Doctor Sleep: Ny Trailer til Stephen King Filmatiseringen


Mens både ‘Pet Sematary’ og ‘IT: Del 2’ har gået sin sejrsgang i biograferne, så kan vi snart glæde os til mere Stephen King gys. ‘Doctor Sleep’ der er Stephen Kings efterfølger til ‘Ondskabens Hotel’, har netop fået en ny trailer, der tager os med tilbage til Overlook Hotel. Det er gyser eksperten Mike Flanagan, der både har skrevet screenplay og instrueret efterfølgeren til Stanley Kubrick filmen fra 1980.

Filmen følger den voksne Dan Torrance (Ewan McGregor), der kæmper med et alkoholmisbrug og de rædselsfulde oplevelser han havde som barn på Overlook Hotel. Men efter han møder Abra (Kyleigh Curran), der ligesom ham selv har evnen til at “skinne”, finder han også ud af at gruppen The True Knot, ledet af Rose the Hat (Rebecca Ferguson), er ude på at eliminere folk med disse specielle evner.

‘Doctor Sleep’ har premiere d. 7. november, 2019

Kilde: Empire