Blodig weekend (2/2)

Efter en lidt kaotisk men stærk start på filmfestivalen, sluttede Blodig Weekend de sidste to dage af med et suverænt gysermarked, der var en ren slikbutik for os besøgende, samt en håndfuld blandede, men overraskende mindeværdige film.

Lørdag

Collector’s Market

Inden vi trådte ind til vores mest ventede film på programmet, skulle vi naturligvis besøge det skønne samlermarked. Hele foyeren i Empire Bio var nu propfyldt med boder fra diverse gyserentusiaster, -kunstnere, og butiksejere, der solgte alt fra dvd’er, plakater og gyserfigurer, til håndlavede smykker og dekorationer. Stemningen var fantastisk, og samtalerne med komplet fremmede flød som mellem tætte venner. Kunstnere så som Afskylium, og butikker som Phantasmo DVD i Tølløse vendte tilbage fra sidste år med imponerende samlinger, mens Ke-4 O’Horror var et nyt ansigt med en fed samling af hjemmelavede, humoristiske figurer. Et par timers vandring mellem boder og bladren gennem film senere, trådte vi endelig ud af bygningen med favnen fuldt af fantastiske fund, en tom pengepung, og ingen skam.

Vi var dermed klar og parat til at få vores hjerte knust af dagens første film.

Good Boy
Efter at stå som sild i en tønde på vej til salen, da der samtidig var åbnet op for visningen af ”Den Sidste Viking”, kunne vi endelig finde vores sæde i salen endnu engang.

Som altid dukkede værten Nadia op foran skærmen for nu at introducere indiefilmen, Good Boy – en 73 minutters gyserfilm, hvor hovedpersonen er den sødeste og mest loyale hund, endda med navnet Indy. Hun forsikrede os alle om, at Indy i den grad er en ”rigtig good boy”, hvorefter en bølge af ”awww” strømmede igennem salen. Stemningen var sat, og efter en sidste bølge af ”awww”, da hunden dukkede op på skærmen, var jeg klar til en overraskende intens lille film.

”Good Boy” omhandler en hund, hvis ejer, Todd, der mod sin søsters advarsel flytter ind til hans afdøde bedstefars hytte ude i skoven, for at takle en kronisk sygdom i fred. I hytten fornemmer Indy hurtigt, at noget ondt rumsterer i mørket, og han bliver nu nødt til at beskytte sin syge ejer mod den samme kraft, der muligvis var skyld i døden på bedstefaren og hans hund.

”Good Boy” er instrueret af spillefilmsdebutant, Ben Leonberg, og i hovedrollen er hans egen hund, den nu 8årige Indy i sin første rolle, hvilket er meget imponerende. Plotmæssigt forsøger filmen på ingen måde at været innovativ. ”Good Boy” er en ren og skær konceptfilm, der besvarer spørgsmålet om; ”hvad nu hvis en hund var hovedpersonen i en gyserfilm?”. Men trods dette, var jeg positivt overrasket over filmens kvalitet, effektive gyserscener, og den fantastiske præstation af Indy. Og det simple plot var faktisk en klar fordel, for at fortælle en historie med minimal dialog. Dog lød den eksisterende dialog fra menneskerne, som om det var tilføjet i postproduktionen, hvilket desværre var ret distraherende.

Fra det sekund den første nat rammer hytten, var jeg i en ren tilstand af angst. Intensiteten var fantastisk kvælende, og Indys præstation havde seernes hjerte i et jerngreb. Som stor hundeperson er det på ingen måde en spoiler, når jeg siger, at jeg hulkede henimod slutningen af filmen. Derfor kan jeg være i tvivl, om filmen er helt så værd at se, hvis man hellere er en del af team kat.

Selvom ”Good Boy” var min mest ventede film, så var jeg alligevel overrasket over, hvor solid en lille film det var. Der fandtes endda en løbende joke ved dens premiere, om at Indy burde blive oscarnomineret for denne præstation, men efter faktisk at have set den, er jeg ikke helt enig om, at det burde fortsætte som en joke.

  • Titel: Good Boy.
  • Original titel: Good Boy.
  • Instruktør: Ben Leonberg.
  • Skuespillere: Indy, Shane Jensen, Arielle Friedman, Larry Fessenden, Stuart Rudin m. fl.
  • Genre: Gyser.
  • Spilletid: 1 time og 13 min.
  • Produktionsselskab: What’s Wrong With Your Dog?
  • Produktionsår: 2017.
  • Release-dato: 15/11/2025.
  • Censur: 11.
  • Anmeldt af: Maja Lund Kristensen.
  • Distributør: Vertigo Releasing.
  • Billeder: © Independent Film Company.

