Facts om Inglourious Basterds

Om filmen

I det tyskbesatte Frankrig er den unge jødiske flygtning Shosanna Dreyfus vidne til, at hendes familie bliver massakreret af oberst Hans Landa. Hun undslipper med nød og næppe med livet i behold og planlægger sin hævn flere år senere, da den tyske krigshelt Fredrick Zoller hurtigt viser interesse for hende og arrangerer en storslået filmpremiere i den biograf, hun nu driver. Med løftet om, at alle de højest stående naziofficerer vil være til stede, fanger begivenheden opmærksomheden fra “Basterds”, en gruppe jødisk-amerikanske guerillasoldater ledet af den hensynsløse løjtnant Aldo Raine. Mens de ubarmhjertige bøddel-lignende soldater rykker frem, og den unge konspirerende kvindes planer sættes i værk, krydses deres veje på en skæbnesvanger aften, der vil ryste historiens grundvold.

Facts

• Dette er den første Quentin Tarantino-film, der vandt en Oscar for skuespil: Christoph Waltz for Bedste mandlige birolle. Waltz vandt endnu en Oscar for Tarantinos Django Unchained (2012), mens hans Inglourious Basterds-medspiller Brad Pitt senere vandt sin første Oscar for skuespil sidst i årtiet for Tarantinos Once Upon a Time… in Hollywood.
• Det er den eneste film, Brad Pitt har lavet som hovedrolleindehaver for The Weinstein Company eller dets tidligere inkarnation, Miramax. Han har udtalt, at det udelukkende handlede om ønsket om at arbejde med Quentin Tarantino og intet at gøre havde med Harvey Weinstein. Hans fjendskab over for Weinstein stammer fra en hændelse i 90’erne, hvor Pitt fysisk truede produceren, da han fandt ud af, at Weinstein havde seksuelt chikaneret hans daværende kæreste, Gwyneth Paltrow.
• Quentin Tarantino overvejede at opgive filmen, mens de søgte efter en skuespiller til rollen som oberst Hans Landa, da han frygtede, at han havde skrevet en rolle, der var umulig at spille. Men efter Christoph Waltz’ audition var både Tarantino og producer Lawrence Bender enige om, at de havde fundet den perfekte skuespiller til rollen.
• Quentin Tarantino arbejdede på manuskriptet i næsten et årti.
• I en rundbordsdiskussion med Brad Pitt og Quentin Tarantino fortalte Tarantino, at Til Schweiger tidligere havde nægtet at tage en nazist-uniform på til en filmrolle – især på grund af sin tyske baggrund og sin dybe modvilje mod alt, der har med nazisme at gøre. Da han blev fortalt, at han brutalt ville dræbe en nazist i hver eneste scene, han bar uniformen i, sagde han straks ja til rollen som Hugo Stiglitz.
• Christoph Waltz lagde selv stemme til sin rolle i den tyske version.
• Ved slutningen af hver optagelse vendte skuespillerne sig mod kameraet og sagde “Hello Sally” som en hilsen til Sally Menke, filmens klipper. Denne praksis har fundet sted siden Quentin Tarantinos tidligere film (såsom Kill Bill: Vol. 1 (2003), Kill Bill: Vol. 2 (2004), Death Proof (2007)). Inglourious Basterds blev den sidste film, Tarantino lavede, som blev klippet af Menke, hvis arbejde blev hædret i 2010 med hendes sidste Oscar-nominering for Bedste Klipning, før hun døde senere samme år.
• Daniel Brühl indrømmede efter filmens udgivelse, at han ikke var helt flydende i fransk på tidspunktet for castingen. Når Quentin Tarantino bad ham sige replikker på fransk for at høre, hvordan det lød, bluffede han nogle gange ved at blande fransk med spansk – og håbede (korrekt), at Tarantino ikke ville opdage det. Da Brühl modtog den oversatte version af manuskriptet, kunne han perfektionere sin franske udtale.
• For at forberede sig til sin rolle arbejdede Mélanie Laurent som filmoperatør i et par uger i New Beverly Cinema, hvor hun viste tegnefilm og trailere før forestillingerne. Den virkelige prøve, som Quentin Tarantino gav hende, var at vise Reservoir Dogs (1992).
• Ironisk nok troede Quentin Tarantino, at Diane Kruger var amerikaner, fordi hendes mest kendte roller var i engelsksprogede film. Han tvivlede derfor på, om hun kunne mestre den tyske dialog og accent. Ved auditionen beviste hun hurtigt, at hun var tysktalende fra fødslen.
• Michael Fassbenders præstation som løjtnant Archie Hicox er fyldt med ironi. Fassbender blev født i Heidelberg i det daværende Vesttyskland af en tysk mor og en irsk far og voksede op i Irland. Han bor nu i London og taler flydende tysk som sit første sprog, irsk gælisk som sit andet og engelsk som sit tredje – og har en imponerende beherskelse af engelske accenter og dialekter. I filmen spiller han en englænder, der går undercover som tysker og taler flydende tysk, men har svært ved at skjule sin accent.
• Quentin Tarantinos mest indtjenende film siden Pulp Fiction (1994).
