War of the Worlds

© Paramount Pictures

’War of the Worlds’ er en genindspilning af H.G. Wells kendte kult-klassiker af samme navn fra 1953. Denne gang taget op igen af Steven Spielberg, i en flot nyfortolkning, der viser flotte special-effekter i denne tempofyldte overlevelses film, der i den grad levere varen. Filmen er netop udkommet på 4K UHD Blu-ray, et format der passer rigtig godt til netop science-fiction film.

’War of the Worlds’ er en katastrofefilm med stort K og forstår udmærket godt man har valgt at lave et ’Remake’, der er mere tidssvarende. Filmen følger Ray Ferrier (Tom Cruise), en helt normal arbejder, der har problemer i privatlivet og som er en enspænder. Men da verden lige pludselig bliver invaderet af en overlegen fjende fra det ydre rum, må han vise at han er der for sin familie og sikre deres overlevelse.

© Paramount Pictures

Steven Spielberg har stået for instruktionen af ’War of the Worlds’ og nogen bedre instruktør er nok svær at finde og specielt hans erfaring med film som ’E.T.’ og ’A.I. Artificial Intelligence’ og ’Close Encounters of the Third Kind’, er et stort plus. Når han kaster sig ud i H.G. Wells kendte science-fiction historie og giver filmen en ordentlig opgradering, der kan mærkes hele vejen igennem.

Hele den post-apokalyptiske verden er skabt med stor overbevisning og hele overlevelse scenariet skildres godt igennem Ray Ferrier’s øjne, der spilles suverænt af Tom Cruise. Filmen skildrer rigtig godt menneskets evner til at tilpasse sig for at sikre overlevelse, men viser også den mørke side af os når verden rammes af en katastrofe – Kun den stærkeste overlever og hvad er man som menneske i stand til at gøre, når alt virker håbløst.

© Paramount Pictures

Skuespillet er flot og overbevisende og foruden Tom Cruise, så medvirker Dakota Fanning som datteren Rachel og Tim Robbins giver den som den psykotiske og paranoide Harlan Oglivy. Den ny 4K Blu-ray udgivelse er bestemt flot remastred og giver action-scenerne i filmen, en flot og levende fremstilling af H.G. Wells stærke science-fiction fortælling. Hvis du er til science-fiction, ville du helt sikkert elske ’War of the Worlds’.

  • Original Titel: War of the Worlds.
  • Instruktør: Steven Spielberg.
  • Skuespillere: Tom Cruise, Dakota Fanning, Tim Robbins, Miranda Otto, Justin Chatwin, Rick Gonzalez. m.fl.
  • Genre: Action, Sci-Fi.
  • Spilletid: 1 timer og 56
  • Udgiver: Paramount Pictures .
  • Produktionsår: 2005.
  • Censur: 11.
  • Anmeldt af: Mark Hougaard.
  • Release: 2. juni, 2020.
  • Se mere på IMDb: War of the Worlds
Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billede:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

Tusind tak til Fox Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic.