Facts om The Hunchback of Notre Dame

Om filmen

I det 15. århundredes Paris fortæller dukkeføreren Clopin historien om Quasimodo – den vansirede, men godhjertede klokker i Notre Dame – som næsten blev dræbt som spæd af Claude Frollo, Justitsministeren. Men Frollo blev tvunget af Notre Dames ærkediakon til at opfostre Quasimodo som sin egen. Nu som ung mand holdes Quasimodo skjult for omverdenen af Frollo i katedralens klokketårn. Men under Narrefesten beslutter Quasimodo, opmuntret af sine gargoyle-venner Victor, Hugo og Laverne, at tage del i festlighederne. Her møder han den smukke sigøjnerpige Esmeralda og den flotte soldat Phoebus. De tre forenes mod Frollos grusomhed og hans forsøg på at ødelægge sigøjnernes hjem, Dommernes Domstol. Quasimodo må desperat beskytte både Esmeralda og selve katedralen Notre Dame.

Facts

• Sangen “Hellfire” betragtes som en af de mørkeste sange, der nogensinde er skrevet til en Disney-film, og den var tæt på at blive fjernet fra filmen.
• I scenen, hvor dommer Frollo synger “Hellfire” og ser Esmeralda danse i flammerne foran sig, insisterede Motion Picture Association (MPA) på, at Disney-animatorerne gjorde Esmeraldas tøj mere tydeligt, da hun fremstod nøgen.
• Åbningsnummeret “The Bells of Notre Dame” er ifølge Alan Menken det bedste åbningsnummer, han nogensinde har skrevet.
• Ifølge kommentarsporet på DVD’en er den gargoyle, der ligner et vortesvin (og som ses under det klimatiske slag på toppen af Notre Dame-katedralen), ikke Pumbaa fra Løvernes Konge (1994), men en faktisk gargoyle, som findes præcis det sted på den rigtige Notre Dame-katedral i Paris.
• Mens Quasimodo synger “Out There”, panorerer kameraet hen over Paris og zoomer ind på en gade. I denne scene kan man se Belle fra Skønheden og Udyret (1991) gå og læse i sin bog (hun går ud af bunden af skærmen, til højre for brønden), Pumbaa fra Løvernes Konge (1994) bliver båret på en stang af to mænd (han bæres ud af bunden af skærmen, men til venstre for brønden), og en anden mand (i en gråblå tunika) ryster tæppet fra Aladdin (1992).
• Åbningsscenen, hvor Clopin synger “The Bells of Notre Dame”, var oprindeligt kun dialog. Efter to omskrivninger blev det besluttet, at scenen var for tør og kedelig, og den blev derfor lavet om til et musiknummer.
• Frollo anses som en af de mørkeste og mest ondskabsfulde Disney-skurke – endda mere end sin oprindelige modpart i romanen. Walt Disney Studios ønskede bevidst at gøre ham så ond som muligt, for at undgå stereotypen “Evil is Cool”, som ofte ses hos andre Disney-skurke.
• I romanen er Frollo faktisk ærkediakon. Filmskaberne valgte at ændre ham til en dommer, fordi de mente, det ville gøre ham mere uhyggelig at give ham magt over byen, og derved sikre, at hans handlinger ikke blev betvivlet. Der var også bekymringer om, at religiøse grupper ville føle sig krænket over, at en præst blev portrætteret som ond og korrupt – hvilket kan have bidraget til ændringen. En lignende ændring blev lavet i The Hunchback of Notre Dame (1923), hvor ærkediakonen blev delt i to figurer, og ondskaben blev udført af en mand uden for kirken – ligeledes for at undgå at støde religiøse grupper.
• Ifølge kommentarsporet på DVD’en, fik Kevin Kline udleveret et sværd af instruktørerne, da han skulle lægge stemme til Phoebus, så han bedre kunne leve sig ind i rollen. De navngav også hesten Achilles, fordi det var morsomt at høre Phoebus sige: “Achilles, heel.” (en ordleg med udtrykket “Achilles’ hæl”).
• Den oprindelige handling i “Klokkeren fra Notre Dame” foregår den 6. januar 1482, dagen for Narrenes Fest (Feast of Fools), som traditionelt blev afholdt omkring den 1. januar. Det var en populær middelalderfest i Frankrig, hvor man valgte en falsk biskop eller pave for en dag. Ideen var, at lavtstående og højtstående embedsmænd byttede roller. Filmen foregår i 1482 og 1502.
• Filmen var, på grund af sine mørke og seksuelle temaer, tæt på at blive den tredje animerede Disney-film, som fik en PG-rating fra MPA i USA – efter The Black Cauldron (1985) og The Nightmare Before Christmas (1993).
• Oprindeligt hed de tre gargoyler Chaney, Laughton og Quinn – opkaldt efter de skuespillere, som tidligere har spillet Quasimodo i andre filmatiseringer: Lon Chaney, Charles Laughton og Anthony Quinn. De oprindelige stemmeskuespillere var Sam McMurray, Charles Kimbrough og Cyndi Lauper. Disney’s juridiske afdeling havde dog indvendinger mod brugen af skuespillernes navne, og animatorerne omdøbte to af gargoylerne til Victor og Hugo. Instruktør Kirk Wise fandt på navnet Laverne, inspireret af Laverne Andrews fra The Andrews Sisters. Over flere år blev gargoyle-figurerne udviklet til at afspejle forskellige sider af Quasimodos personlighed. Til sidst måtte to stemmeskuespillere dog udskiftes. Charles Kimbrough forblev som stemmen bag Victor, mens McMurray og Lauper blev afskediget. I deres sted blev Jason Alexander castet som Hugo og Mary Wickes som Laverne. (Man overvejede også Nathan Lane til Hugo, men han var forhindret på grund af Broadway-optrædener.)
