Gone

Krimiserien ”Gone” med David Morrissey i hovedrollen hører så absolut til i den bedste ende af årets britiske TV-serier. Den byder på blændende karakterskuepil og på en frydefuldt sendrægtig blotlæggelse af personlighedstræk, der enten trækker i retning af opklaring – eller vildledning. I centrum for historien finder vi Michael Polly,

Shôgun (将軍) (2024)

/*! elementor – v3.20.0 – 20-03-2024 */ .elementor-widget-image{text-align:center}.elementor-widget-image a{display:inline-block}.elementor-widget-image a img[src$=”.svg”]{width:48px}.elementor-widget-image img{vertical-align:middle;display:inline-block} Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo. /*! elementor-pro – v3.20.0 – 20-03-2024 */ .elementor-gallery__container{min-height:1px}.elementor-gallery-item{position:relative;overflow:hidden;display:block;text-decoration:none;border:solid var(–image-border-width) var(–image-border-color);border-radius:var(–image-border-radius)}.elementor-gallery-item__content,.elementor-gallery-item__overlay{height:100%;width:100%;position:absolute;top:0;left:0}.elementor-gallery-item__overlay{mix-blend-mode:var(–overlay-mix-blend-mode);transition-duration:var(–overlay-transition-duration);transition-property:mix-blend-mode,transform,opacity,background-color}.elementor-gallery-item__image.e-gallery-image{transition-duration:var(–image-transition-duration);transition-property:filter,transform}.elementor-gallery-item__content{display:flex;flex-direction:column;justify-content:var(–content-justify-content,center);align-items:center;text-align:var(–content-text-align);padding:var(–content-padding)}.elementor-gallery-item__content>div{transition-duration:var(–content-transition-duration)}.elementor-gallery-item__content.elementor-gallery–sequenced-animation>div:nth-child(2){transition-delay:calc(var(–content-transition-delay) / 3)}.elementor-gallery-item__content.elementor-gallery–sequenced-animation>div:nth-child(3){transition-delay:calc(var(–content-transition-delay) / 3 * 2)}.elementor-gallery-item__content.elementor-gallery–sequenced-animation>div:nth-child(4){transition-delay:calc(var(–content-transition-delay) / 3 * 3)}.elementor-gallery-item__description{color:var(–description-text-color,#fff);width:100%}.elementor-gallery-item__title{color:var(–title-text-color,#fff);font-weight:700;width:100%}.elementor-gallery__titles-container{display:flex;flex-wrap:wrap;justify-content:var(–titles-container-justify-content,center);margin-bottom:20px}.elementor-gallery__titles-container:not(.e–pointer-framed)

Riefenstahl

Det er til stadig diskussion, om man kan separere kunst og politik. Kan finpudsning af filmhåndværket og æstetikken, der er forbundet dermed, retfærdiggøre samarbejde med og relationer til selv de allerværste kredse og personer? Spørgsmålet er absolut værd at genbesøge i forbindelse med Andres Veiels dokumentarfilm ”Riefenstahl” om danseren, skuespilleren