Blodig weekend (1/2)

Julen nærmer sig med hastige skridt, men først skal der lige nås at tage et tilbageblik på årets gyserfilmsfestival, inden vi fylder dagligdagen med julehygge.

Den 12-16. november 2025 vendte Blodig Weekend nemlig tilbage med deres årlige tradition i København, og endnu engang leverede de en utroligt mindeværdig uge ved hjælp af deres fantastisk entusiastiske ansatte og et program fyldt med spændende og veludvalgte film – selv med deres varierende kvalitet og generelle problemer, så som et ærgerligt stramt program.

På Empire Bio var der i år dansk forpremiere på hele 15 nye gyserfilm fra hele verden, genvisninger af to kultklassikere, fascinerende oplæg før flere af filmene, et imponerende Collector’s Marked, og meget mere. Selv formåede jeg at se hele 11 film over de fem dage, hvilket var lige så fantastisk, som det var psykologisk udfordrende, men alt i alt var det udmattelsen og en to måneders foragt for popcorn værd.

Sidste år fik Blodig Weekend udvidet deres festival til Århusbiografen Øst for Paradis, som viste et udpluk af programmet, og i år gik Café Biografen i Odense med på samme bølge. Dermed var hele tre biografer i år med til at vinke farvel til Halloween med manér, hvilket er mere end imponerende for Danmark, hvor gys mildest talt ikke er så velset – sammenlignet med vores naboer.

Onsdag
John Kenn Mortensen, som også besøgte festivalen, stod igen i år for et nyt motivdesign for plakat og t-shirts, hvilket var endnu et gysende homerun, som jeg tillod mig at købe i t-shirt form. Stemningen var høj blandt de mange gyserfans, og da den første af mange omgange popcorn og sodavand var købt, trådte vi ind til den første visning.

The Toxic Avenger (2023)

Selvom sodavanden lå godt efter en 3 timers køretur til København, ville jeg alligevel ønske, at jeg havde taget en øl eller to med ind i biografen i stedet.

”The Toxic Avenger” er et remake af den sortkomiske kultklassiker af samme navn fra 1984. Remaket blev originalt udgivet i 2023, men da ingen amerikansk distributør var villig til at sætte deres navn på det blodige projekt, blev filmen forsinket indtil i år, hvor Cineverse sprang frem. Visningen blev introduceret af filmjournalist fra Kino.dk, Bjarke Friis Kristensen, der selv var fan af den originale, og som varmede publikum godt op til en film, der tvivlsomt kommer tæt på den samme kultstatus, som den originale.

”The Toxic Avenger” handler om en alenefar ved navn Winston, spillet af Peter Dinklage (Game of Thrones), hvis dysfunktionelle hverdag med en fjern stedsøn og et dødssygt job bliver forværret, efter han får en dødelig sygdomsdiagnose. Efter et forfejlet forsøg på at bede sin korrupte chef, spillet af Kevin Bacon (Footloose, Tremors), om økonomisk hjælp, forsøger han at stjæle pengene selv, men bliver skudt af chefens bande og smidt i fabrikkens radioaktive affald. Affaldet forvandler Winston til et usårligt og grotesk monster, nu spillet af Luisa Guerreiro, og han agter nu at bruge sine nye kræfter på at beskytte byen imod kriminalitet og få sin hævn.

Hvis man kender den originale film, eller bare ser på den farverige plakat, ved man mere eller mindre, hvad man går ind til. Den er opskriften på en solid filmaften, hvor man samler sine venner og presser grænsen for en forsvarlig promille. Men hvad der står i vejen for at være en overdreven fest ligger i dens rodede balance mellem gakket, overjordisk komik, og en malplaceret fod i realiteten. ”The Toxic Avenger” formår faktisk at være for meget og for lidt med dens gakkethed. Mens toxie, som han kaldes, flår mennesker fra hinanden og endda afbryder en kriminel musikbande ved at springe op på deres scene og synge Overkill af Mötörhead, ønsker filmen også at have nogle seriøse øjeblikke, så som karakterer, der trist mindes personer, de har mistet, og plottet med Winston ønske om at være en god stedfar, hvilket gevaldigt træder på filmens bremse.

