En Flænge i Himlen

1234567890

Kærlighed og Cancer
En flænge i himlen er den medrivende historie om kærlig mod alle odds, nemlig terminal kræft. Samtidig er det historien om forældre der kæmper for ikke at miste håbet i deres barns kamp mod canceren. De to elementer gør En flænge i himlen til en helt igennem fantastisk og medrivende film. En flænge i himlen er baseret på den anmelderroste bog af samme navn, som er skrevet af John Green. På rollelisten er blandt andet Shailene Woodley, som indtil et par år tilbage har medvirket i tv-serier primært, men nu har Hollywood fået øjnene op for hendes talent og bare i år, har hun medvirket i to meget forskellige film, hvor hun beviser at hun er klar til at indtage Hollywood. Samtidig er der et glædeligt gensyn med Laura Dern fra Jurassic Park, der spiller moderen til hovedpersonen.

billede1

Et lys i mørket
Hazel er en pige på 17 år som blev diagnosticeret med lungekræft i 4. stadie da hun var 13 år gammel og hun er på forsøgsmedicin som har en virkning, men hun vil sandsynligvis aldrig blive rask. Hazels forældre er naturligvis beskyttende, men de ser også tydeligt at Hazel har svært ved at finde livslysten efter de ting som hun har gennemgået. Hun har mistet håbet og blevet en kynisk teenager som ved at hun skal dø. En dag overtaler Hazels mor hende til at tage i gruppeterapi med andre unge kræftpatienter og selvom Hazel er meget imod det, tager hun afsted. Her møder hun den charmerende Gus som selv har mistet sit ben til cancer, men bevarer glæden i livet og snart smitter hans gode humør og livsglæde af på Hazel og sammen finder de et helt unikt lys i deres dystre skæbner.

billede2

Et fantastisk drama En flænge i himlen er intet mindre end fantastisk! Den er så bevægende at man ler og græder sig gennem hele filmen. Den har så meget varme, alt imens den omhandler et af de mest dystre emner i vor tid, som i flere henseender kan klassificeres som en form for tabu, hvilket gør En flænge i himlen til en endnu mere vigtig film at se. Samtidig bliver emnet ikke behandlet på en overdramatiseret måde og det samme gør sig gældende for kærlighedshistorien i filmen. Det er også denne ”down to earth” tilgang der gør at En flænge i himlen ikke tager sagen op på en måde, hvor man kan afskærme sig fra filmens fortælling, for det er alt andet end et utænkeligt scenarie der udspiller sig, tværtimod. Derfor kan jeg kun give En flænge i himlen mine allervarmeste anbefalinger.

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billede:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

Anmeldt af Mia Christensen.

IMDb-logo

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic.