Indiana Jones 5: Optagelserne begynder i næste uge

Det har gennem de sidste mange år føltes, som om en ny ‘Indiana Jones’ film aldrig ville se dagens lys og nogle vil nok mene det er for det bedste. Nu er ‘Indiana Jones 5’ mere end blot en fantasi der aldrig er blevet udlevet. Filmens instruktør James Mangold (Logan, Le Mans 66), er nu endelig klar til at råbe “Action”, når optagelserne starter næste uge i England.

Steven Spielberg der har instrueret de fire første film, fungerer denne gang som producer på filmen – alt hviler nu på James Mangold’s skuldre. Harrison Ford er naturligvis tilbage, som verdens sejeste arkæolog ‘Indiana Jones’, for allersidste gang. Selvom der ikke kendes noget til filmen plot, tyder raporter dog på at nogle af optagelserne skal foregå på Bamburgh Castle i Northumberland.

Foruden Harrison Ford medvirker både Mads Mikkelsen, Phoebe Waller-Bridge, Boyd Holbrook, Shaunette Renée Wilson og Thomas Kretschman. Filmens titel er ligesom plottet under lås og slå – “With top men working on it- Top Men.

‘Indiana Jones 5’ er planlagt til at udkomme d. 29. juli, 2022.

Kilde: Empire  / Billeder: © Paramount Pictures