He Named Me Malala

Malala-Banner

‘He Named Me Malala’ er en dokumentar der omhandler episoder som er sket for få år tilbage og som i den grad stadig er aktuelle debatemner rundt omkring i verden. Dokumentaren handler til dels om ligestilling, men ligeså meget om det at have ytringsfrihed og at have friheden til selv at vælge hvad man vil med sit liv. ‘He Named Me Malala’ sætter tingene på spidsen og fortæller en til dels livsbekræftende historie, men den fortæller også om hvordan den grusomme virkelighed ser ud mange steder i verden.

1
Med livet som indsats

Malala Yousafzai er en pakistansk pige, som er vokset op med politisk aktive forældre. Malalas far var underviser på en skole i det nordlige Pakistan, en skole hvor Malala og andre piger også modtog undervisning. Men som taleban vandt mere magt i det nordlige Pakistan og folkets informations muligheder blev mere og mere indskrænket, vedtog taliban til sidst at ingen piger skulle modtage undervisning. Dette fandt Malala og sin familie sig ikke i og de gik med til at Malala skrev en dagbog om hvordan det var at leve som pige under talibans styre. Dette gjorde at Malala blev en mere offentlig person og hun var ikke bange for at fortælle sin mening om talibans forbud. Dette gjorde at hun en dag blev overfaldet i sin skolebus, blev skudt og var i overhængende livsfare. Vi møder Malala efter at hun og hendes familie er kommet til England og her fortæller de historien om Malalas arbejde som i 2014 gav hendes Nobels fredspris.

2
Fantastisk og grusom

‘He Named Me Malala’ er en imponerende dokumentar som beskriver en grusom og inspirerende historie og som fortæller om hvordan det er at leve under et diktatur og hvor farligt det er at tale imod styret. Samtidig er der en varme i dokumentaren, for man møder Malalas familie og man mærker tydeligt kærligheden mellem dem, søskendekærligheden, Malalas dybe respekt for sine forældre og ikke mindst Malalas gå på mod som er noget af det mest livsbekræftende, man kan opleve. Dog er det tydeligt at mærke at hendes kamp har haft alvorlige konsekvenser for hende og at det har været en personlig kamp at nå dertil hvor hun er i dag. ‘He Named Me Malala’ er ganske enkelt en fantastisk dokumentar, som er dybt rørende og vanvittigt inspirerende, og en af de dokumentarer, som man ikke bør gå glip af.

Film:6 out of 6 stars (6 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6 / 6)

Tak til Paramount Home Entertainment/Pr Nordic.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.