Breslau

Lettere fordrukken kriminalkommissær i Berlin i tiden op til OL i 1936. Den historiske kontekst er efterhånden godt og grundigt gennemtrasket. Til gengæld bidrager den polske variant i “Breslau” på et både medrivende og spændende plot.

I dag hedder byen Wroclaw og er en del af Polen, men i 1936 var byen Breslau en del af Tyskland. Politi og Gestapo bestræber sig på stram styring – og på at glatte den politiske situation ud, så man giver omverdenen et ‘spiseligt’ indtryk af de politiske forhold.

Franz Podolsky er en lettere korpulent, ret primitiv, drikfældig men af kollegerne gennemgående vellidt kriminalkommissær. Ikke mindst for hans resultater, der godt nok bliver opnået med temmelig kontante metoder. Indledningsvis dræber han f.eks. en pædofil under transport fra en razzia. En hændelse, der dog fører til, at han bliver suspenderet.

Umiddelbart efter bliver en polsk-jødisk atlet og hans kvindelige ledsager fundet dræbt i deres hotelværelse, med deres øjne ætset. Franzs chef genindsætter ham – med den udtrykkelige opgave at slå ned på ethvert tilløb til beskyldninger mod myndighederne for antisemitiske hændelser. Som en del af renskuringen op til OL.

Det er klassisk Noir, fra påklædning over miljø og persongalleri til det gensidigt opslidende og destruktive forhold mellem Franz og hans kone Lena. Et yderligere lag i plottet er Gestapo-chefen Jürgen Holtzs overvågning af og forventninger til Franz – samtidig med, at han forsøger at dække over sin efter alt at dømme voldelige søn. En britisk journalist drysser rundt i Breslau og forstår sjældent dybden i, hvad der foregår, men formår alligevel at sætte fingeraftryk på situationen.

”Breslau” er filmet med udtalt sans for detaljer og historisk akkuratesse. Samlet får man mindelser om TV-serien ”Babylon Berlin” og forfatteren Philip Kerrs ”Berlin Noir”-trilogi. Og så giver det en særlig kolorit, at det er en polsk produktion. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke er velbevandret i polske skuespillere. Til gengæld kan jeg konstatere, at ”Breslau” byder på et fremragende cast. Tomasz Schuchardt fremstiller meget overbevisende Podolsky som frygtløs og kontant politiembedsmand. Modsvarende er Ireneusz Czop aldeles skarp som Holtz, med en glat venlighed, der ligger som et ultratyndt lag fernis over hans Gestapo-kynisme. Sandra Drzymalska giver i rollen som Lena Podolsky et ganske troværdigt billede af en letlevende og noget naiv kvinde i byens sprængfarlige relationer ’på bunden’.

”Breslau” er et stykke absolut seværdigt serie-håndværk på et fiktivt men samtidig troværdigt ’what if’-scenarie.