Facts om The Abyss

Om filmen

Da besætningen på en undersøisk boreplatform bliver rekrutteret til at hjælpe med redningen af en amerikansk atomubåd under Den Kolde Krigs højdepunkt, opdager de en mærkelig og mystisk kraft, der lever i dybet – og deres redningsmission forvandles til et eventyr ind i det vidunderlige og ukendte.

Facts

• Ed Harris skulle angiveligt have slået James Cameron i ansigtet, efter at Cameron blev ved med at filme, mens Harris var ved at drukne.
• Ægte iltet fluorcarbon-væske blev brugt i scenen, hvor rotten trækker vejret i væske. Dr. Johannes Kylstra og Dr. Peter Bennett fra Duke University var pionerer inden for denne teknik og fungerede som konsulenter på filmen. De gav detaljerede instruktioner om, hvordan væsken skulle forberedes. Den eneste grund til, at kameraet klipper til skuespillernes ansigter, er for at undgå at vise rotterne defækere af momentant panikanfald, da de begyndte at trække vejret i væsken.
• Under den krævende og problemfyldte optagelse begyndte castet og filmholdet at kalde filmen for forskellige nedsættende navne som “Son Of Abyss”, “The Abuse” og “Life’s Abyss And Then You Dive”. Instruktøren James Cameron sagde, at han blev så træt af at arbejde 6 dage om ugen, 10 timer om dagen (nogle gange mere), at han af og til faldt i søvn under middagen i sengen og vågnede næste morgen med en halvspist tallerken på brystet og en gaffel i hånden. Mary Elizabeth Mastrantonio skulle angiveligt have lidt et fysisk og følelsesmæssigt sammenbrud, fordi hun blev presset så hårdt under optagelserne, og Ed Harris måtte på et tidspunkt trække ind til siden i bilen på vej hjem, fordi han brød ud i spontangrød.
• Produktionen blev plaget af modgang og forsinkelser. Der var ingeniørmæssige problemer, der forsinkede arbejdet med den aldrig brugte atomreaktor, som fungerede som vandtank og sceneopbygning. Da tanken endelig blev fyldt, kom der tordenvejr og rørsprængninger, som komplicerede optagelserne yderligere. Tanken var så stor, at den udviklede sit eget vejr, og vandet var ofte for grumset til at filme i. Lokale geder invaderede nogle gange settet, ødelagde udstyr og tissede på gulvene. Forsinkelser førte til, at optagedagene mod slutningen varede mellem 15 og 18 timer i gennemsnit, hvilket førte til udmattelse og frustration blandt skuespillere og filmhold, som i forvejen havde svært ved at følge James Camerons nådesløse tempo og diktatoriske adfærd. Den konstante kulde og nedsænkning i vand førte til, at mange fik øre- og bihuleinfektioner. Der var mange næsten-drukneulykker på settet, og optagelserne blev endda en dag forsinket på grund af en bombetrussel.
• Meget få scener involverede stuntfolk. Da Bud trækker Lindsey tilbage til riggen, er det faktisk Mary Elizabeth Mastrantonio, der holder vejret. Når riggen bliver oversvømmet, og karaktererne løber fra vandmasser, drukner bag lukkede døre og undviger eksploderende dele af riggen, er det alle skuespillerne selv og ikke stuntfolk.
• Ed Harris har offentligt nægtet at tale om sine oplevelser under arbejdet med filmen og har sagt: “Jeg taler ikke om The Abyss, og det kommer jeg aldrig til.” Den eneste kendte kilde, hvor Harris udtaler sig om sine oplevelser med filmen, er i dokumentaren Under Pressure: Making ‘The Abyss’ (1993). Ligeledes udtalte Mary Elizabeth Mastrantonio: “The Abyss var mange ting. Sjov at lave var ikke en af dem.”
• Ed Harris havde en så traumatisk oplevelse med at lave filmen, at han i årevis nægtede at gå i detaljer om det. En af de få ting, han sagde om det, var: “At spørge mig, hvordan jeg blev behandlet på The Abyss, er som at spørge en soldat, hvordan han blev behandlet i Vietnam.”
