Facts om Jurassic Park

Om filmen

John Hammond – den visionære milliardær og grundlægger af det bioingeniørfirmaet InGen – inviterer tre eksperter til at overvære vidundere på verdens første dinosaur-reservat og berolige firmaets investorer. Men på den isolerede ø Isla Nublar forvandler gæsternes begejstring sig hurtigt til ren rædsel, da en ødelæggende fejl sender de indespærrede forhistoriske kæmper ud i friheden. Som følge heraf slipper den frygtindgydende Tyrannosaurus Rex løs – naturens ultimative rovdyr, på jagt efter frisk kød. Kan de uforberedte besøgende stå ansigt til ansigt med disse levende fortidslevn og overleve Jurassic Parks skællede mareridt?

Facts

• Ifølge bag-om-filmen-bogen The Making of Jurassic Park: An Adventure 65 Million Years in the Making var den berygtede brølen fra Tyrannosaurusen en sammensat lydmiks af en hund, en pingvin, en tigers knurren, en alligators gurglende lyd og en baby-elefants skingre hvin. De meget dybe alligatorlyde fungerede som det lavfrekvente element i den endelige brøl. Men som Gary Rydstrom understreger, er det højfrekvente element – baby-elefanten – nøglen til lyden. Rydstrom beskriver, hvordan baby-elefanten under optagelserne kun lavede det ikoniske “søde, højfrekvente skrig”, som danner grundlaget for alle T. rex-brøl i filmen, én enkelt gang. “Vi blev ved med at prøve at få den til at gøre det igen, og dyrepasserne sagde: ‘Vi har aldrig hørt den lave den lyd før; det er en mærkelig lyd.'” Rydstrom understreger, at introduktionen af T. rex’en er en scene, der er nøje planlagt omkring lyddesign. “Jeg tror, at andre instruktører ville have lavet et chok moment, hvor du ser T. rex’en dukke op ud af det blå – men Spielberg var fantastisk i T. rex-scenen, fordi han skabte flere minutters spænding, hvor du vidste, hvad der var på vej. Og du vidste det, fordi du hørte det, før du så det – det er fedt, når film tænker på lyd på den måde.”
• Interessen for palæontologi faldt under atomalderen og rumkapløbet, men ifølge Dr. Nate Smith fra Dinosaur instituttet på Natural History Museum: “Da Jurassic Park udkom, skabte det en masse interesse blandt unge, der ville være palæontologer og ud i felten.” Som resultat er der siden blevet opdaget adskillige nye dinosaurarter – med en hastighed på omkring 50 nye opdagelser om året, eller cirka én om ugen.
• T. rex’en havde en tendens til at gå i stykker i regnvejr. Producer Kathleen Kennedy husker: “T. rex’en fik nogle gange fnidder. Det skræmte livet af os. Vi sad måske og spiste frokost, og pludselig vågnede T. rex’en til live. I starten vidste vi ikke, hvad der skete, men så fandt vi ud af, at det var regnen. Du kunne høre folk begynde at skrige.”
• Da orkanen Iniki ramte, blev hele cast og crew bedt om at søge tilflugt i balsalen på hotellet, hvor de boede. Sir Richard Attenborough blev dog i sit hotelværelse og sov sig gennem hele begivenheden. Da han blev spurgt, hvordan han overhovedet kunne gøre det, svarede han: “Min kære dreng, jeg overlevede Blitzen!”
• Gæsternes møde med den syge Triceratops ender uden nogen klar forklaring på, hvorfor dyret er sygt. Michael Crichtons oprindelige roman og manuskriptet indeholder dog en forklaring: Stegosaurussen/Triceratopsen manglede egnede tænder til at male maden og slugte derfor, ligesom fugle, sten og brugte dem som kråsesand. I fordøjelses systemet blev maden malet ved hjælp af disse sten. Efter seks uger blev stenene dog for glatte til at være effektive, og dyret ville gylpe dem op. Når det så ledte efter og slugte nye sten, kom det også til at spise bær fra den vestindiske hyld. At både stenene og bærrene blev gylpet op igen, forklarer, hvorfor Ellie aldrig fandt spor af dem i dyrets afføring.
