ROCCAT Kain 200 AIMO

© ROCCAT.
  • Producent: Roccat.
  • Model: Kain 200 AIMO.
  • Type: Gamer mus.
  • Specs: Optisk Owl-Eye-sensor, 16.000 DPI, 2,4 Ghz trådløs, 1000 mAh batteri, AIMO RGB-lys, Easy-switch.
  • Format: PC.
  • Vejl Pris: 778 kr.
  • Udgivelsesår: 2019.
  • Anmeldt af: Mark Hougaard.

Roccat er tilbage med deres nye gamer mus Roccat Kain 200 AIMO. Den tyske producent af kvalitets gamer udstyr, har denne gang skabt en mus der i den grad leverer en stærk brugeroplevelse, fra allerførste berøring. Det der adskiller Kain 200 AIMO, fra andre gamer mus er at den er trådløs. Ikke noget der normalt er anbefalelsesværdig i spilverdenen, det står dog anderledes til med Kain 200 Aimo – den har mulighed for trådløs brug og man kan samtidig bruger den kablet, der foregår via USB-forbindelse. Det er også her man oplader musen og Roccat lover op til 50 timers spilletid (35 timer hvis gamerlyset er tændt). Takket være Roccat’s avancerede owl-eye teknologi, er den utrolig energibesparende. Men da Roccat Kain 200 AIMO er en professionel gamer mus, vil de fleste nok alligevel anvende den med kabel.

AIMO er Roccat’s intelligente lysstyrings teknologi, der gør det nemt at tilpasse lyset til den enkelte bruger. Hvad enten man ønsker fuld skrald for hele farvepaletten eller et mere dæmpet udseende, så er det muligt med Kain 200 AIMO. Det kræver ikke avanceret opsætning og kan nemt sættes op, med andre kompatible AIMO-enheder. Hvis man selv ønsker at tilpasse lyset i Kain 200, er det muligt at gøre ved hjælp at Swarm-softwaren.

© ROCCAT.

Roccat Kain 200 AIMO føles lækker i hånden, belægningen føles blød og behagelig at røre ved. Den er samtidig meget resistent overfor skidt og snavs, så man undgår en beskidt mus. Knapperne føles virkelig responsive og der en lækker ”click-fornemmelse”, jeg endnu ikke har oplevet på andre mus. Det samme gælder i øvrigt scroll-hjulet, der er blevet forbedret og giver en lang, bedre brugeroplevelse end tidligere. Det er tydeligt at Roccat, har lagt meget arbejde i at skabe, en lækker mus der leverer varen til selv de mest krævende gamere.

Konklusion:

Roccat Kain 200 AIMO er et produkt fra øverste hylde fra producenten. Her er det kvalitet og brugeroplevelsen der tæller og tror de fleste ville være glade for at have sådan en bandit, liggende på bordet. Vi er i den lidt højere ende i forhold til prisen, men der er fuld valuta for pengene og specifikationer i absolut verdensklasse. Det lander på seks stjerner.

Tusind tak til ROCCAT / PR Nordic.