Lås op for fantasien med det nye My Little Pony: Cutie Mark Chronicles til iOS og Android‏

pony1

I My Little Pony: Cutie Mark Chronicles, den nye; digitale historiebogs-app, kan dit barn hjælpe ponyvennerne med at finde deres unikke talent.

Dit barn vil opleve en levende, interaktiv historie på iOS eller Android, som vil låse op for fantasien, hjælpe med at læse og lade barnet udtrykke sig kreativt, når hun eller han designer sin egen pony!

MY LITTLE PONY er elsket af fans over hele kloden. Og nu er de også redet ind i den digitale tidsalder – for eksempel i den helt nye, interaktive historiebogs-app fra Egmont Digital Media under licens fra Hasbro, Inc. MY LITTLE PONY: CUTIE MARK CHRONICLES er baseret på den populære tegnefilmsserie MY LITTLE PONY: FRIENDSHIP IS MAGIC fra Hasbro Studios, som for tiden kan ses på Discovery Family Channel i USA. I appen kan dit barn opleve, hvordan ponyerne opnår deres Cutie Marks, og den unge læser vil også kunne hjælpe sine ponyvenner med at finde deres unikke talent og endda få sine egne Cutie Marks – ligesom ponyerne!

I dag bliver den farverige og fortryllende MY LITTLE PONY-verden vækket til live på iOS- og Android-kompatible enheder i CUTIE MARK CHRONICLES. Her er en sektion, hvor dit barn kan designe sin egen pony, samt seks korte historier om hver ponys rejse frem mod sit Cutie Mark – og her er også skræddersyede aktiviteter for Twilight Sparkle, Pinkie Pie, Rarity, Fluttershy, Applejack og Rainbow Dash! Historiebogs-appen er fuld af humor og spænding, og dit barn kan til enhver tid gemme sine fremskridt og fortsætte senere. Appen vil føles ny, hver gang dit barn vender tilbage til den, da der er masser af Cutie Marks at indsamle og masser af muligheder for at skabe sin egen pony.

Det interaktive indhold i CUTIE MARK CHRONICLES består af aktiviteter, der hjælper med at forbedre hånd-øje-koordination, finmotorik, problemløsningsevner og hukommelsen. Alle aktiviteter er designet til at underholde og udvikle barnet. Hjælp Applejack med at finde hjem fra Manehattan til Sweet Apple Acres, eller hjælp Rarity med at designe et spektakulært mønster. Historiefortællingen i appen samt de specifikke ponyaktiviteter inspirerer barnet til at designe sine egne ponyer med lidt ægte hestemagi i tankerne!

”MY LITTLE PONY” har betaget fans fra hele verden, og vi leder hele tiden efter nye, spændende måder at dele MY LITTLE PONY-historierne med dem på,” fortæller Samantha Lomow, Senior Vice President i Hasbro Brands. “Med denne app kan fans interagere med deres yndlingsfigurer fra tegnefilmene og tage med ponyerne ud på appens eventyr om venskab.” 

MY LITTLE PONY: CUTIE MARK CHRONICLES udkommer på iOS- og Android-kompatible enheder i dag og kan købes over hele verden for DKK 29,00 (eller tilsvarende priskategori). Appen er fuldt oversat til engelsk, russisk, polsk, norsk, italiensk, dansk, spansk, svensk, tysk og kinesisk.

[ess_grid alias=”My Little Pony: Cutie Mark”][/ess_grid]

Find My Little Pony: Cutie Mark Chronicles
På iTunes: https://itunes.apple.com/dk/app/my-little-pony-cutie-mark/id966896290?l=da&mt=8

Om Egmont 
Egmont er en førende mediekoncern i den nordiske region med aktiviteter i 30 lande og 6.600 ansatte. På vores portefølje har vi blandt andet Nordisk Film, TV 2 i Norge, biografer, bogforlag, digitale børneudgivelser, læringsforlag og PlayStation. Yderligere er vi medejere af en række filmselskaber inklusive Zentropa. Vores udbytte – vi bringer historier til live – indeholder stærke forlagsværdier, indhold af høj kvalitet og gode historier – fra Oscar-nomineringer til vinter-OL i Sochi. Vi udgiver over 100 ugeblade og magasiner samt bøger – inklusive Ben 10, Udforskeren Dora, Disney and Me og Minecraft. Egmont er en kommerciel koncern, der omsætter for 1,6 milliarder euro. Hvert år donerer vi 10 millioner euro til at forbedre levevilkårene for børn og unge.

Om Hasbro
Hasbro (NASDAQ: HAS) er et globalt selskab, der stræber efter at skabe verdens bedste legeoplevelser via sine kendte brands, inklusive LITTLEST PET SHOP, MAGIC: THE GATHERING, MONOPOLY, MY LITTLE PONY, NERF, PLAY-DOH, TRANSFORMERS samt førende partnerbrands. Via legetøj og spil, tv-programmer, spillefilm, digitale spil og et omfattende, licenseret livsstilsprogram opfylder Hasbro det fundamentale behov for leg og socialt samvær for børn og familier over hele verden. Selskabet Hasbro Studios skaber underholdende, brand-baseret historiefortælling på tværs af medier som film, tv med videre. I kraft af selskabets engagement i virksomheders sociale ansvar, herunder filantropi, hjælper Hasbro med at skabe en sikker og bæredygtig verden, og påvirker hvert år millioner af børn og familiers liv positivt. Se mere på www.hasbro.com, og følg os på Twitter (@Hasbro & @HasbroNews).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.