[usrlist Film:4 “Billede:4” “Lyd:4″ avg=”false”]

Yndige Mennesker
Den eneste danske gyserfilm jeg så i år, var den selvstøttede genskrivning af en håndfuld H.C. Andersen fortællinger, nemlig ”Yndige Mennesker”, der først fangede min opmærksomhed med dens smukke plakat, der også blev solgt på dagen. At en dansk gyserfilm er selvstøttet, går lige så meget hånd-i-hånd, som smør på brød, da Danmark er notorisk for ikke at ville støtte gyserprojekter. Men efter at have set filmen, kan jeg desværre ikke være uenig med beslutningen.

”Yndige Mennesker” er en firedelt antologi instrueret af skiftevis Anders Jon, Kasper Juhl, Michael Kunov og Michael Panduro, der hver genskriver en historie fra et af landets mest ikoniske forfattere – dog med et moderne gysertvist. Selvom potentialet i den grad fandtes, og effekterne samt billederne var veleksekveret i de fleste tilfælde, så var filmen bare et forvirrende rod.

Størstedelen af tiden gik med at finde hoved og hale i både handling og budskab, da alle filmene ønskede alt for meget i hver af segmenternes 30 minutters spilletid, men samtidig føltes den overraskende langtrukken og gentagende. Jeg undskyldte min forvirring med at jeg ikke kendte til ”Dødningen”, ”Historien om en moder” og ”Tante Tandpine”, som her blev filmatiseret, men da ”Snedronningen” kom på skærmen, var jeg som tabt bag en vogn af forvirring.

Segmenterne var også ofte pebret med mærkeligt malplaceret humor, karakterer der popper op og forsvinder, og meget unødvendige sexscener. Men hvis man stadig ønsker at se filmen, er mit råd at læne sig tilbage og bare nyde galskaben uden at prøve at finde en mening. Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at der har været en stærk passion, og at der er lagt utroligt mange timer i denne film, der er værd at støtte. Så hvis man ønsker noget dansk galskab, så er ”Yndige Mennesker” et kig værd.

Visningen blev sluttet af med en Q&A af skaberne, der delte ud af spændende behind the scenes informationer, så som deres inspiration, deres lange produktion, og små fejl, som en lidt for mørk film under visningen. Dog var panelet kun sølle 10 minutter og to spørgsmål lang, da det stramme program endnu engang afbrød hyggen. Jeg håber inderligt, at det bliver fikset til næste år, da det var direkte synd, at skaberne ikke havde nok tid til at snakke om deres passionsprojekt i modsætningen til panelerne sidste år.

  • Titel: Yndige Mennesker.
  • Original titel: Yndige Mennesker.
  • Instruktør: Anders Jon, Kasper Juhl, Michael Kunov og Michael Panduro.
  • Skuespillere: Mie Gren, Albert Rudbeck Lindhardt, Sus Wilkins, Lisa Miriam Otto, Marinus Refnov m. fl.
  • Genre: Gyser.
  • Spilletid: 1 time og 57 min.
  • Produktionsselskab: Papercuts.
  • Produktionsår: 2020.
  • Release-dato: 20/11/2025.
  • Censur: 15.
  • Anmeldt af: Maja Lund Kristensen.
  • Distributør: ?
  • Billeder: © Papercuts

[usrlist Film:2 “Billede:3” “Lyd:3″ avg=”false”]

Redux Redux

Den sidste film på dagen blev introduceret af filmjournalist og redaktør på Kino.dk, Daniel Hartvig, der var så handlekraftig at få en personlig video fra instruktørbrødrene, Kevin og Matthew McManus, der entusiastisk introducerede filmen til publikum. Brødrene har tidligere instrueret filmen ”The Block Island Sound” og er nu vendt tilbage med ”Redux Redux”: en action fyldt, science-fiction film, der er kraftig inspireret af ”Terminator 2”, og som jeg er lidt forvirret over, at den blev vist til Blodig Weekend.

”Redux Redux” følger Irene, spillet af brødrenes søster, Michaela McManus, der rejser igennem parallelle universer for at dræbe sin datters morder i håb om at finde en dimension, hvor datteren er i live. På sin rejse bliver teenageren Mia involveret, og hun må dermed tage hende med, mens hun mister sig selv mere og mere i sit hævntogt.

