Kommer på HBO Max i april

KOMMER PÅ HBO MAX I APRIL

Fra en ny sæson af den prisvindende kriminaldramakomedie The Flight Attendant til premieren på We Own This City, en ny serie om kriminalitet og korruption fra skaberne af The Wire – dette er aprilpremierne på HBO Max.

CZECH IT OUT! – Premiere 1. april

En udforskning af gastronomiske oplevelser og det smukke Tjekkiet samt en historie om en far og hans teenagedatter på deres rejse for at lære hinanden bedre at kende. Lukáš Hejlík, den største mad-influencer i Tjekkiet, rejser sammen med Klára, sin 14-årige datter fra sit første ægteskab. CZECH IT OUT! er det første HBO Max-show uden manuskript fra Tjekkiet og er instrueret af den tjekkiske instruktør Matěj Chlupáček.

8 episoder (2 eps. ugentligt)

ONE TRUE SINGER – Premiere 1. april

I det musikalske show, One True Singer, skal den næste store sangerinde i Rumænien findes. Hundredvis har prøvet, men kun fjorten unge kunstnere har formået at imponere juryen og komme indenfor i One True Singer-huset. Her vil de konkurrere om en præmie på 100.000 euro – 50.000 euro kontant og en kontrakt på 50.000 euro med Global Records. Hvilke udfordringer venter dem? Dette show er en game-changer.

10 episoder (2 eps. på premiere, 1 ugentlig)

THE INFORMANT – Premiere 1. april

1985. Bag jerntæppet tager Geri på college. Han glæder sig til at møde piger og feste, og slutter sig til en gruppe radikale, ledet af den karismatiske Száva. Men Geri har en hemmelighed. Han er meddeler for den totalitære stat, og for at redde sin bror er han blevet tvunget til at udspionere sine nye venner for statens sikkerhed. Mens Geris liv ændrer sig for altid, kæmper han med en daglig udfordring; hvis side skal han være på? Især når gruppens leder, Száva, indser, at der er en informant iblandt dem.

8 afsnit (2 eps. ved premiere, 1 eps. ugentlig)

THE THAW – Premiere 1. april

Liget af en ung kvinde bliver opdaget i Oderflodens iskolde vand. Efterforskningen ledes af Katarzyna Zawieja, en ung politibetjent, der aldrig giver op. Det bliver hurtigt klart, at sagen indeholder mere end et mord, da den dræbte kvinde fødte kort før sin død. Men hvor er barnet? For Katarzyna betyder søgningen efter den nyfødte baby, at hun må konfrontere sine egne dæmoner som en kvinde i krise efter sin mands død. Kampen for at finde barnet bliver også en kamp for at finde sig selv.

6 episoder (2 eps. ugenligt)

WELLINGTON PARANORMAL – Fjerde og sidste sæson har premiere 1. april

Wellington Paranormal er en spin-off af 2014-filmen What We Do in the Shadows, en mockumentarisk komedieserie fra New Zealand. Showet følger Karen O’Leary, Mike Minogue og Maaka Pohatu, medlemmer af Wellingtons politistyrkes paranormale afdeling, mens de beskæftiger sig med overnaturlige begivenheder og figurer. Minogue og O’Leary gentager deres roller fra What We Do in the Shadows.

6 episoder (alle episoder kan ses ved premieren)

FANTASTIC BEASTS: A NATURAL HISTORY – Premiere 2. april

Stephen Fry begiver sig ud på en fascinerende rejse for at opdage historierne bag nogle af verdens mest fantastiske skabninger. Mytiske væsner har fascineret os i tusinder af år, men hvorfor er vi stadig betaget af disse væsner – selv i denne moderne tidsalder af videnskab og teknologi? Med hjælp fra videnskabsmænd, historikere, forfattere og filmskabere finder Stephen ud af, hvorfor verden af magiske dyr er mere populær end nogensinde før.

56 minutter

THE INVISIBLE PILOT – Premiere 5. april

The Invisible Pilot er en dokumentarserie i tre dele af de Emmy-vindende filmskabere Phil Lott og Ari Mark om en labyrintisk historie, der begynder i Hazen, Arkansas og ender i en af vor tids største politiske skandaler. Serien er fortællingen om Gary Betzner, en karismatisk ægtemand og far, der, på trods af et tilsyneladende lykkeligt hjemmeliv og en lukrativ karriere som pilot, uventet sprang ud fra en bro i 1977. Flere år senere dukker en mystisk historie op, der involverer hypnose, hemmelige identiteter og et dobbeltliv med farlige missioner og ulovligheder. Executive producer er Adam McKay.

3 episoder (1 eps. ved premiere)

SLØBORN – Sæson 2 har premiere 5. april

Efter en pandemi rullede gennem øen Sløborn, måtte de overlevende tage konsekvenserne. I sæson 2 er øen blevet evakueret, efter at mange beboere døde af den frygtelige dueinfluenza. Men en lille gruppe mennesker nægter at lade sig evakuere og gemmer sig på øen af frygt for at blive udsat for en endnu større smitterisiko på fastlandet. Den tysk-danske dramaserie er skrevet og skabt af Christian Alvart, produceret af Syrreal Entertainment, ZDF, Tobis Film og Nordisk Film.

