Den hundredetårige der stak af fra regningen og forsvandt

hunban

Et liv på farten, sprængfyldt med forviklinger

Allan Karlsson, manden der spiste med præsidenter, opfandt atombomben, var dobbeltagent under den kolde krig, og ikke mindst stak af fra plejehjemmet på sin 100 års fødselsdag, fejrer nu sin 101 års fødselsdag på Bali med sine nye venner, hvor de på grov og uansvarlig måde smider om sig med de 50 millioner de har stjålet, indtil der ikke er flere og de må smutte fra hotelregningen. En gammel og næsten glemt sodavand kommer frem i dagens lys, og alt er forandret for den lille flok. Det er bogstaveligt talt verdens bedste sodavand, og da Allan afslører at han har opskriften, går turen til Berlin hvor han har gemt den da han fik den i 70’erne. Med på turen har de Allans nye kæledyr; en abe, og hurtigt støder en fremmed kvinde til, der vist ikke har helt gode intentioner.

dh1

Det bliver aldrig kedeligt i Allans selskab

Filmen er en direkte efterfølger til ”Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt” der havde premiere i 2013, og var en filmatisering af bogen med samme titel. Og intet er nyt, ja altså undtagen handlingen og et par nye ansigter. Allan er stadig vild med sprængstoffer, og vi bliver da heller ikke snydt for et par eksplosioner. Hans venner er stadig akavede og enormt uheldige, død følger i deres fodspor, og den uduelige politibetjent i Malmköbing får denne gang hjælp af det amerikanske CIA, der dog ikke ved hvad de skal stille op i det noget stillestående udkants-Sverige. Ligesom i etteren hopper vi frem og tilbage mellem nutiden og flash-back fra Allans fortid, der på sædvanlig overdreven vis blandt andet indeholder møder med både russiske og amerikanske topledere.

dh2

En humoristisk alt-andet-end-hverdags fortælling

Filmen er skøn. Fyldt med sjove scener, totalt absurde situationer og på ingen måde realistiske forviklinger. Robert Gustafsson og Iwar Wiklander gør det fantastisk godt som de to gamle gubber der ikke kan få nok af fart og action, selvom de er godt oppe i årene. Felix Herngren, der instruerede den første film, har denne gang fået hjælp af broderen Måns, og det er tydeligt at de er fortsat i samme spor. Der er ikke gjort så meget ud af kostumer og omgivelser, fokus ligger meget mere på ansigtsudtryk, kropssprog og stemninger. Det kan anbefales at se den første film inden du ser denne, og kan du lide den, så skal du helt klart også se denne.

Film:4 out of 6 stars (4 / 6)
Billed:4 out of 6 stars (4 / 6)
Lyd:4 out of 6 stars (4 / 6)

IMDbv2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.