Sommerprogram på HBO

HBO Nordic går et omfattende sommerprogram i møde.

EAGLEHEART

Sæson 2 bliver tilgængelig 4. juni og sæson 3 bliver tilgængelig 11. juni

Adult Swim-serien, Eagleheart, følger sherif Chris Monsanto, der bekæmper kriminalitet med sine to kolleger, den tungnemme Brett og den regelrette Susie. De lægger sig ud med narkosmuglere, kunsttyve og andre bedragere med vold og grusomme dødsfald til følge. Serien er skabt af Michael Koman og Andrew Weinberg, og blandt de medvirkende er Jack Wallace, Chris Elliott, Maria Thayer, Brett Gelman og Pete Gardner.

BETTY

Sæson 2 får premiere 12. juni

Betty er en videreudvikling af den anmelderroste film, Skate Kitchen, fra 2018 af Crystal Moselle. Serien handler om en gruppe unge kvinder fra Lower East Side i New York, der forsøger at få en fod indenfor i skater-kulturens mandsdominerede verden. Blandt de medvirkende er Dede Lovelace, Moonbear, Nina Moran, Ajani Russell og Rachelle Vinberg, der også alle var med i den originale film. Crystal Moselle har skrevet manuskript sammen med Lesley Arfin.

DAVE

Sæson 2 får premiere 17. juni

Dave er baseret på den virkelige rapper og komiker, Dave Burd, der er bedre kendt under kunstnernavnet Lil Dicky. Dave er en neurotisk mand sidst i tyverne, der lever en forstadstilværelse og er overbevist om, at han bliver en af verdens største rappere. Nu skal han bare få sine nærmeste venner over på sin side, for med deres hjælp har han måske mulighed for at erobre verden. Serien er skabt af Jeff Schaffer og Lil Dicky.

GENERA+ION

Sæson 1B får premiere 17. juni

Genera+ion blander drama og komedie og følger en dynamisk flok venner på en high school i USA. De unge hovedpersoner udforsker moderne seksualitet, udfordrer den gængse forestilling om, hvordan “man” skal opføre sig, og tester, hvad kærlighed, familieliv og venskaber betyder for dem.  Det nye og forholdsvist ukendte cast består af Nathanya Alexander, Chloe East, Nava Mau, Lukita Maxwell, Haley Sanchez, Uly Schlesinger, Nathan Stewart-Jarrett, Chase Sui Wonders, Justice Smith og Martha Plimpton. Serien er skabt af Daniel og Zelda Barnz, og Lena Dunham (Girls) har været med til at skrive manuskript og producere serien.

RICK & MORTY

Sæson 5 får premiere 21. juni

Den Emmy-vindende animationsserie fra Adult Swim er skabt af Dan Harmon og Justin Roiland. Serien følger den sociopatiske og geniale videnskabsmand, Rick Sanchez, der tager sit kronisk angste barnebarn, Morty Smith, med på vilde eventyr i universet. Serieskaberen, Justin Roiland, lægger stemme til begge hovedkarakterer, og de skuespillere, der lægger stemmer til resten af familien Smith, er Chris Parnell (Jerry Smith), Spencer Grammer (Summer Smith) og Sarah Chalke (Beth Smith).

I’LL BE GONE IN THE DARK – BONUS-EPISODE

Premiere 22. juni

I sommeren 2020 blev den tidligere politibetjent, Joseph James DeAngelo, også kendt som Golden State Killer, dømt til livsvarigt fængsel for de 50 voldtægter og 13 mord, han begik i 1970’erne og 80’erne i Californien. Mange af de overlevende og ofrenes familiemedlemmer, der også var med i serien, I’ll Be Gone In The Dark, fik ved den offentlige domfældningshøring i august 2020 endelig mulighed for at stå ansigt til ansigt med deres overfaldsmand og konfrontere ham med de forfærdelige forbrydelser.

THE GOOD FIGHT

Sæson 4 får premiere 25. juni

Da advokatfirmaet mister to dygtige medarbejdere, bliver Diane (Christine Baranski) nødt til at spørge sig selv, om det stadig giver mening for hende at hjælpe med at lede firmaet sammen med Liz (Audra McDonald). I mellemtiden bliver Marissa (Sarah Steele) og firmaet involveret i en mærkelig sag med Hal Wackner (Mandy Patinkin), der sætter sig for at åbne sin egen retssal i baglokalet af en kopibutik. Det er Robert og Michelle King, der har skabt serien sammen med Phil Alden Robinson.

