Top Gun

’Top Gun’ står nok som en af de bedste actionfilm, der blev lavet i 80’erne og en sand drengerøvsfilm med et stærkt cast og uforlignelige actionscener, som man lavede det dengang. Samtidig er det gennembruddet, der sendte Tom Cruise til vejrs og for alvor slog han navn fast i Hollywood. Filmen er nu endelig blevet genudgivet, på 4K UHD Blu-ray og der er altid noget at glæde sig til når Tom Cruise sætter sig i cockpittet, som piloten ”Maverick”.

Filmen er fyldt med spændende actionscener, højt tempo og en fin historie, der holder længe efter at jetmotoren er stoppet. Den har et godt miks af humor, venskab og kærlighed, uden at virke overfladisk og for patriotisk. Samtidig er det skønt at se nogle af Hollywood store navne, mens de endnu var unge. Tony Scott har nemlig samlet et stærkt hold af kendte ansigter, der tæller både Tim Robbins, Kelly McGillis, Val Kilmer, Tom Skerritt, Meg Ryan og Anthony Edwards.

Det er den ultimative kultfilm, der på ingen måde har tabt pusten, her så mange år senere og en ung Tom Cruise, der bestemt leverer en overbevisende præstation i hans store gennembrudsrolle. Samtidig har ’Top Gun’ et suverænt soundtrack fra Harold Faltermeyer, der også skabte musikken til ’Beverly Hills Cop’ og temasangen ’Danger Zone’, sunget af Kenny Loggins er en fantastisk ørehænger.

’Top Gun’ er bestemt en film, som alle der er fan af gode actionfilm burde se og nu hvor efterfølgeren ’Top Gun: Maverick’, udkommer sidst på året – så er der endnu en grund til at tage tur med Tom Cruise og Company tilbage til ”the Danger Zone”

  • Original Titel: Top Gun.
  • Instruktør: Tony Scott.
  • Skuespillere: Tom Cruise, Tim Robbins, Kelly McGillis, Val Kilmer, Anthony Edwards, Tom Skerritt, Michael Ironside, Meg Ryan, . m.fl.
  • Genre: Action.
  • Spilletid: 1 timer og 50 min.
  • Udgiver: Paramount Pictures.
  • Produktionsår: 1986.
  • Censur: 11.
  • Anmeldt af: Mark Hougaard.
  • Release: 2. juni, 2020.
  • Se mere på IMDb: Top Gun
  • Billeder: © Paramount Pictures

Film:6 out of 6 stars (6 / 6)
Billede:6 out of 6 stars (6 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6 / 6)

Tusind tak til Fox Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic.