Arrow: Sæson 6

  • Original Titel: Arrow: Season 6.
  • Skaber: Greg Berlanti, Marc Guggenheim, Andrew Kreisberg m.fl.
  • Skuespillere: Stephen Amell, Emily Bett Rickards, Manu Bennett, Willa Holland, David Ramsey, Katie Cassidy m. fl.
  • Genre: Action/ Eventyr.
  • Spilletid: 15 timer og 29 min.
  • Udgiver: Warner Bros.
  • Produktionsår: 2017.
  • Censur: 15 år
  • Anmeldt af: Christian Bott.
  • Release: 6. december, 2018.
  • Findes på: Blu-ray / DVD.

Oliver Queen står igen overfor nye trusler i Star City, denne gang den største af dem alle sammen, og det bliver ikke nemt for ham og resten af team ‘Arrow’. For hvordan skal man få en hverdag til at hænge sammen når man er borgmester om dagen og selvtægts mand om natten, men også vil være der for sit barn mest muligt? Måske er det på tide at stoppe som Green Arrow og give faklen videre.

Sjette sæson begynder kort tid efter at ham og teamet er blevet fanget på Lian yu og Oliver og teamet kæmper en brav kamp for at holde gejsten oppe da der kommer nogle uoverensstemmelser i teamet og bliver svækket en del. Og hvad gør man så når fortidens fjender kommer igen samt en ny der måske er den farligste fjende teamet har stået overfor.

‘Arrow’ er instrueret af John Behring og James Bamford, hvor John Behring er en erfaren mand inden for tv-serier, han har været i gang siden midten af halvfemserne og lavet episoder til både Roswell, Lie to me, Grimm, Blue Bloods og mange mange flere. James Bamford er til gengæld en rigtig gammel rotte inde for faget stunts og har været med inde over utallige film for at hjælpe med at det skal gå rigtigt til både så det ser godt ud for tilskueren, men også så det er sikkert for dem på sættet.

Skuespiller sættet bliver hele tiden korrigeret og nye personer kommer til, imens gamle springer til og fra. Og jeg vil give stort ros over hvordan de får de nye personer til at glide ind så nemt, uden de er overflødelige og kedelige, til gengæld synes jeg det til tider er lidt trættende at se gamle ansigter der dukker op igen, enten fordi de var døde og på mystisk vis er kommet til live igen. Det virker bare som om de ikke lige ved hvad der skal ske også er det da nemt at få en gammel kending tilbage, dog med lidt tvist så der kan komme lidt drama og nye udfordringer i gruppen.

Sæson 6 starter rigtig godt, men bliver lidt tung i midten af sæson og for mig ødelægger det lidt og gør resten af sæsonen lidt flad at se, jeg skulle personligt kæmpe lidt for at se den færdig, men de kan også finde ud af redde det hele igen for sæson syv skal jeg helt klart se. Sæson 6 lever ikke helt op til den forrige sæson, men stadig værd at se og når du er færdig med hele sæsonen er der masser af ekstra materiale der er værd at bruge tiden på, der er fire Crossover episoder, hvor Arrow, Flash, Supergirl og Legends of Tomorrow bliver blandet sammen, super fede afsnit men også mega irriterende for så er man også nød til at følge med i de serier, og hvis du ikke har set dem så skynd dig i gang med dem. Samlet set er det lidt over 16 timers god underholdning til de kedelige og grå dage.

Sæson:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Billede:3 out of 6 stars (3,0 / 6)
Lyd:3 out of 6 stars (3,0 / 6)
Ekstra:4 out of 6 stars (4,0 / 6)

Tusind tak til Warner Bros. / Pr Nordic

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.