Selve designet og makeuppen på toxie er dog meget imponerende, og de blodige, praktiske effekter, når karakteren går amok, er en fryd for b-filmfans. Og selvom der nogle gange var langt mellem grinene, så leverede den komikken, når det gjaldt. Jeg ville bare ønske, den var gået lidt mere over kanten.

  • Titel: The Toxic Avenger.
  • Originaltitel: The Toxic Avenger.
  • Instruktør: Macon Blair.
  • Skuespillere: Peter Dinklage, Jacob Tremblay, Taylour Paige, Elijah Wood, Kevin Bacon m. fl.
  • Genre: Gyser, Komedie.
  • Spilletid: 1 time og 42 min.
  • Produktionsselskab: Legendary Entertainment.
  • Produktionsår: 2021.
  • Release-dato: 20/11/2025.
  • Censur: 15.
  • Anmeldt af: Maja Lund Kristensen.
  • Distributør: Another World Entertainment.
  • Billeder: © Legendary Entertainment,

[usrlist Film:3 “Billede:3” “Lyd:4″ avg=”false”]

Shelby Oaks
Få dage inden festivalen satte i gang blev der meddelt, at visningen af Osgood Perkins’ (Longlegs, The Monkey) næste film, ”Keeper”, desværre ikke kunne vises som håbet, grundet forsinkelser med distributionen fra USA. Filmen blev i stedet udskiftet af debuten ”Shelby Oaks”, instrueret af Chris Stuckmann, der allerede var velkendt i filmmiljøet for at være anmelder på YouTube igennem mere end et årti. Da Stuckmanns kanal var hyppigt besøgt af mit teenage-jeg, som en af inspirationskilderne til selv at blive anmelder, og da jeg havde fulgt skabelsen af hans første film løbende, var skuffelsen efter ”Keeper”s aflysning ikke al for stor. Filmen var endda produceret af Neon, som Perkins’ seneste tre film, samt havde Mike Flanagan (The Haunting of Hill House, Doctor Sleep) også sat sin lid til projektet, som producer. Visningen havde dog en lidt uheldig start, hvor filmen blev afbrudt to minutter inde pga. en af mange forsinkelser i planen. Det tog lidt af stemningen, men det blev hurtigt genskabt efter en stærk start på filmen efterfulgt af en meget rodet og lettere skuffende anden halvdel.

Den første halve time af ”Shelby Oaks” er nemlig imponerende fortalt, som en såkaldt ”mocumentary” – altså en fiktiv dokumenter, der omhandler en succesfuld YouTube kanal, hvis medlemmer forsvandt. Kanalen bestod af fire unge, der besøgte hjemsøgte lokationer ledt af det unge medium, Riley. Efter at have udforsket et fængsel i Shelby Oaks forsvinder gruppen, hvorefter ligene af tre af medlemmerne senere findes. Men selv 12 år senere er Riley stadig forsvundet. Rileys søster, Mia, har ikke sluppet håbet, og efter at en fremmed mand skyder sig selv foran hendes hoveddør, finder hun nye beviser, der måske kan lede hende til sin forsvundne søster.

Stuckmann viser sit potentiale i denne første halve time, hvor inspirationen fra film så som ”Lake Mungo” og ”Blair Witch Project” er meget iøjnefaldende. Dokumentarstilen er utroligt overbevisende og gribende, og dets found footage elementer er direkte gysende. Det er desværre efter at filmen forlader dokumentarstilen, og går over til at være en traditionel gyserfilm, at den gevaldigt mister ens interesse. Hvad der virkede for en dokumentar, fortsætter desværre over i resten af filmen, så som de ret generiske kameraskud og kedelige dialog, der helt stripper filmen for personlighed. Man kunne dermed frygte, at Stuckmann hellere viser sig som af en one-trick-pony end den næste James Wann. Filmen er fyldt med effektive og velopbyggede gyserscener, men det føltes med tiden mere som en ”greatest hits” af idéer, der er blevet syet sammen til en okay film med papirtynde karakterer, og endda en hovedperson, der komplet skifter karakter og mister omtrent 70% af sine hjerneceller i filmens tredje del.

