Game of Thrones – Sæson 1

GOT-S1

En ny stjerne fra HBO

Game of Thrones er en ny serie som er produceret af HBO, hvor flere kendte ansigter gør sig gældende på settet. Blandt andet er Sean Bean fra Ringenes Herre triologien at se, men også den danske skuespiller Nikolaj Coster Waldau har i denne serie en gennemgående rolle, hvor han spiller overfor ingen ringere end Charles Dance, som vi kender fra ”The Golden Child” som father Numspa. Dog har Charles Dances rolle væsentlig mere dyster og autoritær i Game of Thrones, hvilket han gør ganske eminent. Generelt yder alle skuespillere i serien en fantastisk præstation, også de nyere og yngre skuespillere, som eksempelvis Sohpie Turner, der spiller en væsentlig rolle som Sansa Stark i serien med kun tre foregående optrædener i spillefilm med mindre roller.

GOT2

Syv riger – én trone

I Game of Thrones bliver vi præsenteret for et nyt univers, der tager udgangspunkt i en blanding af riddernes og stammernes storhedstid, tilsat både fabler og magi. Universet består af syv riger, men kun én trone, the iron throne, hvorpå Robert Baratheon. I den nordlige del af det ene rige ligger Winterfell, hvor Eddard Stark lever som Lord Paramount of the North med sin kone, to døtre og tre sønner. En dag bliver Eddard Stark udnævnt som kongens højre hånd og skal arbejde for kongen. Robert og Eddard er forbundet gennem Roberts tidligere forlovelse med Eddards søster, Lyann Stark, som blev kidnappet inden brylluppet og de ønsker at forene huset Stark og huset Baratheon og derfor aftaler de at Roberts søn Joffrey skal giftes med Eddards ældste datter, Sansa og de fleste i familien Stark tager derfor til Kings Landing hvor Robert Baratheon bor, men der er noget som ikke er som det skal være, fordi flere begynder at vise interesse for magten og kampen er hård og ubarmhjertig.

GOT1

Mange bække små..

Game of Thrones fortæller om mange forskellige familier på én gang og i starten er der mange karakterer at holde styr på, hvilket kan gøre det en smule overvældende i starten. Dog er serien så velskrevet at man gladelig hænger i for at finde ud af mere. Samtidig er der en lang bagvedlæggende historie, som der flere gange refereres til, fordi at Game of Thrones universet virkelig er gennemtænkt med både gamle stridigheder og alliancer, samt flere forskellige trosretninger. Alle disse elementer sammenholdt med et godt manuskript og gode skuespillerpræstationer gør at Game of Thrones er en gennemarbejdet serie som har den fornødne dybde for at være noget helt specielt.

GOT3

Vidunderlig oplevelse

Game of Thrones har taget verden med storm, fordi den for det første er gennemtænkt, den er veludført af aktørerne, men også den måde som serien er klippet og sat op på. Der er for eksempel meget voldelige scener i forhold til hvad publikum er vandt til at se og hvert eneste afsnit har en kæmpe cliff-hanger som gør at man bare MÅ se næste afsnit, fordi at man simpelthen ikke kan vente med at få svar. Det gør at publikum uge efter uge vender tilbage til serien og at alle vil vente spændt på 2. sæson. Så hvis du ikke allerede er kommet med på GOT-bølgen, så skynd dig, så du er klar til næste spændende sæson.

Sæson:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

Anmeldt af Mia Christensen.

IMDb-logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.