HBO Max er lanceret i Danmark i dag

HBO MAX ER LIVE I DANMARK

• Lanceringen markeres med et specialtilbud, som giver nye kunder 50% rabat på den månedlige pris, så længe man beholder sit abonnement.

• Derudover kan alle kunder benytte sig af tilbud på et årsabonnement på 12 måneder til 8 måneders pris.

• Den nye pris introduceres for at give kunderne mest værdi for pengene og adgang til alt den bedste underholdning fra Warner Bros., HBO, DC, Cartoon Network og Max Originals.

HBO Max er nu tilgængelig i Danmark og resten af Norden. Dette er den første fase af udrulningen i 27 europæiske lande i løbet af i år og 2022, hvor serier og film fra Warner Bros., HBO, DC, Cartoon Network og Max Originals nu er samlet ét sted for første gang i Europa.

Lanceringsdagen markers med et godt tilbud til alle nye kunder: Den nuværende månedlige abonnementspris nedsættes med 50% og gælder så længe, du beholder dit månedlige abonnement*. Det betyder, at et abonnement i Danmark kommer til at koste 39,50 kr. Dette unikke tilbud gælder kun for nye abonnenter til og med d. 30. november 2021. Det er også muligt for alle kunder at få et årsabonnement for prisen på 8 måneder.

”HBO Max er nu live i seks lande i Europa, og yderligere 21 lande kommer til i løbet af 2022”, siger Christina Sulebakk, General Manager, HBO Max EMEA. ”Ud over alt den bedste underholdning, film, børneindhold og originalserier samlet på ét sted, giver vi også kunderne et ’once-in a life-time’ tilbud, udover det fordelagtige årlige tilbud, for at gøre det mere attraktivt for vores kunder at få adgang til alt det, de elsker”.

Blandt de helt nye Max Originals, der kommer på HBO Max i tiden op til jul, kan nævnes Gossip Girl, And Just Like That…Mindy Kalings The Sex Lives of College Girls. Derudover er der til november premiere på den første danske Max Original; Kamikaze og anden sæson af den norske serie Beforeingers.

Fra lanceringsdagen kan man desuden glæde sig til nye film fra 2021 som bl.a. Reminiscence, The Conjuring: The Devil Made Me Do It, Godzilla vs. Kong og Mortal Kombat – og så bliver helt nye film fra Warner Bros. tilgængelige på HBO Max 45 dage efter, de har haft dansk biografpremiere. Det betyder eksempelvis, at storfilmen Dune kan ses på HBO Max fra d. 1. november.

HBO Max kommer til at være tilgængelig på stort set alle enheder inklusiv Smart-TV (Samsung, LG og Android TV™), via streamingenheder (Google Chromecast™og Apple TV 4K) spillekonsoller (PS4, PS5, Xbox One og Xbox Series X|S), mobil og tablets (iPhone, iPad, iPod Touch and Android™) og online på www.HBOMax.com. Derudover vil HBO Max være tilgængelig via en række distributionspartnere.

Kunderne har mulighed for at betale igennem de mest gængse udbydere (VISA, Mastercard og PayPal) samt tegne abonnement med betaling gennem tredjeparter (Apple App Store og Google Play Store).

HBO Max giver kunderne en forbedret seeroplevelse med nye funktioner bl.a. med op til fem personlige profiler, tre simultane streams per konto, ingen begrænsninger i antal enheder og indhold tilgængeligt i 4K, 5.1-lyd og Dolby Atmos.

For yderligere information se: www.hbomax.com

*Rabattilbuddet på 50% gælder for alle nye kunder, der registrerer sig direkte på www.HBOMax.com, via Google Play Store for Android-enheder eller via partnerne LG, Xbox og PlayStation. Tilbuddet gælder fra d. 26. oktober og til og med d. 30. november 2021. For mere information se www.HBOMax.com

HBO Max koster 79 kr. om måneden.
50% rabat: 39,50 kr. per måned.

Om HBO Max
HBO Max® er WarnerMedias direct-to-consumer tjeneste, der tilbyder et gigantisk udvalg af indhold for enhver smag fra ikoniske studier som HBO, Warner Bros., DC, Cartoon Network, Adult Swim, Turner Classic Movies og mange flere. HBO Max blev lanceret i USA i maj 2020 og introducerede en billigere version af platformen med reklamer i juni 2021.

HBO Max har for nylig udrullet deres platform globalt og har lanceret i 39 markeder på tværs af Latinamerika og Caribien. I oktober måned indledes lanceringen i Europa med de nordiske lande, Spanien og Andorra. I 2022 kommer yderligere 21 lande til; Central – og Østeuropa, Portugal, Holland, Estland, Letland og Litauen, Island, Tyrkiet og Grækenland.

Om WarnerMedia
WarnerMedia er en ledende spiller i underholdningsbranchen, som skaber og distribuerer kvalitetsindhold og populære titler til et globalt publikum via kendte selskaber som HBO, HBO Max, Warner Bros., TNT, TBS, truTV, CNN, DC, New Line, Cartoon Network, Adult Swim, Turner Classic Movies med flere.
Organisationen omfatter desuden Xandr, et selskab som skaber avancerede annonceløsninger for brands, udgivere og forbrugere. WarnerMedia er en del af AT&T Inc. (NYSE:T).

Kilde: HBO Max Nordic  / Billeder: © HBO Max Nordic