Man kan håbe at Stuckmann blot tog de sikre valg i sin første film, og at han tager flere chancer fremadrettet. Filmen indeholder mange beviser for at han har potentiale for at blive en respekteret instruktør, men dette første forsøg ender desværre med at gå tabt i havet af lignende gyserfilm.

  • Titel: Shelby Oaks.
  • Originaltitel: Shelby Oaks.
  • Instruktør: Chris Stuckmann.
  • Skuespillere: Camille Sullivan, Sarah Durn, Keith David, Brendan Sexton III, Robin Bartlett m fl.
  • Genre: Gyser.
  • Spilletid: 1 time og 31 min.
  • Produktionsselskab: Paper Street Pictures, Intrepid Pictures.
  • Produktionsår: 2021.
  • Release-dato: 12/11/2025.
  • Censur: 15.
  • Anmeldt af: Maja Lund Kristensen.
  • Distributør: NEON.
  • Billeder: © Paper Street Pictures.

[usrlist Film:3 “Billede:4” “Lyd:4″ avg=”false”]

Torsdag

The Thing with Feathers
Mine forventninger til denne film var lettere tvivlsomme, da et plot om en sørgende alenefar, der får besøg af et monster, ikke er den mest originale måde at skildre en sorgproces på. Især ikke når det næsten præcise plot blev set i ”The Babadook (2014)”. Benedict Cumberbatch i hovedrollen var heller ikke et lovende valg for mig, og filmen endte også med at leve op til mine forventninger, hvilket betyder, at det langtfra er en ringe film, men ligesom ”Shelby Oaks”, ryger den nemt i glemmebogen.

Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke, at filmen kunne være et solidt valg, hvis man underviser i filmanalyse på gymnasie niveau. Hvis man ellers er mere garvet i film, er ”The Thing with Feathers”, som endda er baseret på bogen med den meget direkte titel ”Grief is The Thing with Feathers”, tomme kalorier mht. indhold. Filmen ender med at være meget forudsigelig og gentagende, så til trods for det sympatiske plot om en far, der pludseligt står alene med det overvældende ansvar for sine to drenge, så følte man sig helt hjerteløs, når man ofte nikkede enigt med kragemonstret, der løbende håner hans udfordringer.

Siden Cumberbatchs præstation løbende svinger fra at være solid til en tynd blanding af teatralsk og monoton, så er der i det mindste et kæmpe højdepunkt i form af selve kragemonstret spillet af Eric Lampaert. I stedet for brug af CGI skildres monstret gennem et fysisk kostume, samt en meget hjemsøgende stemme. Filmen har også en del kreative elementer i ærmet, hvor det bizarre får lov til at træde frem. Dog tager det et lidt for stort skridt frem i filmens klimaks, hvor det bliver direkte fjollet og forvirrende action fyldt. Men udover dette er ”The Thing with Feathers” en lidt for sikker film, hvor en kortere spilletid kun have gavnet den gevaldigt.

  • Titel: The Thing With Feathers.
  • Originaltitel: The Thing With Feathers.
  • Instruktør: Dylan Southern.
  • Skuespillere: Benedict Cumberbatch, Eric Lampaert, Richard Boxall, Henry Boxall, Vinette Robinson m. fl.
  • Genre: Gyser, Drama.
  • Spilletid: 1 time og 38 min.
  • Produktionsselskab: Lobo Films, LB Entertainment.
  • Produktionsår: 2024.
  • Release-dato: 05/02/2026.
  • Censur: 15
  • Anmeldt af: Maja Lund Kristensen.
  • Distributør: Another World Entertainment.
  • Billeder: © Lobo Films