• Da Michael Crichton blev spurgt, hvorfor romanen hedder Jurassic Park, selvom der er en dinosaur fra Kridttiden på forsiden, svarede han, at det aldrig var faldet ham ind og indrømmede: “Det var bare det flotteste design.”
• (Omkring 25 minutter inde) Mr. DNA-tegnefilmen var Steven Spielbergs måde at kondensere en stor del af romanens forklaringer og baggrundsinformation til et par minutters animation.
• Steven Spielberg ønskede, at velociraptorerne skulle være omkring tre meter høje, hvilket var højere end de hidtil var kendt for at være. Ifølge en kunstner, der arbejdede med i forproduktionen, bad Spielberg om denne ændring, fordi han ikke var tilfreds med størrelsen på det, man dengang anså som den største dromaeosauride, Deinonychus, og ønskede en større og mere truende rovøgle. Under optagelserne opdagede palæontologer faktisk tre meter høje raptor-fossiler, som blev kaldt Utahraptorer. Spielberg ville også have, at dinosaurerne skulle opføre sig fuglelignende, f.eks. ved at reagere hurtigt som en høne. Han ville have, at raptorerne kunne dreje hovederne for at se bagud og dermed virke mere skræmmende. Spielberg sammenlignede også raptorens klotappen med morsekode – som en måde at kommunikere med andre raptorer.
• Universal Pictures betalte Michael Crichton 2 millioner dollars for rettighederne til romanen, før den overhovedet var udgivet.
• John Williams komponerede musikken til filmen i slutningen af februar 1993 og indspillede den en måned senere. Han følte, at han måtte skrive stykker, der kunne formidle en følelse af ærefrygt og fascination, da filmen handlede om den overvældende glæde og spænding, der ville opstå ved at se levende dinosaurer.
• Ariana Richards’ audition bestod i at stå foran et kamera og skrige vildt. Steven Spielberg “ville se, hvordan hun kunne vise frygt.” Richards husker: “Jeg hørte senere, at Steven den dag havde set et par piger på bånd, og jeg var den eneste, der fik vækket hans sovende kone fra sofaen, og hun kom løbende ud i gangen for at se, om børnene var okay.”
• Alle i rollebesætningen fik en raptor-model, signeret af instruktør Steven Spielberg som gave. Den så meget skræmmende ud, og Ariana Richards har den stående i sit hjem for at chokere besøgende – som en slags vagt ved døren. Jeff Goldblums model har en prominent plads i hans hjem og er et meget værdsat objekt. Laura Dern satte sin raptor-model i sin søns værelse tæt på hans tremmeseng. Da han blev ældre og så den, skreg han som aldrig før. Hun blev nødt til at pakke den væk, men håber, at de en dag kan blive venner.
• Michael Crichton havde tænkt John Hammond som “en mørk Walt Disney”. Dog er karakteren – måske utilsigtet – også sammenlignelig med P.T. Barnum.
• Steven Spielberg kunne godt lide, at dinosaurerne lavede adfærdsmæssige ting, der ikke havde noget med plottet at gøre, såsom at stoppe op og klø sig. Det var noget, han havde lært under arbejdet med E.T. the Extra-Terrestrial (1982).
• Efter at have medvirket i filmen fik Ariana Richards stor interesse for dinosaurer og hjalp Jack Horner – palæontologen, der fungerede som rådgiver på filmen og som inspirationen til Dr. Grant – med en rigtig dinosaur-udgravning i Montana sommeren efter.
• Holdet var nødt til at holde sikkerhedsmøder omkring T. rex’en. Den vejede 12.000 pund og var ekstremt kraftfuld. De brugte blinkende lys til at varsle, når den skulle bruges, for at advare crewet – for hvis man stod tæt på den og hovedet bevægede sig hurtigt forbi, føltes det som en bus, der susede forbi.
• Michael Crichton anslog, at manuskriptet til filmen indeholder omkring 10 til 20 procent af romanens indhold.
• Den mest udfordrende effekt at få til at fungere var de vibrerende vandringe. Steven Spielberg ville have, at T. rex’en skulle varsle sin tilstedeværelse, før publikum så den, og han fik ideen, da han så spejlet i sin bil vibrere på grund af bastonerne, mens han lyttede til Earth, Wind & Fire. Da Michael Lantieri forsøgte at genskabe det med vand, viste det sig at være sværere end nogen af dinosaur-effekterne. Ingen vidste, hvordan det skulle gøres, men de sagde til Spielberg, at de kunne klare det. Aftenen før optagelsen satte Lantieri et glas vand på en guitar og opdagede, at når han plukkede strengene, opstod effekten. Til scenen førte de derfor guitarstrenge op under bilens instrumentbræt, og en mand på gulvet plukkede strengene for at skabe vibrationen.
