Nürnberg

Der er måske dem, der mener, at der ikke kan mases flere fortællinger, flere erkendelser ud af 2. verdenskrig. Hverken på film eller i bogform. Jeg kan ikke være mere uenig. For vil der altid i takt med forskning kunne dukke nye vinkler op på personer og begivenheder. Desuden fører nye generationer nye diskussioner og interessepunkter med sig. Og så er vi fremme ved vigtigheden og nødvendigheden af en film som ”Nürnberg”, 81 år efter krigsafslutningen.

En flygtningestrøm bevæger sig modløst gennem et område, der beherskes af amerikanske styrker. Pludselig kommer en stor bil kørende, med hornet i bund. Bilen bliver bragt til standsning og ud stiger en stor og kraftig person, der til soldaternes store overraskelse viser sig at være den tyske Rigsmarskal Herman Göring. Herfra udfolder der sig en historie om Görings fald fra formel magt og indflydelse og en interessant dissekering af Görings psyke og grundlæggende værdinormer. Det er således hans samtaler med den amerikanske psykiater Douglas Kelley, der stykker fragmenter af Görings selvopfattelse sammen i forberedelse af anklageskriftet mod Göring ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg.

Der er i filmen lagt stor energi i at fremstille persongalleriet så detaljeret, nøgternt og tidskorrekt som muligt. Russell Crowe yder en fornem præstation i den absolutte hovedrolle som Herman Göring. Afklædt som han i realiteten var i indbildningen om, at han kunne spille en rolle i det Tyskland, som de 4 besættelsesmagter forsøger at motivere til opbygningen af. Endnu mere ynkeligt afklædt fremstår Julius Streicher, i Dieter Riesles fremstilling. På den amerikanske side er rollen som den nøgternt eftertænksomme Kelley lagt i hænderne på Rami Malek, der på særdeles overbevisende vis tegner billedet af en psykiater, der synes skrøbelig i ’kamp’ med den skarpsindige og yderst intelligente topnazist.

Et andet spor i ”Nürnberg” er indsatsen for at formulere et juridisk grundlag for overhovedet at gennemføre krigsforbryderdomstolen. Politisk og juridisk interessant, men som film står det her en smule svagt. Højesteretsdommer Robert Jackson, spillet af Michael Shannon, står i den sammenhæng med den enorme opgave et grundlag for klart – og i konsensus mellem besættelsesmagterne – at betegne de nazistiske forbrydelser og dømme derefter. Han står imidlertid ikke driftssikkert nok op mod Göring. Så Sir David Maxwell-Fyfe fra de britiske besættelsesmyndigheder kommer ham på afgørende vis til undsætning, fremstillet med britisk skarpsind af Richard E. Grant. Retshandlingerne skrider frem og den peger klar i retning af en dødsdom i Görings tilfælde. Han når imidlertid at undslippe hængningen ved hjælp af en cyankaliumpille.

”Nürnberg” er ikke nogen nem eller behagelig film. Den giver til gengæld masser af stof til eftertanke. For den nysgerrige er der rigtigt meget at gå efter med hensyn til sidehistorier og storpolitisk spil i efterkrigsårene. Dertil kommer mere filosofiske betragtninger om magt – og hvad der sker, når man udstyrer mennesker, der opererer hinsides al moral og etik, bliver udstyret med den.

Det er noget tid siden filmen havde premiere i biograferne, men den er bestemt værd at finde frem på streamingtjenesten HBO Max.