Sleepy Hollow – Sæson 3

slepban
Et nyt kapitel af eventyret

Sæson 3 af Sleepy Hollow byder på den tredje del af historien om de to vidner, Ichabod Crane og Abigail Mills, som slås mod ondskaben i verden. Nærmere betegnet den ondskab som de færreste kender til, nemlig den overnaturlige af slagsen, hvilken de bekæmper i Sleepy Hollow. I modsætning til de andre sæsoner byder sæson 3 på et visit fra en anden serie, samtidig med at det kunne se ud som om at serien endelig er ved at have fundet en form, som vil præge den i fremtiden.

1
En ny skurk er på spil

I sleepy Hollow sover ondskaben aldrig og det får Ichabod og Abbey igen at mærke når tredje sæson af serien folder sig ud og denne gang er skurken levende, og personligt bliver opgøret mod den nye ondskab som udspringer af gammel græsk mytologi. Igen – naturligvis – med flere direkte linier og røde tråde som forbinder Ichabods fortid med nutiden. De to vidner er igen nødt til at stå sammen og hjælpe hinanden når ondskaben endnu engang har sit fokus rettet mod den lille by, Sleepy Hollow.

2
En tynd kop te

Sleepy Hollow startede med at have et godt udgangspunkt og et potentiale til at blive noget interessant og første sæson spillede, men det er som om at serien bliver mere og mere udvandet. Man kunne fornemme det i anden sæson og håbede på at det ville rette sig op, når man nåede til tredje kapitel, men forventer man det, må man desværre også forvente at blive skuffet. Historien er efterhånden så tynd en kop te at der skal spindes løs for at få det til at hænge sammen. Karaktergalleriet udvides også markant, men karaktererne holder ikke vand og deres forbindelser til hinanden virker en anelse søgt. Samtidig er det pudsige element med at Ichabod er fra en anden tid, ved at nå sin ende og det bliver ikke ved med at være sjovt. Derudover er effekterne blevet så tarvelige at man ikke kan undgå at tænke tilbage på Charmed i de sidste sæsoner, hvor budgettet havde fået et hug og det ser desværre også ud til at det er tilfældet her. Man må sige om Sleepy Hollow at det startede virkelig godt, men at det desværre ikke kan stå distancen når det kommer til at holde standarden oppe.

Serie:2 out of 6 stars (2,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Effekter:0 out of 6 stars (0,0 / 6)
IMDbv2
Foxparamount16

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.