Friends: Reunion

Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Matthew Perry og David Schwimmer vender tilbage til seriens kendte omgivelser på “Stage 24” i Warner Bros’ studier i Burbank, hvor de sammen ser tilbage på og fejrer den ikoniske komedieserie.

Foruden de seks venner kommer reunion-afsnittet til at have en imponerende række af gæster, blandt andre David Beckham, Justin Bieber, BTS, James Corden, Cindy Crawford, Cara Delevingne, Lady Gaga, Elliott Gould, Kit Harington, Larry Hankin, Mindy Kaling, Thomas Lennon, Christina Pickles, Tom Selleck, James Michael Tyler, Maggie Wheeler, Reese Witherspoon og Malala Yousafzai.

Ben Winston har instrueret og executive produceret sammen med seriens originale executive producers, Kevin Bright, Marta Kauffman og David Crane. Det er Warner Bros. Unscripted Television i samarbejde med Warner Horizon, Fulwell 73 Productions og Bright/Kauffman/Crane Productions, der står bag. Aniston, Cox, Kudrow, LeBlanc, Perry og Schwimmer fungerer også alle som executive producers.

Med utallige Emmy- og Golden Globe-nomineringer og statuetter i bagagen er Venner en af vor tids mest ikoniske og skattede komedieserier. Serien kørte på TV fra september 1994 til maj 2004 og består af 236 episoder fordelt på 10 sæsoner.

Friends: The Reunion (103 minutter) får premiere 27. maj på HBO Nordic.

Alle 10 sæsoner af Venner er eksklusivt tilgængelige på HBO Nordic.

Kilde: HBO Nordic / Billeder: © HBO Nordic