The Hunt for Red October

Anmeldelse-af-Film-Fox-Paramount

Verdensfreden er i fare.
Rusland har udviklet en ny type atomubåd med navnet Red October, der har et lydløst fremdrivningssystem. Kaptajnen på ubåden (Sean Connery) har dog planer om at hoppe af, og udlever ubåden til USA. Det ved amerikanerne dog ikke, de tror de har planer om at angribe og starte en ny atom krig mellem Rusland og USA. Det bliver begyndelsen på en spændende action thriller, med et alt afgørende mål om at bevare verdensfreden.

Billed1

Dygtigt håndværk.
John McTiernan har instueret denne spændende film, den er baseret på Tom Clancys Bestseller. Karakteren Jack Ryan bliver spillet af Alec Baldwin, der kommer ombord på ubåden som observetør, en rolle han passer rigtig godt til. Han er samtidig Sean Connerys modstykke og forbindelsesled til amerikanerne. Sean Connery er genial god som kaptajn Marko Ramius og Sam Neill medvirker i rollen som hans højre hånd. Filmen har en god rolleliste med både Scott Glenn, Tim Curry, Stellan Skargaard og altid dygtige James Earl Jones ombord.

Billed2

Nervepirende spændende.
The Hunt for Red October er en spændende og til tider nervepirende film om mod, ære og træffe de rigtige valg i en kritisk tid. Det er den første film hvor vi møder Jack Ryan karakteren, og stifter bekendskab med de valg, han må træffe. Jeg er stor fan af Tom Clancy universet, og The Hunt for Red October er bestemt en af de bedste der er filmatiseret. Med The Hunt for Red October er det lykkedes at opbygge en stigende spænding, som holder hele vejen fra start til slut. Filmen forstår at skabe den klaustrofobiske atmosfære der er i en ubåd, og samtidig forstår den at holde publikum i et fast greb, hele vejen igennem filmen.

For mig er det ikke lykkedes i ret mange ubådsfilm, kan faktisk kun mindes ”Crimson Tide”, ”Gray Lady Down” og så selvfølgelig den bedste af dem alle sammen ”Das Boot”, der som ingen andre fortæller historien om livet ombord på en tysk ubåd under anden verdenskrig. Når jeg ser på ”The Hunt for Red October” er det lidt de samme ting der gør sig gældende, den forstår at fange en og fortælle en nervepirende historie, hjulpet godt på vej af en rigtig godt cast.

Film:5 out of 6 stars (5 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5 / 6)
Ekstra:1 out of 6 stars (1 / 6)

Læs mere om filmen ved at trykke på dette logo: Jagten på Røde Oktober (1990) on IMDb

Anmeldt af Mark Hougaard.

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic

// < ![CDATA[
//