• James Cameron var tæt på at drukne under produktionen, da han var tynget ned på bunden af den enorme vandtank under optagelserne. Hans instruktør-assistent havde undladt at advare ham om at genopfylde sin ilt, og da Cameron opdagede, at han var ved at løbe tør for luft, kaldte han på hjælp fra den undervandsfotograf Al Giddings. Men Giddings kunne ikke høre ham (han var næsten døv efter en tidligere ulykke med en dykkerklokke), og da ingen andre var i nærheden, indså Cameron, at han var nødt til at komme op til overfladen så hurtigt som muligt. Han frigjorde hurtigt sin hjelm, sele og vægte og begyndte at svømme opad i høj fart, mens han åndede ud hele vejen for at undgå lungeskader fra dekompression. En af sikkerhedsdykkerne holdt ham nede og gav ham en regulator, men den var defekt og leverede kun vand. Cameron forsøgte at vriste sig fri, men dykkeren troede, at Cameron blot fik et panikanfald, og holdt ham derfor endnu hårdere fast. Cameron overlevede kun, fordi han slog dykkeren i ansigtet og nåede overfladen, lige før han besvimede. Både assistent-instruktøren og dykkeren blev fyret samme dag.
• Vandet i de to tanke var stærkt kloreret for at forhindre mikrobiel vækst. Dette forårsagede hudforbrændinger, og mange af skuespillernes hår blev grønt eller endda hvidt. På grund af dette måtte holdet smøre vaseline i hår og på hud som beskyttelse under flere timers optagelser under vand.
• Instruktøren James Cameron var fast besluttet på at optage store dele af filmen under vand i virkeligheden. Han mente, at den måde, de fleste samtidige film optog sådanne scener på (slowmotion-optagelser på et sæt fyldt med røg eller i havet med stuntdykkere), så utroværdig ud — med undtagelse af The Deep (1977) — så han hyrede den films undervandsfotograf, Al Giddings. Under forproduktionen, mens han ledte efter en egnet tank til optagelserne, blev han gjort opmærksom på et halvt færdigbygget atomreaktoranlæg i Gaffney, South Carolina, som var tiltænkt brug som filmstudie. Da Cameron fik en rundvisning, blev de ufærdige turbinegrave foreslået som optagelsestank. Men da han så reaktorens hovedkammer (en 55 fod høj skål med en diameter på 240 fod), besluttede han, at denne struktur var ideel, da den kunne rumme enorme scenografier, og væggene ville ikke være synlige i billedet. Reaktoren, kaldet ‘A-tanken’, blev dermed verdens største undervandssæt med 28 millioner liter vand, og turbinegraven blev brugt som ‘B-tanken’ til miniatureoptagelser og special effects.
• På trods af at han siden har arbejdet på mere komplekse film, har James Cameron erklæret, at dette var den mest teknologisk udfordrende og udmattende produktion, han nogensinde har været involveret i — en følelse, som mange af skuespillerne delte. Udfordringerne ved at filme under og omkring vand lagde et enormt pres på både cast og crew, hvilket blev yderligere forværret af Camerons berygtede perfektionisme. Mange af dem er citeret for at sige, at de aldrig ville lave en efterfølger eller en film som The Abyss igen. For Cameron, en instruktør der er kendt for ofte at arbejde med de samme folk igen og igen, havde denne film påfaldende få gengangere i hans senere projekter — næsten hele castet (bortset fra Michael Biehn), komponisten Alan Silvestri og fotografen Mikael Salomon arbejdede ikke med ham igen.
• Da det på havets bund skulle forestille at være kulsort, måtte al belysning komme fra Deepcore-riggen og undervandsfartøjerne. En speciel 1200-watt lyskilde blev skabt specifikt til filmen, og den er siden blevet brugt i mange andre film samt af NASA.
• Michael Biehn fortalte, at han var i South Carolina i fem måneder, men kun spillede skuespil i tre til fire uger. Han huskede en dag, hvor han var ti meter under vand og “pludselig gik lyset ud. Det var så sort, at jeg ikke kunne se min hånd. Jeg kunne ikke komme op til overfladen. Jeg indså, at jeg måske ikke kom derfra i live.”
• James Camerons bror, Mike Cameron, spiller et dødt besætningsmedlem inde i den sunkne ubåd. For at opnå dette måtte han holde vejret under vand på 7,5 meters dybde, mens en krabbe kravlede ud af hans mund. Optagelsen krævede fem forsøg, og Mike måtte mase krabben to gange, fordi Jim tog for lang tid om at få lyset sat op.
• Skuespillerne skulle certificeres som dykkere, inden optagelserne begyndte. Deepcore-holdet begyndte træningen sammen i Caribien en måned før optagelserne, for at skabe en følelse af kammeratskab. Ed Harris var ikke iblandt dem, da han stadig var i gang med en anden film, så han fik sin certificering ved at træne i en nærliggende sø. Skuespillerne, der spillede SEAL-soldaterne, fik en separat militærtræning. Ved optagelsernes afslutning var Harris den mest dygtige dykker (næsten på professionelt niveau), selvom han ikke havde trænet en eneste dag i det rigtige hav.
