Snatched

dgfdgd


Den spontane dagdrømmer Emily Middleton bliver droppet af sin kæreste aftenen før, de skulle af sted på en eksotisk ferie til Ecuador. Ingen af hendes venner vil med, så hun overtaler hun sin meget forsigtige mor, Linda, til at rejse med hende til paradis. Mens Emily optaget af at vise verden – især hendes eks – at hun har en fantastisk tur og hvor misundelsesværdigt hendes liv er, er hendes mor optaget af at få læst hendes roman og af at være opmærksom på de mange farer der lurer over alt. Emily og Linda finder ud af, at det at overkomme deres forskelligheder som mor og datter er den eneste vej frem, hvis de vil komme levende ud af deres vilde jungleeventyr.

4
Slapstick humor – nu med kvinder?

Hvis du med stor sentimentalitet, ser tilbage på Adam Sandler film fra 1990´erne, men tænker at et skud østrogen ville gøre dem så meget bedre, er denne film et godt supplement til din weekendunderholdning. Humoren er lidt skarp men til tider plat, og den bliver serveret i et godt tempo. Det er en klassisk road-trip-lignende film, hvor de to hovedroller (Goldie Hawn og Amy Schumer) kommer på en rejse – både i faktisk og i overført betydning. På rejsen skal de overkomme utallige farer, mordforsøg og hinandens forskelligheder.

2

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne Snatched med Due Date fra 2010, hvori Robert Downey, Jr. og Zach Galifianakis går hinanden på nerverne i en bil. I Snatched udspiller scenerne sig i junglen i stedet for i en Subaru. Utilfredshed over hinandens særheder: tjek. Personlig udvikling: tjek. Kommer klogere og bedre ud i sidste ende: Tjek. Om det er godt eller skidt, må være op til den enkelte.

3

Alligevel, er filmen lidt tam. Den byder ikke på noget særpræget. Snatched underholder, men ikke meget andet – men skal den det? Jeg må nok bare indse, at det ikke er min foretrukne genre.

1
Schumer og Hawn

Jeg er kæmpe tilhænger af, at der kommer flere Hollywood film med kvindelige hovedroller, og naturligvis hører dette sig også til i action komedierne. Dog er denne komedie ikke noget ud over det sædvanlige. Det er bestemt ikke Amy Schumer og Goldie Hawn´s skyld. Jeg er vild med Amy Schumer´s stand up, og heldigvis kommer humoren også frem igennem filmen. Hun rammer sit egent brand, og hun er (som altid) sjov, pinlig og herlig. I hendes soloshows er humoren dog mere ucensureret.

Goldie Hawn er godt castet som Emily´s mor, og hun leverer varen. Hawn er skøn, og man kan sagtens købe ideen om, at hun er mor til Schumer. Det er en fornøjelse at se Hawn på skærmen igen.

Film:3 out of 6 stars (3 / 6)
Billed:3 out of 6 stars (3 / 6)
Lyd:3 out of 6 stars (3 / 6)

IMDbLogo

TUSIND TAK TIL VIAPLAY

20th-Century

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.