[usrlist Film:3 “Billede:4” “Lyd:5″ avg=”false”]

Reanimator
Den første af dette års gyserklassikere på programmet, var B-filmen, ”Re-Animator” (1985) af Stuart Gordon med den skønne Jeffrey Combs i hovedrollen. Podcastet, ”På Sporet af Lovecraft”, gentog deres succes fra sidste års visning af ”In the Mouth of Madness” (1994), og varmede publikum op med en introduktion af H.P. Lovecrafts indflydelsesrige værker, personlige liv, og hvordan filmen fungerer som en adaptation af novellen ”Herbert West – Re-Animator”.

Hvis man ikke har gjort sig selv den tjeneste og set denne ikoniske gyserkomedie endnu, så handler den om en ung medicinstuderende, som opfinder et serum, der kan bringe de døde til live – dog med katastrofale følger. Plottet er relativt simpelt, men hvad der gjorde filmen så ikonisk skyldtes de imponerende og overdrevne praktiske effekter, samt karakteren, Herbert West, der ikke lader en håndfuld dødsfald stå i vejen for hans opfindelse.

Den eneste bagside med filmen er den tidstypiske og genretypiske tendens til at tilføje et plot om seksuel misbrug, hvilket skaber en tå krummende chok effekt, men er ultimativt unødvendigt i en film, hvor man ellers bruger resten af tiden på at grine muntert.
Publikum var dog i højt humor under visningen, med en lang række udbrud af latter, foragt, og afsluttende klapsalver efterfulgt af en uddeling af bogmærker fra ”På Sporet af Lovecraft”, som hjerteligt gerne må gentage deres succes næste år igen.

  • Titel: Re-Animator.
  • Originaltitel: Re-Animator.
  • Instruktør: Stuart Gordon.
  • Skuespillere: Jeffrey Combs, Bruce Abbott, Barbara Crampton, David Gale, Robert Sampson m. fl.
  • Genre: Gyser, Komedie.
  • Spilletid: 1 time og 26 min.
  • Produktionsselskab: Empire Pictures.
  • Produktionsår: 1985.
  • Release-dato: 07/06/2012 (Limited dansk release i Husets Biograf)
  • Censur: 15
  • Anmeldt af: Maja Lund Kristensen.
  • Distributør: Empire Pictures.
  • Billeder: © Empire Pictures.

[usrlist Film:5 “Billede:5” “Lyd:4″ avg=”false”]

Bride of Reanimator
Lettere forvirret stod vi lige udenfor biografsalen og ventede til at de ansatte havde rengjort efter visningen af ”Re-Animator”, der sluttede på samme tid, som den næste film skulle starte ifølge programmet. 15 minutter senere kunne vi sætte os tilbage i sæderne og nyde efterfølgeren af den forrige film.

Efter et hektisk og stemningsmæssigt rod af en første scene, går plottet af ”Bride of Re-Animator” i gang, der igen følger den gale Herbert West, der sammen med hans studiekammerat og assistent fra den sidste film, Dan, stjæler diverse kvindelige lig dele fra hospitalet, for at bryde forskningsverden endnu en blasfemisk gang, ved at skabe en reanimeret brud. Kreativt kaos og animerede lemmer følger i samme still med den første film. Antagonisten vender endda på forvirrende vis tilbage i nogle scener, der tydeligvis er en sen tilføjelse i produktionen, men som ikke desto mindre er med til at skabe næsten samme niveau af underholdning som fra en første film.

”Bride of Re-Animator” kæmper til tider med tempoet, og jeg har sjældent set en film, der blæser så meget på kontinuitet fra den forrige film, men med dens endnu mere imponerende effekter og makeup, samt en stadig skøn præstation af Jeffrey Combs, så kan filmen prale med at være en utrolig solid efterfølger til kultklassikeren.