6 episoder (alle eps. kan ses ved premieren)

ONE PERFECT SHOT – Premiere 5. april NB: Ny dato

Baseret på den populære Twitter-konto One Perfect Shot, fejrer denne dokumentarserie nogle af de mest ikoniske øjeblikke inden for filmproduktion, produceret og fortalt af filmskaberen Ava DuVernay. I hver episode afslører en anerkendt instruktør alt om deres mest ikoniske billeder. Ved hjælp af avanceret teknologi vil instruktørerne bogstaveligt talt gennemgå hele scenen og give seerne mulighed for at komme helt tæt på og fordybe sig i filmproduktion.

6×30 min. episoder (alle episoder kan ses på premieredagen)

TONY HAWK: UNTIL THE WHEELS FALL OFF – Premiere 6. april

Et vidtfavnende blik på Hawks liv, ikoniske karriere og hans forhold til sporten, som han har været synonym med i årtier. Dokumentaren byder på aldrig før sete optagelser, interviews med Hawk og med prominente personer i sporten – herunder Stacy Peralta, Rodney Mullen, Mike McGill, Lance Mountain, Steve Caballero, Andy MacDonald, Duane Peters og mange flere.

60 minutter

TIN STAR – Sæson 1-3 tilgængelig 12. april

Tin Star, der foregår i de majestætiske canadiske Rockies, fortæller historien om en tidligere britisk detektiv, der bringer sin familie til den lille, rolige by Little Big Bear for et bedre liv. Men da hans lille by bliver overrendt af migrantarbejdere fra et stort, nyt olieraffinaderi, truer bølgen af organiseret kriminalitet, der følger i deres kølvand, med at feje alt væk og grave fortiden op. Medvirkende Tim Roth, Abigail Lawrie og Genevieve O’Reilly.

10, 10, 6 episoder (alle eps. kan ses ved premiere)

A BLACK LADY SKETCH SHOW – Sæson 3 har premiere 12. april

A Black Lady Sketch Show er et gennembrud inden for komedie-tv. Det roste show består af komiske sketches udført af afroamerikanske kvindelige komikere, herunder producer og skaber Robin Thede. Gæstestjerner inkluderer Angela Bassett, Patti LaBelle, Kelly Rowland, Laverne Cox, Nicole Byer og executive producer, Issa Rae.

6 episoder (1 eps. ved premiere)

THE KINGS OF NAPA – Premiere 15. april

Dramaserien følger Kings, en familie, hvis vinvirksomhed har givet dem stor succes og anerkendelse. Men efter patriarkens pludselige udtræden af virksomheden, må hans tre børn kæmpe om tøjlerne til kongeriget: for deres egen magt, rigdom og arv. Skabt og produceret af Janine Sherman Barrois. Oprah Winfrey’s Harpo Films og Warner Bros. Television er executive producers

8 episoder (alle eps. kan ses ved premiere)

THE FREAK BROTHERS – Premiere 15. april

Serien er baseret på Gilbert Sheltons roste tegneserier “The Fabulous Furry Freak Brothers” og animeret af prisvindende Starburns Industries (Rick & Morty). Serien foregår i det moderne San Francisco, og byder på fire hashrygende, tidsrejsende “Freaks” fra slutningen af 1960’erne – Freewheelin’ Franklin (Woody Harrelson), Phineas (Pete Davidson), Fat Freddy (John Goodman) og Fat Freddy’s Cat aka “Kitty” (Tiffany Haddish).

8 episoder (alle eps. kan ses ved premiere)

THE PACT – Premiere 15. april

Da en ung bryggeriboss bliver fundet død, udløses en kæde af begivenheder, der trækker fire af hans ansatte ind i en skrøbelig tavshedspagt, bundet af en hemmelighed, der vil ændre deres liv for altid. Med Julie Hesmondhalgh og Laura Fraser i hovedrollerne, skabt og skrevet af Pete McTighe for BBC One.

6 episoder (alle eps. kan ses ved premiere)

NOT SO PRETTY – Premiere 15. april

De prisvindende filmskabere Kirby Dick og Amy Ziering konfronterer skønhedsindustrien i dokumentarserien Not So Pretty. Gennem fire episoder undersøges de farerne i de varer, vi alle bruger hver dag uden at stille spørgsmålstegn ved ret meget.

4 episoder (alle eps. kan ses ved premiere)

BILL MAHER #ADULTING – Premiere 16. april

Bill Mahers nye HBO stand-up special, #Adulting, blev optaget i marts 2022 på Fillmore Theatre med 2400 pladser i Miami. Maher arbejder som forfatter og executive producer, mens Ryan Polito instruerer. Bill Maher, kendt for sin politiske komedie, indspillede sin første stand-up-special for HBO i 1989 og har medvirket i 11 solo-specialer til dato. Hans ugentlige tv-serie, Real Time with Bill Maher, er i øjeblikket i gang med sin 20. sæson.