Filmen kan mere beskrives som en science-fiction thriller end noget der minder om en gyserfilm, men jeg er stadig vældig tilfreds over at have set den. Actionscenerne er blodige og brutale, og båndet mellem de to hovedpersoner er rørende ægte, hvilket igen skaber forbindelser til Terminator 2, der ikke kan ignoreres. Udover de forbindelser, er filmen desværre også ret forudsigelig, hvilket skabte lidt utålmodighed i den rolige scener.

”Redux Redux” er dermed værd at se en enkelt gang, men ikke mere end det. Det er en vellavet og velspillet film, med nogle forfriskende tredimensionelle, kvindelige karakterer i hovedrollen, hvilket gør det særligt charmerende, når filmen er skabt af en tæt søskendeflok.

  • Titel: Redux Redux.
  • Original titel: Redux Redux.
  • Instruktør: Kevin McManus, Matthew McManus.
  • Skuespillere: Michaela McManus, Stella Marcus, Jeremy Holm, Dendrie Taylor, Taylor Misiak m. fl.
  • Genre: Science Fiction, Thriller.
  • Spilletid: 1 time og 47 min.
  • Produktionsselskab: Mothership Motion Pictures.
  • Produktionsår: 2010.
  • Release-dato: 8/3/2025 (USA).
  • Censur: 15.
  • Anmeldt af: Maja Lund Kristensen.
  • Distributør: Saban Films.
  • Billeder: © Mothership Motion Pictures

[usrlist Film:4 “Billede:5” “Lyd:4″ avg=”false”]

Søndag

Dog of God
En film jeg i starten ikke havde planer eller behov for at se grundet dens meget eksplicitte plakat, og selve genren ”erotisk gyserkomedie”, hvilket sjældent er min kop te. Men med et løfte om ren rotoscope animation, som man ikke ser tit, et blasfemisk plot sat i middelalderen, samt et introducerende oplæg om 1600-tallet hekse- og varulvejagt af historiker Maria Østerby Elleby, kunne jeg ikke sige nej, og det var jeg glad for at jeg ikke gjorde.

”Dog of God” er uden tvivl året mest glædelige overraskelse. Det er sjældent jeg går ind til en film og forventer af hade den, og går ud med den modsatte holdning. Jeg var dog ikke den eneste, der var meget usikker, da salen desværre ikke var særlig fyldt ud, hvilket var en skam.

Den lettiske film, også instrueret af et brødrepar, omhandler et 1600-tals landsby, hvor en kvindelig bartender bliver beskyldt for heksekunst og arresteres. Under retssagen bryder en mystisk fremmede ind og påstår af være en såkaldt ”Dog of God” – en varulv for gud, der bekæmper djævle i helvede. Manden arresteres også, hvilket bliver startskuddet på landsbyens undergang.

Med en startscene, hvor den fremmede varulv kastrerer en kæmpe djævel, sættes forventningerne til resten af filmens groteske, men utroligt underholdende galskab på plads. ”Dog of God” er skamløst blasfemisk med dens brug af overdrevent, ulækker erotik med tryk på de intense lydeffekter, der får en til at væmmes i hver eneste scene. Hvad der i starten føltes en tand for mærkeligt og ulækkert, skaber til sidst latter, en underholdt rysten på hovedet, og et ønske om mere galskab.

Mens den oscarvindende og charmerende ”Flow” banede vejen for Letlands passionerede animationsstyrke, så følger ”Dog of God” efter med en ren modpart, der anarkistisk griser vejen til med blasfemisk munterhed.

  • Titel: Dog of God.
  • Original titel: Dieva Suns.
  • Instruktør: Lauris Abele, Raitis Abele.
  • Skuespillere: Einars Repse, Agate Krista, Jurgis Spulenieks, Regnars Vaivars, Kristians Kareļins m. fl.
  • Genre: Gyser, komedie.
  • Spilletid: 1 time og 32 min.
  • Produktionsselskab: Tritone Studio, Lumiere Lab.
  • Produktionsår: 2023
  • Release-dato: 16/10/2025 (Letland).
  • Censur: 15.
  • Anmeldt af: Maja Lund Kristensen.
  • Distributør: Cartuna.
  • Billeder: © Tritone Studio.

