Sons of Anarchy sæson 1 – 6

sdfghjkl

Sons of Anarchy er skabt af Kurt Sutter, han har både skrevet, produceret og instrueret flere afsnit af den anmelder roste tv-serie. Hans tidligere arbejde på tv-serien “The Shield” der kørte fra 2002 – 2008, gav ham en masse gode ideer til hvor man skaber en spændende serien. Det er “Sons of Anarchy et godt eksempel på. Med Sons of Anarchy har han skabt en serie du bare ikke må gå glip af.

SAMCRO på kant med loven
Sons of Anarchy handler om den kriminelle motorcykelklub “SAMCRO” (Sons of Anarchy Motorcycle Club Redwood Original). Gruppen der blev stifttet af to gamle Vietnam veteraner John Teller og Piermont “Piney” Winston. “SAMCRO´S” hovedindtægts kilde består af handel med ulovlige våben, til banderne i East Bay. Samtidig fungere de som byens rygrad, hvor de “hjælper” med at beskytte vigtige vareleverancer fra kapring, og sikre byens borgere udenfor politiets restiktioner. Man får allerede fra start et godt indblik i livet for Redmond motorcykel klubben. Fra en hektisk start hvor vicepræsident Jackson “Jax” Teller (Charlie Hunnam) skal redde hans gravide kæreste fra en overdosis stoffer, og sikre sin ufødte søn overlever. Da barnet bliver født to måneder for tidligt, på grund af omstændighederne, bliver det er kamp for Jax om hans fremtidige position i banden. Samtidig med at han har fundet et gammelt brev fra hans afdøde far, her bliver han konfronteret med “SAMCRO´S” fortid, en fortid han bliver nød til at se i øjnene, for at han kan koncentrere sig om sin fremtid. Dette er hele seriens omdrejningspunkt, og absolutte drivkraft. Sons of Anarchy fortæller historien om en ung mands forsøg på at finde en balance i livet, hvor han står overfor et meget svært valg. Han er lige blevet far og vil gerne leve et liv på den rigtige side af loven. På den anden side er han som vicepræsident, en meget vigtig del af motorcykel klubben “SAMCRO”.

2

Fantastisk cast
Man kommer virkelig ind under huden på karakterene i serien, de bliver godt skildret af Charlie Hunnam som hovedrollen Jax. Han tager sin rolle som far meget seriøs, samtidig med at være vicepræsident i klubben. Han er en jordnær karakter der forsøger at gøre det bedste for “SAMCRO”, men han vil samtidig også gerne leve et liv uden kriminalitet. Charlie Hunnam gør virkelig sit arbejde godt, han er vokset meget med karakteren, med det imponerende stykke arbejde han har lagt i “SOA”, glæder man sig bare til at se ham i flere store film og tv-serier i fremtiden. Hans stedfar og leder af “SAMCRO” bliver spillet af Ron Pearlman, han er mest kendt for sin rolle som “Hellboy” i filmene af samme navn, ellers har Pearlman brugt de sidste mange år på sin rolle som karakteren Clay Morrow, en rolle han virkelig passer godt til, og man kan kun sidde og tænke, det er fandme godt gået. Clay Morrow er til tider en uudholdelig type, måske den klassiske stereotype opfattelse de fleste har om en biker type på kant med loven. En lige så vigtig karakter i “SOA” er Gemma Teller, hun er som mor til Jax og vicepræsident kone, en livlig, energisk og målrettet kvinde. Hun er bandens bindeled og har vigtig indflydelse på beslutninger der træffes. Hun bliver spillet af Katey Sagal, nok mest kendt for sin rolle som Peg i “Vores værste år”. Som Gemma i “SOA” har hun bevidst at hun kan spille mere en satirisk komik.

3

Velfortalt og medrivende historie
Jeg havde længe haft lysten til at se “Sons of Anarchy” men var aldrig rigtig kommet i gang med den, men jeg er glad for at jeg begyndte at se den. Det er nok mest en serie de fleste mænd ville finde interessant, men det betyder ikke at kvinder ikke vil få noget ud af den. Historien er velfortalt og medrivende, det er en tv-serie der bare fanger en fra første scene og hvor man bare skal se det næste afsnit med det samme bagefter. Samtidig skildre den det specielle broderskab der er i en motorcykelklub, og de regler man som bandemedlem må leve under. Det er et miljø hvor forretning kommer i første række og hvor dagsordenen ofte står på vold, afpresning, smugling, sex og engang imellem også et mord, når der ikke er andre udveje. Selvom de er på den forkerte side af love, kan man ikke undgå at holde med dem, når de gang på gang slipper udenom FBI´s søgelys. Hvis du er på udkig efter en god serie, så er “Sons of Anarchy” et godt valg, den drager dig bare ind i en spændende motorcykel verden, med en god historie, interessante karakterer og masser af action.

Serie:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Billed:4 out of 6 stars (4,0 / 6)
Lyd:4 out of 6 stars (4,0 / 6)

Anmeldt af Mark Hougaard

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic

IMDb-logo