicia Florrick (Julianna Margulies) og Peter Florrick (Chris Noth), hvor hun i det brede perspektiv repræsenterer den ydmyge og han magten. Hun tilsidesætter sig selv og sine egne følelser for alle andre der på den ene eller anden måde har brug for det og det koster hende dyrt, hvor han knuser alle der går imod hans ønsker. Men som episoderne ruller hen over skærmen kan vi følge med i hvordan hun stille og roligt bliver mere og mere aggressiv, men formår at forblive ydmyg og holde fødderne solidt plantet på jorden.

3

Vi ser hvordan Alicia bliver mere som hendes mand, altså komfortabel med brug af magt når hun føler det nødvendigt – hun ser ægteskabet som en vigtig del af hendes image efter hendes mand bliver løsladt fra fængslet og faktisk kommer tilbage i samme job han havde før fængslet og han er på vej op i verdenen godt hjulpet på vej af Eli Gold (Alan Cumming). Han er den der holder alle trådene samlet og forsøger at få det hele til at gå op i en større helhed for familien, så de stadig ligner en familie udadtil – han er dog også den der holder styr på hvem der er en lille gris og med hvem de laver unoder sammen med.

Da Peter ryger i fængsel ser vi hvordan Alicias venner faktisk ikke kan vente med at springe fra, og hun står alene tilbage med 2 teenagere og en masse ansvar hun før har delt eller helt været skånet for, men hun finder nogle fantastiske venner der er ligeglad med hendes status og en af dem er Kalinda Sharma (Archie Panjabi). Alicia og Kalinda er lidt som Yin og Yan, de ene er uskyldig og retskaffen – den anden derimod har intet problem med at runde et par hjørner og bruge lyssky metoder for at når i mål.

4

Man bliver helt glad som seer når det går Alicias vej og man når helt at beundre hende og hvordan hun og de andre advokater i serien bare kan ændre deres personlighed til deres favør. Hvor de for eksempel i retten modulerer deres personlighed til at være dommerens eller juryens favorit, eller hvor de faktisk sætter en helt anden advokat ind i sagen for at få favør på den måde. Men på denne måde får vi heller ikke lov til at kende de forskellige personer vi følger, vi kan se at de er helt vildt gode til deres job, men vi kan ikke rigtig sætte ord på hvem de er som personer netop fordi personlighederne de påtager sig i retten fylder så meget.

Julianna Marguiles kender vi fra mange forskellige film og serier gennem tiden, den første film hun var med i var Out for Justice (Rica) derefter har vi set hende i Sopranos (Julianna Skiff) og som rigtig mange andre store skuespillere har hun været med i hit serien Skadestuen (E.R. som Carol Hathaway). Hun er en genial skuespiller, det kan vi blive enige om med det samme og hun har været på banen i alt for mange år til at hun forsvinder – jeg er helt overbevist om at vi kommer til at se hende i mange flere roller i fremtiden. Hun er en skuespiller der forstår hvordan man får publikum til at se hendes side af sagen og virkelig føle hvad hun føler – så når der er en anden advokat hun ikke er vild med, får hun påvirket publikum til at tage side med hende.

2

Matt Czuchry spiller rollen som Cary Agos i serien – det er faktisk en ret vigtig rolle i forhold til Alicia – han fungerer som hendes samvittighed hvis hun er på vej i noget griseri, men han hjælper hende med at forfølge nogle af hendes drømme. Sammen komme de 2 på dybt vand og de lærer at stå på egne ben sammen – han skal lære at sige fra over for hans far og hun skal lære at sige fra over for – tja alle! Men rollen er super flot spillet af Matt Czuchry som vi kender fra blandt andet Gilmore Girls (Logan Huntzberger), Eight legged freaks (Bret) og Hack (Jamie Farrel) – han er kommet for at blive og vi kommer til at se meget mere til denne helt fantastiske skuespiller. Udover han er en velkendt skuespiller er han stadig en drengerøv som vi kender ham tilbage fra Gilmore Girls, men det er vel heller ikke en helt dårlig ting.

Men serien er ikke kun lyserøde skyer og store sager man vinder hele tiden gennem serien, der er episoder man bare har lyst til at skippe da de simpelthen ikke giver mening – jeg er klar over at det er 156 episoder man skal igennem og man ikke kan opfinde hjulet på ny 156 gange, men vi kan blive helt enige om at hvis det ikke virker – så slet episoden og sig ’pyt’ og kom videre. Der er også en del fejl i serien for eksempel hvor man har briller på i den ene vinkel og vupti næste vinkel har man dem i hænderne – og omvendt. Eller hvor man simpelthen vender en mobil forkert så man kan se lade stikket i toppen – det sidder i bunden på Dianes Lockhart’s (Christine Baranski) Iphone, men det er jo fejl vi kan overleve dog ville jeg foretrække at de slet ikke var tilstede.

5

Michelle og Robert King er et power par ud over det sædvanlige han har lavet Vertical Limit (fra 2000) med Chris O’Donnell i en af hovedrollerne, der helt bestemt er et kig værd hvis man ikke allerede har set den, han stod også bag Djævleøen (Cutthroat Island fra 1995) med Geena Davis i en af hovedrollerne og sammen har de lavet The Good Wife. Jeg håber ikke at dette er deres sidste samarbejde som par, for det er et smukt stykke arbejde de har leveret til os seere og det er ikke en serie der sådan lige hopper ud i glemmebogen – der er rygter om et spin off fra serien, og man kan da kun håbe at det bliver i samme liga som denne serie.

Jeg er positivt overrasket over hvor mange gode skuespillere der er samlet i samme serie, hvor længe de forbliver i serien og niveauet af skuespil der er samlet – jeg bukker mig i støvet til Michelle og Robert King der i den grad igen har gjort det godt og virkelig har givet os en serie der er værd at bruge sine weekender på, til trods for det hav af serier og film der allerede findes derude. Så popcornene frem og sæt dig godt til rette – det er ikke timer der er spildt hvis du er til lidt drama og romance på skærmen.

Serie:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:4 out of 6 stars (4,0 / 6)

IMDbv2

Foxparamount16

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.