Biograf anmeldelse – La Belle Epoque

© Pathé
  • Original Titel: La Belle Epoque.
  • Instruktør: Nicolas Bedos.
  • Skuespillere: Daniel Auteuil, Guillaume Canet, Doria Tillier, Fanny Ardant, Pierre Arditi, Denis Podalydès, Michaël Cohen  m.fl.
  • Genre: Komedie, Drama, Romantik.
  • Spilletid: 1 timer og 55 min.
  • Udgiver: Les Films du Kiosque, Pathé, Orange Studio.
  • Produktionsår: 2019.
  • Censur: 15.
  • Anmeldt af: Carsten Skov.
  • Release: 27. august, 2020.
  • Se mere på IMDb: La Belle Epoque

Længslen eller nysgerigheden efter en fortid kan få mangfoldige udtryk. Det kan være musik, film, litteratur eller noget helt fjerde, der giver oplevelse af tilfredsstillelse eller afklaring. Således også i denne film. Titlen indebærer i sig selv et vemod, en længsel efter noget, der var. ”La Belle Epoque” er betegnelsen for en kulturel blomstring fra slutningen af 1800-tallet frem til Første Verdenskrig, mens det i filmen af samme navn er navnet på en cafe, hvor et afgørende møde fandt sted.

© Pathé

Tegneserietegneren Victor har en glorværdig karriere bag sig og er endt som en gnavpot, der ikke kan finde ud af at begå sig i den moderne, gennemført digitaliserede verden. Hans kone Marianne, der er psykiater, har i frustration over et alt andet end sprudlende og seksuelt givende ægteskab indledt et forhold til en af parrets nære venner.

© Pathé

Parrets søn Antoine har en særdeles vellykket forretning kørende. Han sælger fiktive genoplevelser, der tilfredsstiller længslen eller nysgerrigheden hos kunder med velpolstrede punge eller bankkonti. Det sker ikke i form af piller eller anden form for kemi. Næh, der er tale om gennemført detaljerede genskabelser som live-film-scener af de situationer og sammenhænge, som kunden bestiller – f.eks. forhandlingsklimaet omkring Hitlers og Chamberlains München-aftale.

© Pathé

Da Victor får et gavekort til en sådan oplevelse, vælger han imidlertid noget personligt, inderligt og som tiden er gået smertefuldt, nemlig en genoplevelse af den aften, hvor han mødte Marianne.

Victor har i meget lang tid arbejdet på et nyt tegneserieværk, men har ikke fundet den rette forløsning. Med genskabelsen får han imidlertid ransaget sine inderste tanker og længslen efter inderlighed i forhold til Marianne. Herover står Antoine, der nok kan genskabe situationen for Victor, men som selv lever i et kompliceret on-off forhold til Margot, der spiller Marianne i den fiktive opsætning.

© Pathé

Det bliver ikke mindre kompliceret, da Victor forelsker sig i Margot – eller er det bare den fiktive Marianne? – og dermed får man blandet virkelighed og fiktion godt og grundigt sammen.

Hvad skal man kalde genren? Hm … Filmen bevæger sig langt ud af en fantasy-fortællings leg med forudsætningerne for den filmiske virkelighed. Samtidig rummer ”La Belle Epoque” en fin og kompleks blanding af drama og komedie, der bliver overordentligt fornemt formidlet af en heftig og ordrig dialog lagt i hænderne på Daniel Auteuil som Victor, Fanny Ardant som Marianne, Guillaume Canet som Antoine og Doria Tillier som Margot.

© Pathé

Tonen er nonchalant, livlig og frisindet. Dertil kommer, at tidsbilledet i og omkring cafeen er genskabt med stor akkuratesse, hvor Nicolas Bedos ikke mindst leger med bipersonernes ikke altid så præcise overholdelse af det manuskript, som Antoine har lagt til grund for fiktionen.

En fin og finurlig film, der sender dig ud af biografen med smil på læben og tankegods til refleksion over eget liv og egen fortid.

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billede:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Lyd:4 out of 6 stars (4,0 / 6)