[usrlist Film:5 “Billede:4” “Lyd:5″ avg=”false”]

Alpha
En af de sidste film i Blodig Weekends hektiske program, var den franske ”Alpha”, instrueret af, Julia Ducournau, der tidligere skabte den kannibalistiske ”Raw” og den surrealistiske, originale ”Titane”. Bjarke Friis Kristensen fra Kino.dk vendte endnu engang tilbage for at fortælle om instruktørens tidligere film, og udviklingen af pandemifilm fra midten af 1900-tallet til i dag, for at skabte kontekst til filmens handling.

”Alpha” finder nemlig sted i 1980’ernes parallelunivers, hvor en sexsygdom i Frankrig, der langsomt forvandler folk til marmor, hærger. Efter en fest, hvor en 13-årig pige ved navn Alpha vågner op med en tatovering på sin arm, begynder man at frygte, at hun er blevet smittet med en genbrugt nål. Samtidig med at Alphas skæbne er uvis, må moderens stofmisbrugsbror bo hos dem, da han ikke kan være alene, og spørgsmålet om forskellige former for sygdom fylder langsomt hverdagen.

Man kunne risikere af få en lidt skæv forventning til filmen, efter at have hørt Friis’ oplæg. For selvom ”Alpha” er en virusfilm, så er det på ingen måde i stil med diverse zombiefilm – i stedet bruger Ducournau sygdomme som en allegori, hvis budskab kræver et par genvisninger, for at regne ud. Man skal dermed ikke forvente, at filmen på nogen måde holder en i hånden med dens budskab. I stil med instruktørens tidligere film, er ”Alpha” en deprimerende og tankevækkende coming-of-age film, der roder rundt i både tid og sted, samt stiller nogle barske spørgsmål om beslutninger, kontroltab, familie, og hvordan sygdom ikke blot er fysisk. Så hvis man ikke forventer en zombieapokalypse eller ”The Substance”-lignende body horror, så er ”Alpha” en utrolig kompleks film, der ikke forlader en i lang tid.

At placere ”Alpha” på festivalens sidste dag var dog noget af en mundfuld, da det klart var filmen, der krævede fleste aktive hjerneceller, for at finde en mening i det. Jeg var heldig i at lyspæren fik liv halvvejs inde, men en så tung film kunne have været bedre tiltænkt som den sidste på dag 2 i stedet, da den fortjener at blive diskuteret længe.

  • Titel: Alpha.
  • Original titel: Alpha.
  • Instruktør: Julia Ducournau.
  • Skuespillere: Mélissa Boros, Tahar Rahim, Golshifteh Farahani, Emma Mackey, Finnegan Oldfield m. fl.
  • Genre: Gyser, drama.
  • Spilletid: 2 time og 8 min.
  • Produktionsselskab: Mandarin & Compagnie, Kallouche Cinéma.
  • Produktionsår: 2024.
  • Release-dato: 27/11/2025.
  • Censur: 15.
  • Anmeldt af: Maja Lund Kristensen.
  • Distributør: Another World Entertainment.
  • Billeder: © NEON.

[usrlist Film:5 “Billede:4” “Lyd:4″ avg=”false”]

Konklusion

Hjernen var stegt af indtryk, 11 filmvisninger, og et system fuld af popcorn, men Blodig Weekend eksilerede endnu engang med en god blanding af utroligt forskellige nye film, der imponerende nok aldrig blandede sig sammen i mit hoved. Det enorme problem var desværre tidsplanen, der var skabt af nogle alt for store tidsoptimister. Det tog en del af hyggen og fordybelsen, når man fløj fra sal til sal, var forvirret over tidspunkter, forsinkelser og salskift, og blev klemt i flokke af personer, da visninger lå oveni hinanden. Man kunne godt bruge en lille halv time imellem visningerne, hvor man havde mulighed for at snakke om filmen med andre, og med ro og mag tage ind til den næste film, eller blot ikke været så presset på tid, da det desværre også virkede til at stresse de skønne arbejdere og gik ud over spændende paneler, så som Q&A.

Men trods dette, så var arrangørerne, oplægsholderne, og biografens ansatte i topform og holdt vores humør oppe igennem det hele. Problemet var ikke nær så tydeligt sidste år, så man kan håbe, at det rettes til næste gang. Blodig Weekend fortsætter med at være en stærk og vigtig tradition for at holde gyserkulturen i Danmark i live. Og med dens store mængder af besøgende, så tyder det på, at landet er fyldt med folk, der kræver et godt gys og et stærkt fællesskab.