BOSCH

Sæson 7 får premiere 26. juni

Harry Bosch fra drabsafdelingen i Los Angeles er ubønhørlig. Selv om han står over for trusler mod sig selv og dem, han elsker, helmer han ikke i kampen for retfærdighed. Men bag hans utrættelige ydre findes en mand, der forfølges af fortiden og slås for at forblive loyal overfor sit princip: “Alt eller intet.” Serien er skabt med inspiration fra Michael Conellys bøger, og Conelly har også selv været med til at lave serien sammen med Eric Overmyer. Titus Welliver spiller titelrollen som Harry Bosch.

TENET

Filmen bliver tilgængelig 28. juni

Tenet er den seneste film fra mesterinstruktøren Christopher Nolan og følger en navnløs protagonist og spion (John David Washington), som er bevæbnet med ét eneste ord; Tenet. Han begiver sig ud på en mission, der skal sikre menneskehedens overlevelse og standse en forbryderorganisation med et mystisk, tidsforvridende våben. Foruden Washington medvirker også Robert Pattinson, Elizabeth Debicki, Kenneth Branagh og Michael Caine.

THE LEGEND OF THE UNDERGROUND

HBO-dokumentar med premiere 30. juni

Den prisbelønnede nigeriansk-amerikanske instruktør, Nneka Onuorah, og medinstruktør, Giselle Bailey, følger en gruppe unge LBGTQ+- nigerianere, der sammen har opbygget et såkaldt safe house i Harlem, New York. Dokumentarfilmen tager sit udspring, imens gruppen befinder sig i New York, men følger dem også, når de vender tilbage til Nigeria og et land, der i voldsom grad diskriminerer mod minoritetsgrupper.

THE WHITE LOTUS

HBO-miniserie med premiere 12. juli

The White Lotus følger en række forskellige hotelgæster og hotelpersonale i løbet af en uges luksusferie på Maui, Hawaii. Nogle af gæsterne er på familieferie, andre på bryllupsrejse og nogle tredje forsøger at (gen)finde sig selv. Alle gemmer de på deres egne indviklede historier, og for hver feriedag, der går, opstår der flere og flere problemer i paradis. På rollelisten finder man Murray Bartlett, Connie Britton, Jennifer Coolidge, Alexandra Daddario, Fred Hechinger, Jake Lacy, Brittany O’Grady, Natasha Rothwell, Sydney Sweeney og Steve Zahn. Miniserien er skabt, skrevet og instrueret af Mike White.

THE SPANISH PRINCESS

Sæson 2 får premiere 12. juli

Katharina af Aragonien er Spaniens prinsesse og er blevet lovet den engelske trone hele sit liv. Hun ankommer til det regnfulde England med sit storslåede og mangfoldige hof, deriblandt sine to hofdamer, Lina og Rosa. Da hendes ægtemand pludselig går bort, lader det til, at tronen glider Katharina af hænde, men så sætter hun næsen op efter at få fat i den nye tronarving, den kommende Kong Henrik Den Ottende. Serien er skabt af Emma Frost, og blandt de medvirkende er Georgie Henley, Charlotte Hope, Ruairi O’ Connor, Laura Carmichael og Elliot Cowan.

FLCL: PROGRESSIVE

Serien bliver tilgængelig 26. juli

Animationsserien følger den 14-årige Hidomi, hendes klassekammerat Ide og de to overjordiske væsener, Jinyu og Haruha Raharu, som er fast besluttet på at udforske deres hemmelige evner. Men de står overfor et magtfuldt væsen, kendt  som Atomsk, der kan sætte en stopper for deres planer. FLCL er en anime OVA-serie, der er co-produceret af Gainax og Production I.G. Serien er skabt og instrueret af Kazuya Tsurumaki og skrevet af Yōji Enokido.

ROSWELL, NEW MEXICO

Sæson 3 får premiere 27. juli

Roswell, New Mexico fortæller historien om den lille by, Roswell, hvor der på mystisk vis findes rumvæsener. Serien slår både på det romantiske og rørende og fortæller om en række personer, som føler sig udenfor og fremmedgjorte i den “normale” verden. Serien er en spin-off fra den originale serie, Roswell, fra 1999 og er skabt af Carina Adly MacKenzie. Blandt de medvirkende er Jeanine Mason, Nathan Parsons, Michael Vlamis, Lily Cowles og Tyler Blackburn.

UDVALGTE TILFØJELSER PÅ FILMHYLDEN OVER SOMMEREN

Tilgængelige fra 1. juni:

A Beautiful Mind

Ghost

Mother!

Things We Lost In The Fire

The Cider House Rules

Cold Mountain

Doubt

There Will Be Blood

The Godfather part I-III

Øvrige filmtitler, der bliver tilgængelige over sommeren:

Space Jam – kommer 4. juni

E.T.: The Extra-Terrestrial – kommer 11. juni

Dolphin Tale – kommer 18. juni

The Lego Batman Movie – kommer 25. juni

Billede: © HBO Nordic