  • Titel: Bride of Re-Animator.
  • Originaltitel: Bride of Re-Animator.
  • Instruktør: Stuart Gordon.
  • Skuespillere: Jeffrey Combs, Bruce Abbott, David Gale, Claude Earl Jones, Kathleen Kinmont m. fl.
  • Genre: Gyser, Komedie.
  • Spilletid: 1 time og 26 min.
  • Produktionsselskab: Empire Pictures.
  • Produktionsår: 1990.
  • Release-dato: November 2025 (Limited dansk release i Empire Bio og Øst for Paradis)
  • Censur: 15
  • Anmeldt af: Maja Lund Kristensen.
  • Distributør: Empire Pictures.
  • Billeder: © Empire Pictures.

[usrlist Film:4 “Billede:4” “Lyd:4″ avg=”false”]

Fredag
Fredag bestod kun af én visning på mit program, men efter at have set den, ville jeg ønske, at min ven og jeg blot havde taget en lille halvlegspause for Blodig Weekend i stedet.

Bone Lake
”Bone Lake” var den eneste film i år, som jeg gik helt blind ind til, da min ven, der var fyldt med store forventninger, selv havde udvalgt den. Men ikke engang 10 minutter inde i filmen, hviskede han et fortabt ”undskyld” til mig, og efter rulleteksterne endeligt viste sig på skærmen, vendte jeg mig mod ham og sagde, at han aldrig selv må vælge film igen.
”Bone Lake” er en film, der påstår at være et frisk pust i gysergenren og blev endda introduceret som en erotisk festfilm, men det eneste vi fik ud af den, var ren frustration og kedsomhed. Man følger et ungt par, der har lejet et afsides luksushus over weekenden, men grundet en bookingfejl ender de med at skulle dele huset med et andet ungt par, der langsomt bringer flere problemer med sig.

”Bone Lake” er en utroligt forudsigelig film uden knoglemarv. Den ser tilforladelig ud på ydersiden og er fuld af selvtillid, men er helt tom indeni. Man kan nærmest kalde den en kejserens klæder i filmform.

Min ven og jeg havde endda besvær med overhovedet at grave nogle lyspunkter frem, især når de få der faktisk var, blot virkede til at være tyvstjålet fra andre, vellykkede gyserfilm. Filmen er endda så uoriginal, at selv to af de relativt ukendte skuespillere lignende henholdsvis Florence Pugh og Dave Franco. Det er imponerende, når en film ikke engang kan finde ud af at være original i deres valg af skuespillere.

Man føler at man bare har betalt for at se en sjælløs genindspilning, skræddersyet af AI, hvor jeg bare fik lyst til at se de langt bedre film, som den tog ”inspiration” fra. Antagonisterne er endda nogle af de mindst intimiderende karakterer, jeg længe har set, og især grundet filmens forudsigelighed, var jeg bare utålmodig efter at den sluttede.
Så hvis du er fan af ”Ready or Not”, ”Fridag den 13.”, ”The Purge”, ”Speak No Evil”, ”Eden Lake”, ”Knock Knock”, ”Funny Games”, home invasion film generelt, eller endda ”Oldboy” (2003), så gør dig selv en tjeneste og se dem i stedet for ”Bone Lake”.

  • Titel: Bone Lake.
  • Originaltitel: Bone Lake.
  • Instruktør: Mercedes Bryce Morgan.
  • Skuespillere: Maddie Hasson, Andra Nechita, Alex Roe, Marco Pigossi m. fl.
  • Genre: Gyser, Thriller.
  • Spilletid: 1 time og 35 min.
  • Produktionsselskab: LD Entertainment.
  • Produktionsår: 2024.
  • Release-dato: 26/3/2026.
  • Censur: 15
  • Anmeldt af: Maja Lund Kristensen.
  • Distributør: Another World Entertainment.
  • Billeder: © LD Entertainment.

[usrlist Film:1 “Billede:4” “Lyd:3″ avg=”false”]

Se frem til del 2, der byder på anmeldelser af Good Boy, Yndige Mennesker, Redux Redux, Dog of God, og Alpha.