• The Abyss var en af de første film, der gjorde ordentlig brug af CGI-teknologi, som blev lavet af George Lucas’ special effects-firma, Industrial Light and Magic (ILM). De animerede vandeffekter blev senere brugt i James Camerons næste film, Terminator 2: Judgment Day (1991), til at skabe den flydende Terminator, T-1000.
• Filmholdet tilbragte ofte så meget tid under vand, at de var nødt til at gennemgå dekompression, før de kunne komme op til overfladen. James Cameron så ofte dagens optagelser gennem et glasvindue, mens han selv dekomprimerede og hang med hovedet nedad for at lindre trykket på sine skuldre fra vægten af hjelmen.
• Ifølge et bag-om-scenen-interview med special effects-medarbejder Steve Johnson, er de englelignende, lysende rumvæsner baseret på en dybhavs-gople, der “lyser op som Las Vegas”.
• Scenen, hvor Catfish skyder med en maskinpistol ned i månebassinet mod en bortsejlende Lt. Coffey, blev filmet med rigtig ammunition. Undervandskameraet var låst fast og ubemandet, og der blev taget ekstreme sikkerhedsforanstaltninger.
• Væske baseret vejrtrækning er en reel teknologi. Fem rotter blev brugt til fem forskellige takes — alle overlevede og fik antibiotikainjektioner af en dyrlæge. Rotten, der faktisk optræder i filmen, døde af naturlige årsager få uger før filmens premiere. Ifølge James Cameron måtte scenen med rotten klippes ud af den britiske version af filmen, fordi “den kongelige dyrlæge mente, at det var smertefuldt for rotten”. James Cameron har gentagne gange forsikret, at rotterne brugt i optagelserne ikke led nogen skade.
• Vandtanken, der blev brugt til optagelserne, blev fyldt til en dybde på 12 meter, men der kom stadig for meget lys ind fra overfladen. Derfor lagde man en kæmpe presenning og milliarder af små sorte plastikkugler ud på overfladen. Det havde den fordel, at det var tæt nok til helt at blokere lyset, men samtidig flydende nok til, at dykkere kunne bryde igennem i en nødsituation. En ulempe var dog, at skuespillere og filmhold blev ved med at finde små kugler i deres hår og tøjfolder i flere måneder. Under en voldsom storm blev presenningen revet i stykker, og produktionen måtte derfor flyttes til nattetimerne.
• Dette var den første film, hvor special effects blev fordelt mellem flere firmaer (i alt syv). Det er siden blevet almindelig praksis i Hollywood for at fordele arbejdsbyrden, lade hvert firma fokusere på deres styrker, og undgå at ét firma drukner i arbejde, hvilket kan føre til dyre forsinkelser.
• Det var også den første spillefilm, der brugte en tidlig version af Adobe Photoshop.
• Steven Spielberg studerede effektscenerne i denne film samt i Terminator 2: Judgment Day (1991) og Young Sherlock Holmes (1985) som forberedelse til Jurassic Park (1993). Effekterne i alle fire film blev lavet af George Lucas’ effektfirma, Industrial Light and Magic (ILM).
• Filmen blev optaget med et budget på 70 millioner dollars, hvilket gjorde den til en af de dyreste film, der var lavet på det tidspunkt.
• Det var den første film, der blev udgivet under THX Laserdisc-programmet.
• Ifølge studiet er rygtet om, at en rigtig rotte druknede under optagelserne, falsk. Fem rotter blev brugt til at optage druknescenen, og de overlevede alle. James Cameron indrømmede dog senere, at fire rotter kom igennem proceduren uden problemer, men den femte fik hjertestop. Heldigvis lykkedes det Cameron at genoplive den med forsigtige hjertemassage, og han beholdt den som kæledyr. Den døde af alderdom over et år senere.
• Der er ingen åbningscredits udover filmens titel.
• Special effects-supervisor John Bruno forsøgte at få instruktør James Cameron til at holde hans Oscar for bedste special effects efter prisuddelingen, på grund af al den lidelse, han havde måttet udholde under optagelserne. Cameron takkede angiveligt nej.
• Filmen foregår i 1994.
• Det var James Camerons første film, der fik aldersklassifikationen PG-13 i USA.
• The Abyss er baseret på et manuskript skrevet af den canadiske filminstruktør og dybhavsdykker James Cameron, som også instruerede filmen. Camerons inspiration kom dog fra en novelle fra 1897, “Into the Abyss”, skrevet af den engelske science fiction-forfatter H.G. Wells. Filmen blev senere romaniseret af den amerikanske forfatter Orson Scott Card.