Deliver Me From Nowhere

Vi er vant til at se ham levere maraton-koncerter for titusinder – med sit stærkt sammenspillede E Street Band. Bag facaden er der samtidig et liv, der udfordrer fysisk og følelsesmæssigt. ”Deliver Me From Nowhere” dykker ned i en periode af Bruce Springsteens liv, der er præget af store udfordringer musikalsk, følelsesmæssigt og med familiemæssige traumer.

Jeremy Allen White er faldet aldeles overbevisende ind i rollen som Bruce, både uden for og på scenen. Han tegner fint den følelsernes skrøbelighed, som Springsteen bærer med sig, ikke mindst, når publikums begejstring klinger ud efter en koncert og han sidder udmattet, alene i omklædningsrummet.

Udgangspunktet for handlingen i filmen er perioden efter The River-touren i 1980-1981. Manager, pladeselskab og Bruce selv tumler med at samle materiale til et nyt album, der kan udnytte det momentum, som er over for publikum og pladekøberne. Pladeselskabet har forhåbninger om klare hitkvaliteter, bakket op af manager, der dog samtidig har stor forståelse for de mørke og dramatiske temaer, som Bruce tumler.

På den ene side ligger indspilningen af ”Born In The USA” og ”Cover Me” klar. Samtidig har Bruce indspillet nogle håndfulde sange om udsatte skæbner, voldsomme livsbetingelser, f.eks. ”Johnny 99”, ”Mansion On The Hill” og ”Highway Patrolman”. Beretninger fra, hvad man kan kalde bagsiden af den amerikanske drøm. Disse sange er indspillet primitivt og nøgent af Bruce alene og det ender at være hans ufravigelige krav, at de skal udgives, som de er optaget. Det passer bestemt ikke pladeselskabet. Heller ikke, at Bruce insisterer på, at der ikke skal udføres det sædvanlige pressearbejde. Der skal ikke udgives singler og Bruce skal ikke afbildes på omslaget. Bruce ender med få sin vilje – og får udgivet, hvad der efter min ringe mening er tæt på at være hans bedste album, ”Nebraska”.

I familien har Bruce gennem årene haft et uafklaret forhold til sin far, Douglas, mens hans mor, Adele, til gengæld er hans musik aldeles positivt stemt. Det ligger i filmens flashbacks, at der er behov for en afklaring, en forløsning.

”Deliver Me From Nowhere” leverer et grundlæggende sympatisk billede af Bruce, måske en smule for ufarligt i kanterne. Filmen giver imidlertid også et billede af, hvordan en kunstner kan blive reduceret til en brik i andres forretningsmæssige spil.