• (ca. 47 minutter inde) Under en samtale om kaosteori flirter Malcolm åbenlyst med Ellie. Efter at have mødt hinanden under optagelserne, indledte de to et romantisk forhold og var forlovede i to år, før de gik fra hinanden. Goldblum er kendt for at indlede forhold med sine kvindelige medspillere.
• Filmen indtjente 47 millioner dollars i USA i åbningsweekenden – dengang den største åbningsweekend nogensinde, og den slog rekorden sat af Batman Returns (1992). Den slog også åbningsrekorder i flere andre lande. Manuskriptforfatter David Koepp husker premieredagen: “Jeg var i New York og gik hen til Ziegfeld (biografen) for at se, hvordan det gik. En mand kom ud og sagde til den lange kø: ‘Mine damer og herrer, klokken syv-forestillingen af Jurassic Park er udsolgt.’ Og folk sagde ‘Oooh.’ Så sagde han: ‘Også klokken ti er udsolgt.’ Og de sagde ‘Oooooh.’ ‘Og også lørdag aften klokken syv og ti er udsolgt.’ Og jeg tænkte: ‘Jeg er ikke ekspert, men det her virker ret godt.’”
• Selvom filmen hedder Jurassic Park, er dinosaurerne kun på skærmen i cirka 15 minutter i alt: 9 minutter med Stan Winstons animatronikker og 6 minutter med CGI fra Industrial Light & Magic. Det betyder, at kun omkring 11 % af filmen er dedikeret til scener med dinosaurer.
• Filmen holdt kortvarigt rekorden for højeste indtjening, indtil den blev slået af Titanic (1997).
• Steven Spielberg ønskede, at T. rex’ens brøl skulle lyde som et “King Kong”-brøl, især i klimakset. King Kong (1933) var en af Spielbergs største inspirationskilder til filmen.
• Den 11. september 1992 ramte orkanen Iniki øen Kauai og forsinkede produktionen. Filmholdet befandt sig midt i den farlige orkan, men det lykkedes dem alligevel at optage scener af stormen og bruge dem i filmen (Spielberg overtalte filmfotograf Dean Cundey til at filme optagelser, før de blev låst inde i hotellets balsal). Mange fra holdet hjalp bagefter med oprydningen. Episoden blev senere emne for et afsnit af Storm Stories på The Weather Channel i 2009.
• Den første film, der benyttede DTS (nu Datasat) digital surround sound.
• Triceratops og Dilophosaurus er de eneste dinosaurer, der ikke er skabt med CGI.
• Den første film i historien, der indtjente over 700 millioner, 800 millioner og 900 millioner dollars på verdensplan.
• En T. rex-tegning i naturlig størrelse på væggen i Stan Winstons studie hjalp med at skabe den rigtige model. T. rex’en var så enorm, at de måtte hæve taget for at få plads til skulpturen. Det var den største skulptur, Stan Winston-studiet nogensinde havde lavet.
• Jeff Goldblum husker, hvordan han sad og spiste popcorn sammen med prinsesse Diana, som han kaldte en “spektakulær kvinde”, til en særlig visning af filmen på Natural History Museum i London.
• Sir Sean Connery blev tilbudt rollen som John Hammond på baggrund af sin præstation som Professor Henry Jones, Sr. i Indiana Jones and the Last Crusade (1989). Han afslog tilbuddet.
• Ved den 66. Oscar-uddeling (1994) konkurrerede Steven Spielbergs Schindler’s List (1993) og Jurassic Park i kategorien Bedste lyd. Det var Jurassic Park, der endte med at vinde. Filmen vandt alle tre Oscars, den var nomineret til: Bedste lyd, Bedste lydeffektsredigering og Bedste visuelle effekter.
• Replikken “Welcome to Jurassic Park” var Sir Richard Attenboroughs yndlingslinje. Jeff Goldblums berømte replik, “That is one big pile of shit”, var ikke med i manuskriptet.