• Oberst Hans Landa (Christoph Waltz) taler flest sprog i filmen: fire (engelsk, fransk, tysk og italiensk).
• Et af de jødiske navne, der er skåret ind i The Bear Jew’s (Eli Roths) boldtræ, er Anne Frank.
• B.J. Novak var nødt til at tage orlov fra sin rolle i The Office (2005) for at spille menig første klasse Utivich. Hans fravær i serien blev forklaret med, at hans karakter tog til “Thailand med venner fra gymnasiet”.
• Quentin Tarantino ønskede, at filmen skulle være lige så meget en krigsfilm som en spaghettiwestern, og overvejede at kalde filmen Once Upon a Time in Nazi-Occupied France. I stedet gav han titlen Once upon a time… in Nazi-occupied France til filmens første kapitel.
• Leonardo DiCaprio var førstevalg til rollen som oberst Hans Landa, men Quentin Tarantino besluttede derefter, at rollen burde spilles af en tysktalende skuespiller. DiCaprio spillede en af hovedskurkene i Tarantinos næste film, Django Unchained (2012).
• Da han blev spurgt om den fejlagtige stavemåde i titlen, svarede manuskriptforfatter og instruktør Quentin Tarantino:
  “Her er sagen. Jeg kommer aldrig til at forklare det. Når man laver sådan en kunstnerisk finte, og så forklarer den, ville det bare tage luften ud af det hele og gøre hele gestussen ugyldig.”
• Ifølge Brad Pitt blev filmen optaget i kronologisk rækkefølge.
• Rollen som Shosanna Dreyfus’ far, Jakob (kortvarigt set skjult under gulvbrædderne i Perrier LaPadites bondehus), blev spillet af Patrick Elias, hvis far, Buddy Elias, var kusinebarn til Anne Frank.
• Selvom filmen er fiktiv, er den delvist inspireret af “Operation Greenup”, en virkelig mission udført af Office of Strategic Services (O.S.S.). I februar 1945 blev tre O.S.S.-agenter – Frederick Mayer (en tyskfødt amerikansk spion), Hans Wijnberg (en hollandskfødt agent, som ligesom Mayer var jødisk), og Franz Weber (en tidligere østrigsk officer i Wehrmacht) – kastet i faldskærm ned over Østrig. I flere måneder indsamlede Mayer efterretninger om tyskernes “Alpefæstning” ved at udgive sig for at være både nazistisk officer og fransk elektriker. Mens de opholdt sig hos Webers familie i Innsbruck, sendte Wijnberg og Weber oplysningerne via radio tilbage til O.S.S.-agenter i Bari, Italien. Da Mayer blev afsløret af en sortbørshandler, blev han taget til fange og tortureret af Gestapo, men nægtede at afsløre identiteten på de to andre agenter. General Franz Hofer, som var kommandør for de nazistiske styrker i det vestlige Østrig, indså dog, at krigen var tabt og søgte en måde at overgive sine styrker til de allierede i stedet for til Den Røde Hær. Han fik Mayer bragt til sit hus og tilbød at sende en besked for ham til O.S.S.-kontoret i Bern, Schweiz, via en tysk agent. Mayer hjalp med at forhandle overgivelsen af de tyske styrker i Østrig, som fandt sted i Innsbruck den 3. maj 1945. Efterfølgende vendte Mayer og Wijnberg tilbage til Amerika. I 2012 blev de genforenet via et webcam-interview til History Channel-dokumentaren The Real Inglourious Basterds. Wijnberg døde dagen efter interviewet. Weber døde i april 2016.
• Da Eli Roth blev spurgt, hvordan han kom i den voldelige, kølle-svingende tankegang som “The Bear Jew”, tilskrev han delvist sin præstation de historisk korrekte kostumer: “At have uldundertøj på får dig til at ville slå alt ihjel.” Han udtalte også (i et andet interview), at hans kæreste i hemmelighed havde lagt noget Hannah Montana (2006) musik på hans iPod – og da han lyttede til det, kunne det på en eller anden måde hjælpe ham med at finde frem til The Bear Jews voldelige natur.
• For sin præstation i denne film blev Christoph Waltz én af blot syv skuespillere, der har vundet en Oscar for at spille en rolle, der primært blev spillet på et fremmedsprog (tysk, fransk og italiensk). De andre er Sophia Loren, Robert De Niro, Roberto Benigni, Benicio Del Toro, Marion Cotillard og Youn Yuh-Jung.
• Christoph Waltz indrømmede, at han ikke er flydende i italiensk og lærte sine italienske replikker udelukkende til filmen.
• Dialogen er på engelsk i cirka 42% af spilletiden, på tysk i 28%, fransk i 22% og italiensk i 1%. Der er en sekvens på 44 minutter, hvor mindre end 9 minutters dialog er på engelsk – herunder 25 sammenhængende minutter uden nogen engelsk dialog.
• Der fandtes faktisk en enhed under Anden Verdenskrig kaldet “Masters’ Bastards”. Ud over den oplagte rimende lighed med “Basterds” fik de navnet på grund af deres frygtindgydende ry mod japanerne – lidt som de fiktive “Basterds” i Europa.
• Ordet inglorious bliver aldrig sagt i løbet af filmen. Det er dog ridset ind i kolben på løjtnant Raines (Brad Pitt) gevær.