Wilson

Wilson-banner


Du har uden tvivl mødt typen. Ham, den irriterende, der sætter sig tæt op ad dig i bussen og ikke vil holde op med at tale. Ham, der insisterer på at stille sig i urinalet ved siden af dig, på trods af at resten af rækken er tom. Det er ham, du nu har muligheden for at bruge 1½ time i selskab med. Inden du løber skrigende væk, vil jeg skynde mig at nævne; han er faktisk ret sjov, i al hans upassende stråleglans.

W3

Wilson er filmatiseret over Daniel Clowes´ grafiske novelle af samme navn. Woody Harrelson spiller den neurotiske, forstadshadende, sortseende Wilson. Han er upassende, pinlig, irriterende og mere umoden, end en mand der er midt i livet, nok burde være. Til gengæld har han en dejlig hund, der kan sætte et smil på læben af Wilson og de folk de møder når de skal luftes.

W4

Efter 17 års adskillelse, får Wilson igen kontakt til sin kone Pippi, der spilles af Laura Dern. Pippi er tidligere misbruger, og hun kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen.

W1

Wilson´s gamle følelser for Pippi blusser op. Som om genforeningen ikke var nok, finder han ud af at han har en datter, som han aldrig har mødt. Dette giver ham håb for fremtiden og for at efterlade sit mærke på verden. Han beslutter sig derfor for, at han og Pippi er nødt til at opsøge deres datter, Claire.

Claire bor hos sin adoptivfamilie i et skønt forstadskvarter. Der er ikke noget at sætte en finger på – hvis ikke det da lige var for mobningen i skolen, og Claire´s spidse kommentarer. Det er ikke let at være en overvægtig teenager – og det er ikke sikkert, at det bliver lettere af at blive opsøgt af at et sært fremmed par, der udgiver sig for at være hendes forældre.

W2

Indiefilm med blandede præstationer

Den første halve time af filmen præsenteres vi for Wilson og en lang række sjove og skæve karakterer. Det går lidt stærkt, og det er svært helt at knytte sig til karaktererne – men det er sjovt. Som filmen får mere fat, kommer man tættere på Wilson, og man kommer til at holde lidt af ham.

Woody Harrelson er dygtig, og det er ham der hiver historien i land. Han fylder skærmen, og serverer Wilson´s verbale, gravne og humoristiske karakter til perfektion. Resten af omgivelserne halter af og til, og har svært ved at følge med Harrelson´s pragtpræstation.

Wilson´s datter Claire, spilles af den unge Isabella Amara, er også værd at nævne. På trods af at Isabella Amara allerede har flere film på CV´et, var dette første gang jeg stiftede bekendtskab med hende – og jeg er hooked! Hun er skøn, hun er sjov og hun er dygtig. Det er svært ikke at falde pladask for hende.

W5

Er du til film der ikke er den typiske Hollywoodfortælling. Film der serverer skarpe og hysterisk sjove replikker med et glimt i øjet, er dette nok en film for dig. Om ikke andet, er det værd at bruge tiden i selskab med Woody Harrelson´s fortolkning af Wilson. Det er sjovt!

Film:4 out of 6 stars (4 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5 / 6)
Lyd:3 out of 6 stars (3 / 6)

IMDb-logo

TUSIND TAK TIL VIAPLAY

Samarbejdspartnere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.