Manolos magiske rejse

Lifebanner

’Manolos Magiske Rejse’ bringer os ud på en rejse med eventyr, magi, mystiske væsner og masser af film magi i Mexico. Film skaber og producer Guillermo del Toro (’Hellboy’, ’Pacific Rim’) har skrevet og produceret, denne visuelt flotte animationsfilm. Jorge R. Gutierrez har stået for instruktionen, og det er der kommet en ganske vellykket film ud af.

fsfss
En farefuld rejse

I filmen ’Manolos Magiske Rejse’ møder vi den unge tyrefægter Manolo (Diego Luna), der føler sig presset til at leve op til familiens store forventninger om at blive den største tyrefægter nogensinde. Manolo har en stor passion for musik, og føler at han er nød til at følge sit hjerte. Men hvordan fortæller man familien det, uden at miste æren? Inden han kan nå at vælge den rette sti, bliver han dog kastet ud på en fantastisk og farefuld rejse til underverdens rige. Her må han konfronterer hans værste frygt, og besejre sine dæmoner inden han kan vende tilbage til sin egen verden, og gense hans store kærlighed Maria (Zoe Saldana).

dsfsd
Moderne Romeo og Julie

Filmen er ganske medrivende og fortæller en Romeo og Julie historie på en ny og yderst spændende måde. Animationerne er flotte og effektfulde, en meget sjov detalje er at mange af karakterne er skabt som en slags levende trædukker, med sjove detaljer i øjne og tøj. ’Manolos Magiske Rejse’ har mange spændende og levende karaktere man lærer at kende gennem hele filmen, og på den måde kommer til at holde af.

De originale stemmer bliver solidt leveret af Diego Luna, Christina Applegate, Zoe Saldana, Channing Tatum, Danny Trejo, Ron Pearlman og Ice Cube, og de leverer alle en enestående præstation, med at bringe karakterne til live. Filmen kommer også med dansk tale, så alle kan være med. Men filmen henvender sig nok mest til voksne, da den godt kan virke for uhyggelig for de helt små.

fsfsf
Sjov og vellykket

’Manolos Magiske Rejse’ er en vellykket animationsfilm for hele familien, der tager dig med på dit livs eventyr til Mexico og mystikken med de dødes dag. Filmen byder på mange sjove scener, hvor man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet og bare føle sig godt underholdt. Hvis du elsker animationsfilm, så er dette lige noget for dig, den er bestemt værd at se. ’Manolos Magiske Rejse’ kan også opleves i 3D, den anmeldte version er i 2D.

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

IMDb Logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.