The Lego Batman Movie

gjg

Fra DC til LEGO

Lego’s udspil om DC Comics velkendte superhelt, Batman, er et amerikansk, australsk og danskproduceret spin-off på animation hittet, The Lego Movie, der vandt en oscar for bedste sang og fik slået Legofilm fast som værende mere end film til børn, men også film som voksne kunne have glæde af. I The Lego Batman Movie er der gjort en dyd ud af at referere til de tidligere Batman film som en form for hyldest til hele Batman verdenen og for at belyse forandringen gennem tiderne.

1
En ny æra for Gotham

I The Lego Batman Movie er superhelten Batman ham som redder Gotham City når de forskellige superskurke slår til mod byen, men da kommissær Gordon går på pension og hans datter Barbara tager over ændrer tingene sig drastisk for Barbara er ikke imponeret over Batmans bedrifter og hun ønsker at gøre Gotham fri for superskurke én gang for alle. Samme aften overgiver Jokeren sig selv, men Batman er ikke tilfreds for han mener at Jokeren skal sendes til the Phantom Zone hvor alle andre superskurke er gemt. Derfor bryder Batman ind i Arkam Asylum og sender Jokeren afsted bag ryggen på Barbara, men det var præcis hvad Jokeren ønskede, for han har en ondsindet plan og nu er det op til Batman og Barbara at samarbejde for at redde Gotham fra total overtagelse.

2
Blast from the past

Hvis man trænger til underholdning uanset alder, så er The Lego Batman Movie den film man skal se, for den er hylende morsom og tager tykt pis på såvel Batmans person som Batmans karakter gennem tiderne og referencerne til de tidligere film er helt eminent sat op så de flyder helt naturligt ind i filmen. Den har også en rigtig fed typisk Batmanhistorie, men med det twist at kommissær Gordons datter har overtaget jobbet. På den måde er det gamle og det nye spundet smukt sammen så man samtidig kan mindes de gamle film. Det er naturligvis alt sammen i animeret Lego, hvilket er lavet ret så imponerende, hvilket gør at det egentlig kun er noget man sådan for alvor bemærker i starten af filmen men derefter bliver man viklet så dybt ind i historien og det utroligt morsomme manuskript at man glemmer alt om det. Det er simpelthen en film som hverken børn eller voksne bør snyde sig selv for, for den er lavet præcis som man bør lave en Lego Batman film.

Film:6 out of 6 stars (6 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6 / 6)

IMDb-logo

Samarbejdspartnere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.