The Ring Collections

456


Nyt fra Amerikas Samara

The Ring var et stort i hit i gyserverden da den kom frem i (2002) og derfor var det med stor spænding at The Ring 2 udkom, selvom den dog ikke imponerede gyserfolket så meget som den første, men den 3. og sidste film i samlingen kom først til i 2017 som amerikanskproduceret og derfor er bokssettet her blevet en realitet. The Rings er dog tidligere produceret i Asien og det var i forbindelse med blandt andet The Rings og senere hitgyseren The Grudge der for alvor åbnede vestens øjne for Asiens evner inden for gysergenren, hvorfor mange begyndte at se de asiatiske versioner af filmhittene og samtidig de fortsættelser som endnu ikke var blevet amerikanskproduceret, herunder The Rings, som først er kommet til verden i amerikansk version nu.

1

The Ring (2002)

En journalist beslutter sig for at undersøge en historie om et videobånd som slår folk ihjel en uge efter at de har set det, men før hun ved af det er hun selv blevet involveret så hvordan vil hun overleve og hvordan bryder men den forbandelse som hviler over det mystiske vidoebånd?

Da The Ring kom ud var det på VHS og det gjorde at filmen havde en ekstra skræmmende effekt fordi at man ved at have set The Ring nu også havde set den forunderlige film, der slog folk ihjel efter en uge og det gjorde at historien blev væsentlig mere skræmmende. På den måde er The Ring langt hen ad vejen et samtidsværk, fordi at den hører til æraen med VHS bånd, hvorfor historien ikke har samme indvirkning i dag som den havde da den kom frem. Samtidig var effekterne dengang virkeligt gode hvor man i dag er nået væsentlig længere og dette gør igen noget ved de nye som ser filmen i dag, for det er bare ikke det samme mere. Men når det er nævnt så er The Ring godt sammensat og der er nogle gode chok og en fed nastyfaktor i filmen stadigvæk, så på den måde er det bestemt ikke spildt at se den.

2

The Ring 2 (2005)

Et halvt år efter at videofilmene slog en serie af mennesker ihjel, tyder alt på at filmen igen er kommet i omløb og det er blevet tid til at stoppe det en gang for alle, men det store spørgsmål er hvordan det skal lykkes, for Samara er snedigere end man lige skulle tro.

3

The Rings (2017)

Båndet har levet videre selvom at der er kommet en ny æra og VHS´ens tid er forbi, for der stadig folk rundt om i verden som har en VHS afspiller og myten om det forbandede videobånd er stadig kendt i visse kredse. Her får Gabriel fingrene i videobåndet og overfører det til en digital version for at se om det har samme effekt. Samtidig tager Julias kæreste afsted på College og da hun ikke hører fra ham, beslutter hun sig for at tage af sted for at finde ud af hvad der foregår. Hurtigt opdager hun at hendes kæreste er langt mere involveret i Gabriels forsøg med filmen og før hun selv ved af det er Julia kommet ud hvor hun ikke længere kan bunde.

The Rings er et forsøg på at give filmen liv igen ved at den bliver overført til et digitalt medie og det gør at historien kommer til at holde vand og på den måde igen rammer ind på samtiden, men desværre er arbejdet dårligt udført, både effektmæssigt, skuespillermæssigt, i forhold til manuskriptet, hvilket virkelig er en skam når dette kunne have pustet liv i historien. På skuespillerfronten er den mest kendte Johnny Galecki, som vi kender fra Big Bang Theory og det er en kende svært at se ham i en så alvorlig rolle, men det til trods, gør han det virkelig godt og det bidrager til at filmen ikke synker helt til bunds.

The Ring:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
The Ring 2:3 out of 6 stars (3,0 / 6)
The Rings:2 out of 6 stars (2,0 / 6)
Billed:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Lyd:4 out of 6 stars (4,0 / 6)

Samarbejdspartnere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.