• Tom Hulce blev castet som Quasimodo allerede efter sin første audition. Ifølge ham selv lagde han mærke til, at Disney-producerne og instruktørerne “stirrede ned i gulvet – det lignede næsten en mindehøjtidelighed”, indtil han opdagede, at gulvet var dækket af storyboard-tegninger. Ifølge Kirk Wise foretrækker filmskaberne at lytte til stemmeprøver med lukkede øjne, så de bedre kan forestille sig karakterens ansigt.
• Den sidste animerede Disney-film, der brugte meget mildt bandeord (som “helvede” og “forbandet”), indtil Cars (2006).
• For at være tro mod arkitekturen og detaljerne i Notre Dame tilbragte animatorerne flere uger i og omkring den virkelige katedral. De fik midlertidigt kontorplads i det nyåbnede Disneyland Paris.
• To af gargoylerne hedder Victor og Hugo – opkaldt efter Victor Hugo, forfatteren til romanen Klokkeren fra Notre Dame. Den tredje, Laverne, er opkaldt efter Laverne Andrews, en af The Andrews Sisters.
• Quasimodo blev oprindeligt fremstillet som mere uhyggelig, ældre og med større talevanskeligheder i de tidlige prøver. Men Tom Hulce udtalte: “Vi eksperimenterede uendeligt. På et tidspunkt var jeg klar til at ringe og sige: ‘Det fungerer bare ikke.’” Instruktørerne ønskede dog til sidst at portrættere Quasimodo med en yngre stemme, anderledes end tidligere fortolkninger, da “[Victor] Hugo beskrev Quasimodo som 20 år gammel.” Hulce fik desuden lov til selv at synge, efter han lavede en demoversion af “Out There.”
• Esmeralda bar en rød kjole under sin dans ved Narrenes Fest, men i virkeligheden anses farven rød for at bringe uheld blandt romafolket. Dette kan have været tilsigtet, da Esmeralda er i konflikt med Frollo i filmen. Kjolen havde desuden et lilla bånd i taljen og lilla ærmer, hvilket kan være en reference til Babylons Skøge. Esmeralda har smaragdgrønne øjne, formentlig fordi esmeralda betyder “smaragd” på spansk og portugisisk. I middelalderen blev grønne øjne ofte betragtet som et tegn på magi, ondskab og/eller hekseri – hvilket forklarer, hvorfor mange af Disneys tidligere skurke har grønne øjne, og hvorfor det oprindeligt var forbeholdt skurkeroller. Det forklarer også, hvorfor Esmeralda i designet fremstår en smule “farlig”, selvom hun er helten – og hvorfor Frollo (der er entydigt ond) ser hende som ond, trods hendes gode hjerte.
• Victor, Hugo og Laverne bliver aldrig kaldt gargoyler i filmen. Det skyldes måske, at de, selvom de almindeligvis betegnes som sådanne, ikke er gargoyler, men derimod “grotesker” – statuer af dæmoner eller monstre, som siges at skræmme onde ånder væk. Ægte gargoyler er hule og bruges som tud for at lede regnvand væk – deraf navnet: det stammer fra det franske ord “gargouille”, som betyder at gurgle.
• Blå og rød blev brugt som symbolik for henholdsvis det gode og det onde. Quasimodo og Esmeralda bærer blå kapper som forklædning, mens ildens lys, som skinner på Frollos ansigt, når han smeder onde planer, kaster et rødt skær.
• Patrick Stewart, Ian McKellen og Derek Jacobi blev overvejet til rollen som Frollo.
• Dette var den tidligere Disney-direktør Michael Eisners yndlingsfilm blandt studiets produktioner.
• Quasimodos monolog, der begynder med “Hvad? Hvad skal jeg gøre?” og slutter med “Og jeg er træt af at forsøge at være noget, jeg ikke er.”, blev optaget i én enkelt tagning.
• Den var den første animerede film, der kostede 100 millioner dollars at producere.
• Det var den sidste Disney-tegnefilm med musicalnumre, hvor hovedskurken havde sit eget sangnummer, indtil The Princess and the Frog (2009).
• Dette var Kevin Klines debut i en Disney-film. Han spillede senere Maurice i live action-udgaven af Skønheden og Udyret (2017).
• I den sidste scene, hvor Quasimodo slutter sig til Esmeralda og Phoebus foran kirken, og en lille pige nærmer sig ham fra mængden, skifter musikken til samme melodi som i næstsidste scene i Skønheden og Udyret, hvor Belle ser udyret i menneskelig form for første gang. Pigen efterligner Belles hovedtilt og det tøvende, undersøgende blik, da hun rækker ud mod ham. Parallellen understreger, at Quasimodo ikke længere bliver set som et monster, men som et menneske. Da hun omfavner ham, skifter musikken tilbage til Notre Dame-temaet.