Roccat Tyon

Gamer-udstyr-skabelon

Roccat Tyon kommer til os fra det tyske Roccat Studio, og er deres nyeste og mest avancerede gaming mus til dato. Med sin meget følsommer laser sensor, lys i alverdens farver, unikke features og nær futuristiske look virker det i hvert fald interessant med det blotte øje, men er den overhovedet pengene værd?

Ergonomisk set ligger musen rimelig godt i hånden, selvom det dog kan variere fra person til person, da det kommer meget an på hvordan man holder om musen. Når man snakker om greb om mus snakker man mest om 3 forskellige måder at holde om en mus. Navnligt palm, claw eller finger-tip, som mere eller mindre beskriver sig selv. Hvis man foretrækker palm grip (hvor hele håndfladen ligger på musen) kan en kant i højre side forårsage nogle gener ved brug i lang tid. Og hvis man foretrækker claw grip (Hvor det kun er fingerspidserne og den del af håndfladen der er tættest på håndleddet der rører musen) så kan nogle af knapperne, især fin switchen på toppen være ret akavede at bruge. Ydermere er musen en ganske udemærket størrelse med sine mål på 13,5cm x 7,8cm x 4cm.

Musen klarer sig dog fantastisk i brug til gaming. Den meget følsomme 8200 DPI laser sensor giver musen en fuldstændig klar og skarp respons på ens bevægelser. Følsomheden kan selvfølgelig justeres fuldstændig så man kan have enten lav følsomhed så man har ultimativ præcision, eller sættes højt så du kan vende dig 180 grader i et splitsekund og skyde personen bag dig i et skydespil. Musen fungerer også ganske fint til alment brug, og kan sagtens bruges i lang tid af gangen uden nogen egentlige problemer. Hvis man dog er vant til at bruge en logitech mus kan manglen på de to scroll modes på scroll hjulet være lettere irriterende at vænne sig til, da scrolling på Roccat Tyon godt kan være en smule langsommeligt.

Roc-2

Musen har også et par unikke gimmicks, som består af en fin switch i toppen, og deres X-celerator analog stick i siden. Ydermere har den også Roccats Easy Shift funktionaliteter, der mere eller mindre gør at du kan tilføje en ekstra funktion til alle knapper/taster hvis man vil. Fin switchen kan være lidt akavet at bruge i starten, men når man har vænnet sig til den, kan den sagtens bruges ret effektivt til f.eks. at gå igennem våben i et skydespil, eller bindes til at skifte nummer i ens medieafspiller og lign. funktioner. X-celerator sticken er dog en interessant tilføjelse, som giver en ekstra akse at have fuldstændig analog control til. Problemet med den er at det kræver en meget forsigtig hånd at bruge den. Den ikke er helt så følsom som man muligvis kunne regne med, og man har ikke så meget feedback at lege med udover resultaterne på skærmen.

Roc-1

En af musens store styrker, er dens brugerdefinering hvis man downloader driver programmet til musen fra Roccats hjemmeside. Man kan justere lyset i musen til at være i hvad end farve man har lyst til at det skulle være. Lyset kan også sættes til konstant at skifte, men istedet for at vælge tilfældige farver, så kører den i en konstant cyklus med nogle bestemte farver. Alle knapper kan bindes om, og med Easy Shift kan ens knapper få dobbelt så mange funktioner som før. Du kan også lave komplicerede makro funktioner med programmets macro manager. Hvis man har yderligere har et Roccat tastatur kan man også downloade Roccat Talk, som gør at de kan arbejde sammen. Så f.eks. Easy Shift funktionerne på musen også kan gælde på tastaturet og omvendt. Det i sig selv gør musen betydeligt bedre da mange af funktionerne som man måske havde lidt akavet bundet til keyboardet kan ordnes med musen. F.eks. Easy Shift tasten ligger normalt på caps lock tasten på Roccat tastaturer, hvilket det ret akavet at bruge Easy Shift, og de makro taster der er til venstre for Easy Shift tasten samtidig.

Pros:

Ligger godt i hånden

Meget følsom sensor, som fungerer fantastisk til gaming

Næsten absurde muligheder for brugerdefinering

Cons:

Høj pris

Skal have et Roccat Tastatur for at få mest for pengene.

Konklusion:
Roccat Tyon er intet mindre end en fantastisk mus, og om muligt en af de bedste mus jeg har haft glæden af at bruge. Med det sagt er det svært at se hvordan musen kan være 700-899 kroner værd, hvis man ikke har et Roccat tastatur i forvejen. De unikke features er fede, men bringer ikke nok til musen til at retfærdiggøre den høje pris. Så hvis man ikke har et Roccat tastatur så ville en Logitech G502 eller en Corsair Vengeance M65 måske være et bedre alternativ.

Anmeldt af Danny Christensen.

Tak til Pr Nordic/Roccat