Sølvdragen Flammeskæl

Netflix filmen ‘Sølvdragen Flammeskæl’ er en flot eventyrlig historie, for hele familien. Det er en fin fortælling, der tager seeren med til en verden med drager, feer, trolde og andre mystiske væsner. Et klassisk eventyr med et morderne twist og noget det virker bekendt.

‘Sølvdragen Flammeskæl’ følger den unge drage Flammeskæl, der er blevet træt af konstant at gemme sig i dalen. Han vil vise den ældre generation af drager, at han er en modig drage og da menneskerne bliver ved med at erobre mere og mere land, må der gøres noget. Sammen med skovtrolden Svovlhat begiver han sig ud på en rejse, for at finde det mystiske Rim of Heaven”. Det bliver en rejse med spænding og fare, hvor de møder nye venner og fjender.

Filmen er egentlig ganske underholdende det meste af vejen. Der er nogle sjove karakterer med, som alle hjælper til med at fortælle historien. Og tror da også den vil kunne underholde børn. Men det hele virker som noget man har set før og det er da også hurtigt at tankerne falder på ‘Sådan træner du din drage’, der helt sikkert har været inspirationskilde til filmen. Noget den heller ikke ligger skjul på når man ser den.

Det er tydeligt at ‘Sølvdragen Flammeskæl’, ikke er en film der er lavet på samme høje budget som ‘Sådan træner du din drage’ og det er også fint nok, den underholder på sin egen mere simple måde, det er dog bare svært ikke at sammenligne den med DreamWorks filmene og hvis du gør det bliver du slemt skuffet. Original stemmerne bliver leveret af blandt andet Freddie Highmore, Felicity Jones, Patrick Stewart og Thomas Brodie Sangster, mens de danske stemmer leveres af Sebastian Harris, Bjarke Seitzberg Sørensen, Kristian Boland, Marie Boda Hammer og mange andre.

Filmen kan bestemt ses, men det lider også af samme problem, der gør sig gældende ved mange af Netflix andre originale film. Det er ikke film, der har den store gensynsværdi. Men hvis du er til animation og eventyr, er den da et bud på underholdningen på Netflix.

  • Titel: Sølvdragen Flammeskæl
  • Original titel: Dragon Rider
  • Instruktør: Tomer Eshed
  • Skuespillere: Freddie Highmore, Felicity Jones, Patrick Stewart, Thomas Brodie Sangster
  • Genre: Animation, Eventyr
  • Spilletid: 1 Time 31 Min.
  • Produktionsselskab: Constantin Film
  • Produktionsår: 2020
  • Release-dato: 10. September, 2021
  • Censur: 7 år
  • Anmeldt af: Mark Hougaard
  • Findes på: Netflix
  • Billeder: © Netflix/ Constantin Film

Film:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Billede:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)