57 minutter

MARLON WAYANS MULTI-ACT SPECIAL: THE HEADLINERS – Premiere 21. april

Stand-up special med den New York-baserede skuespiller, forfatter og stand-up komiker Marlon Wayans.

90 minutter

THE FLIGHT ATTENDANT – Sæson 2 har premiere 22. april

I sæson 2 lever Cassie Bowden (Kaley Cuoco) det gode ædru liv i Los Angeles, mens hun giver den som CIA-aktiv i sin fritid. Men da hun på en oversøisk opgave uforvarende bliver vidne til et mord, bliver hun viklet ind i endnu en international intrige.

8 episoder (3 eps. ved premiere)

MAYANS M.C. – Sæson 4 har premiere 25. april

Mayans M.C. følger Ezekiel “EZ” Reyes (J.D. Pardo), en tidligere straffefange, der bliver løsladt fra fængslet og samlet op af en verden af organiseret kriminalitet. Efter et mislykket forsøg på at indordne sig under én konge står EZ, hans bror Angel og resten af Santo Padre M.C. over for grusom hævn fra andre chapters. I mellemtiden har EZ og Angel slået hånden af deres far efter et utilgiveligt forræderi.

10 episoder (2. eps. kan ses ved premiere)

BARRY – Sæson 3 har premiere 25. april

Den prisvindende, mørke komedieserie Barry vender tilbage med sin tredje sæson. Desperat for at efterlade sin voldelige fortid til fordel for sin nyfundne lidenskab, forsøger Barry (Bill Hader) at forlade erhvervet som lejemorder og i stedet fordybe sig i skuespil. Men det er svært at komme væk fra den brutale verden, og i sæson tre prøver Barry og de andre karakterer hårdt at træffe de rigtige valg. Det tilbagevendende cast inkluderer Stephen Root, Sarah Goldberg, Anthony Carrigan, Henry Winkler og Sarah Burns.

8 episoder (1 eps. ved premiere)

THE BABY – Premiere 25. april

I gyserkomedien The Baby imploderer den 38-årige Natashas liv (Michelle De Swarte) fuldstændigt da en baby uventet lander i hendes varetægt. Kontrollerende, manipulerende og med meget voldelige tendenser forvandler babyen Natashas liv til et regulært gysershow. Men hvor kommer babyen fra? Hvad vil den? Og hvor langt skal Natasha gå for at få sit liv tilbage? Hun vil ikke have en baby. Babyen vil have hende. Skabt af Sian Robins-Grace og Lucy Gaymer.

8 x 30 min. episoder (1 eps. ved premiere)

THREE BUSY DEBRAS – Sæson 2 har premiere 25. april

Three Busy Debras er en Adult Swim live action-serie med Sandy Honig, Alyssa Stonoha og Mitra Jouhari som Debra, Debra og Debra. Serien fortæller om det surrealistiske hverdagsliv for indbyggerne i forstadsbyen Lemoncurd. Skabt, skrevet og executive produceret af Honig, Stonoha og Jouhari sammen med executive producers Amy Poehler (Parks and Recreation) og Kim Lessing (Harlem).

10 episoder (1. Eps. ved premiere)

WE OWN THIS CITY – Premiere 26. april

We Own This City er baseret på bogen af Baltimore Sun-reporteren Justin Fenton. Serien fortæller om Baltimore Police Departments Gun Trace Task Force og den korruption og moralske fallit, der ramte den amerikanske by, hvor narkotikaforbud og masseanholdelser blev hyldet på bekostning af egentligt politiarbejde. Hovedrollerne inkluderer Jon Bernthal, Wunmi Mosaku, Jamie Hector, Darrell Britt-Gibson, Josh Charles og Dagmara Domińczyk. We Own This City er en helt ny serie fra HBO fra George Pelecanos og David Simon (The Wire), instrueret af Reinaldo Marcus Green (King Richard).

6 episoder (1 eps.  ved premiere)

HOME ECONOMICS – Sæson 1-2 tilgængelig 29. april

Home Economics tager et kig på det hjertevarme, men alligevel meget ubehagelige og til tider frustrerende forhold mellem tre voksne søskende, der lever i vidt forskellige niveauer af økonomisk sikkerhed: én blandt de aller rigeste, én i middelklassen og én, der knap nok kan overleve. Skabt af John Aboud og Michael Colton med Topher Grace, Caitlin McGee og Karla Souza i hovedrollerne.

7., 22. episoder (alle eps. kan ses ved premiere)

FILM PÅ HBO MAX I APRIL

  • AFTER EARTH, April 1
  • THE AMAZING SPIDER-MAN 2, April 1
  • YUNG LEAN: IN MY HEAD, April 1
  • ARRIVAL, April 2
  • HONEY BOY, April 2
  • MANCHESTER BY THE SEA, April 3
  • TED BUNDY: AMERICAN BOOGEYMAN, April 3
  • NIGHT OF THE ANIMATED DEAD, April 5
  • EN KOMIKERS UPPVÄXT, April 11 
  • ANNABELLE COMES HOME, April 14
  • CHARLIE’S ANGELS, April 18

…meget mere følger.

Kilde: HBO Max / Billeder: © HBO Max