The Walking Dead: Sæson 8

dgsgs

  • Original Titel: The Walking Dead – Sæson 8.
  • Skaber: Frank Darabont, Angela Kang.
  • Skuespillere: Andrew Lincoln, Norman Reedus, Melissa McBride, Lauren Cohan, Danai Gurira, Chandler Riggs, Alanna Masterson, m. fl.
  • Genre: Drama/Horror/Sci-Fi.
  • Spilletid: 12 timer og 11 min.
  • Udgiver: 20th Century Fox/American Movie Classics (AMC).
  • Produktionsår: 2018.
  • Censur: 15 år.
  • Anmeldt af: Bente Nybo.
  • Release: 27. september, 2018.
  • Findes på: Blu-ray / DVD.

Vi er naturligvis stadig i den post-apokalyptiske verden hvor de vandrende døde fortsat spreder sig over kontinentet. Menneskeligheden kæmper stadig for deres overlevelse, og mod andre grupperinger. Rick Grimes og Alexandrianerne er hårdt ramt, og brutaliteten fra sidste sæson er altoverskyggende. De domineres af Saviors og er trætte af at føle sig magtesløse over for Negan.

1
DET ER NEMMERE AT BEKÆMPE SINE FJENDER SAMMEN

Negan og hans Saviors er i flertal, bedre udrustet og mere hårdtslående end de øvrige grupperinger. Der er en klar opdeling af hvem der er en del af deres inderste kreds, men selv de mange der lever under slavelignede forhold, går ikke imod Negan.
The Hilltop, Kongeriget og Alexandria går sammen, for at gøre modstand og en gang for alle udslette The Saviors og Negan som er i Sanctuary. Rick gør sig klar til at stille sig i spidsen for en total krig for at sikre en bedre fremtid. Målet er, at de sammen kan gøre en ende på Negans magt over deres verden.

2
SKUESPIL OG YNGLINGS ROLLERNE

Som i de øvrige sæsoner, er The Walking Dead virkelig godt castet. Skuespillerpræstationerne er rigtig gode, og det er en fornøjelse at se en flok mennesker på skærmen, der ikke nødvendigvis passer ind i det generelle Hollywood billede. Også i denne sæson er det svært ikke at blive vild med Jeffrey Dean Morgan, der spiller Negan – på en ”ihh hvor er du dog rædsom”-måde.

HAR JEG TABT TRÅDEN?

Hvis du ikke kan huske de forskellige grupperinger, vil jeg anbefale dig at se sæson 7 igen, eller læse vores anmeldelse af sidste sæson her. Det er en smule kringlet, og jeg havde personligt lidt svært ved at huske hvem der er hvem – for slet ikke at tale om, hvem der er hvor.

3
LIDT MERE ZOMBIE, TAK.

Jeg ved godt, at man ikke vil kunne lave 8 fantastiske sæsoner, som alle 8 så ud som sæson 1 og 2. Jeg forstår godt at historien skal udvikle sig, og det samme skal figurerne. Alligevel, kan jeg godt savne stemningen og historierne fra de første sæsoner. Selvom det naturligvis er en ren fornøjelse at se vores hovedroller gå efter Negan, bliver det en tand for meget krig efter min smag. Lidt mere zombie – lidt færre skuddueller, tak.

4
SOCIALE MEDIER, DVD-COVERS OG SPOILERS

Jeg håber du, kære læser, har været bedre end mig til at undgå for megen læsning omkring denne 8. sæson. For mig, har det vist sig at være umuligt at undgå spoilers på trods af mine bestemte forsøg på at undgå al tekst omkring serien på de sociale platforme. Som om det ikke var nok, er der en slem spoiler direkte på DVD´ens cover, under ”Ekstra materialet”. Nu er du altså advaret. Held og lykke!!

Sæson:4 out of 6 stars (4 / 6)
Billed:4 out of 6 stars (4 / 6)
Lyd:4 out of 6 stars (4 / 6)

Tusind tak til 20th Century Fox/AMC/ Pr Nordic.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.