Kristian’s bud på en klassiker…

Kristian Fuglsangs bud på en klassiker.

Spiderman, Avengers, Thor og Transformers og man kan blive ved i næsten det uendelige. I disse film får man action, special effekter og lyd der brager ud i dts-HD Master audio. Men men men, når rulle teksterne kører på disse film er de stort set i glemme bogen inden disc’en er taget ud af afspilleren og man kan stort set ikke kende forskel på alle disse film.
Men tager man en film som Dirty Dancing fra 1987 så husker alle stort set hvad denne klassiker handlede om. Mange hader filmen, men alligevel kan de snakke med om den og dem der elsker filmen er ved at falde i svime over at tænke tilbage på Patrick Swayze der tog alle unges pigers hjerte med storm. Her er det Patrick Swazy der tager styringen med hans dans og kvinde tække og det er helt klart hans skyld at denne film er en klassiker den dag i dag.

Tager man en anden film som Grease fra 1978 så er denne også brændt ind i hjerne hinden på folk og især kvinderne er ved at falde bagover når de taler om John Travolta der forførte alle kvinderne med sang og vild dans. Der er det igen dans og især sang der har gjort denne film til en af de store klassikere, og den dag i dag da danser vi gladeligt med når sangene spiller i radioen.

Selv mændende genkender disse nævnte film, men hvis man skal se efter de lidt mere rå klassikere så er der film som The Godfather fra 1972 som folk stadig elsker at se og stadig vil se den originale udgave af. De helt hardcore fans kan citere lange sætninger fra disse film og taler endda også med samme stemme, og da viser det igen hvordan en film bliver til en rigtig god klassiker. Skal der lidt mere action på er en anden klassiker en film som Blade Runner fra fra 1982 med Harrison Ford i hovedrollen.
Nævner jeg Borte med blæsten overfor min mor på 70 år er det lige før hun får tårer i øjnene bare over at høre titlen igen. Filmen er helt tilbage til 1939 og her kan man ihvertfald sige der også er tale om en ægte klassiker.
Ud over disse er der jo også alle de elskede Walt Disneys klassikere som Dumbo, Peter Pan, Løvernes Konge og mange mange flere.

Men hvorfor er det lige netop disse film der brænder sig ind på vores nethinde og ikke de sidste nye action film der brager ud gennem alle de store biografer verden over. Det har selvfølgelig nok også noget at gøre med hvilken årgang man er, for tager man Dirty Dancing og viser denne film til min niece på 15 år så synes hun det er det værste gang gøjl der nogensinde er lavet. Men da min søster var 15 år da den udkom var hun ved at falde om hvergang Patrick Swayze kom på skærmen. Så det har jo også noget at sige om hvad man er opvokset med.

Går vi tilbage til nutidens film med de store action helte så er det kun et fåtal der bliver siddende på nethinden, og jeg tror at grunden til dette er at nutidens film ikke kan køre som f.eks i Godfather hvor en samtale mellem to personer sagtens kunne føres over 10-15 minutter uden at blive kedelig. Nu skal der helst være gang i surround kanalerne hele tiden og det gør at man ikke kommer rigtigt ind under huden på skuespillerne. Selvfølgelig kan nye film blive klassikere og Batman med Heath Ledger kunne godt gå hen og blive til en klassiker. At han nu er død er nok endnu mere med til at folk synes det er en klassiker.

Tager man Rocky filmene så begyndte alle drenge pludseligt at bokse da disse film kom og musikken Eye of the Tiger spiller stadig i radioen ind i mellem. Så det hele skal fungere perfekt sammen for at skabe en klassiker, men når de er skabt, så er det en stor glæde at hive filmen frem og se den for tiende gang og blive ligeså overrasket og få gåsehud over det hele hver gang Rocky slår den store russer Ivan Draco i gulvet. Jeg nyder at se serier og selvom det er fedt at se den sidste nye The Walking Dead på BD for fuld udblæsning i min biograf, så nyder jeg ligeså meget at hive en gammel støvet DVD serie frem fra skabet og gå i krig med den.

Men det skal selvfølgelig ikke bare være en tilfældig serie jeg skal til at bruge mange timer på, nej, så skal det være en af de gamle klassikere. Dem er der selvfølgelig rigtig mange af, men nogle af dem jeg holder meget af og kan se op til flere gange er serier som The Sopranos der handler om den småskøre gangster familie hvor tingene ikke altid går som planlagt. Så er der X-Files med Scully og Mulder som er det umage agent par der oplever mange uforklarlige sager.

Noget der er sjovt ved denne serie er at uanset hvor mange gange Dana Scully ser en ufo og andre uforklarlige ting så tror hun stadig ikke på det. Hele 9 Sæsoner blev det til med X-Files. Hvis vi går meget længere tilbage i tiden så er der serier som Colt Sivas og som den unge knægt jeg var da jeg så denne serie om den store 4- hjulstrækker GMC Sierra grande som Colt nærmest fløj rundt i, det var virkelig sejt den gang.

Når jeg hører musikken til serien så kommer minderne frem. De fleste mænd i min årgang husker sikkert også Night rider, bilen der selv kunne tænke og køre helt af sig selv og blev bedste venner med den unge David Hasselhoff hvor de sammen fik fat i alle skurkene. Det kan også gå den anden vej og tager man en serie som Dallas som også var utrolig populær for mange år siden så er der lavet en ny Dallas, men det kan aldrig blive det samme når der laves en nyfortolkning af gamle serier, det er ihvertfald sjældent at det lykkedes at få den bedre end den gamle klassiker.

Hvis vi ser på TV2 så har de nærmest tvunget serien Beverly Hills 90210 til at blive deres egen klassiker. De har år efter år vist serien på deres kanal og folk der dengang elskede serien er nu kommet til at hade den så meget fordi den er blevet vist så ufattelig mange gange, og serier kører stadig den dag i dag. Den hører jo nok med under nogens klassiker men det kan også blive for meget af det gode. Også denne serie prøvede de at få liv i igen ved at lave en nymoderne udgave men den skuffede på alle måder.