Roccat Khan AIMO

dfgdfg

Producent: Roccat.
Model: Khan AIMO.
Type: Gaming headset.
Specs: 7.1 Surround sound, 24-bit DAC lydkort, Passiv støjreduktion, AIMO lys system, Real-voice mic, RGB-lys med 16,8 mio farver.
Format: PC/MAC.
Vejl Pris: 749 kr.
Udgivelsesår: 2017.
Anmeldt af: Mark Hougaard.


Førstehåndsindtryk:

Roccat har med deres store ekspertise på gaming-udstyr, gennem mange år skabt lækre produkter indenfor både mus, tastaturer og gaming headset. Denne anmeldelse fokuserer på det nye Roccat Khan AIMO gaming headset, der er en af den tyske producents high-end produkter med masser af kvalitet for pengene. Ligesom Roccat’s øvrige produkter kommer Khan AIMO, i en lækker indpakning der skriger af kvalitet og det forstærkes yderligere, når kassen pakkes ud. Kassen indeholder foruden det flotte headset, kun en Quickstart-vejledning.

Design:

Roccat Khan AIMO er et gaming headset udført i et eksklusivt design og med en følelse af luksus. Det er fremstillet i stærke kvalitets materialer, der på ingen måde virker skrøbelige og der er ingen steder på headsettet som ikke virker gennemført. Man kan uden problemer nemt tilpasse det, så det sidder helt perfekt på hovedet, hvilket gør det egnet til mange timers brug uden gener. Det indbyggede LED lys giver den samme futuristiske effekt, som kendetegner Roccat’s produkter.

3
Funktioner:

Roccat Khan AIMO understøtter op til 7.1 surround sound i høj opløsning og der er indbygget 24-bit DAC lydkort, så med andre ord får du en suveræn lydoplevelse der skal høres. Lyden har masser af dynamik, både i lave og høje aspekter og bassen giver en solid bund med masser af dybde – hvad enten man bruger det til spil, musik, eller film. Den passive støj reduktion hjælper med til at eliminerer udefra kommende støj og det virker faktisk ganske overbevisende. Man har let fuld kontrol over lyden på siden, der gør det let at styre volume, surround kontrol og mic auto-mute. RGB-belysningen kan lyse med 16,8 millioner forskellige farver og kan let konfigureres fra softwaren, den understøtter også den intelligente AIMO-teknik. Mikrofonen i Khan AIMO er desuden yderst præcis og man klart og tydeligt hører, dem man spiller med.

4
Brugervenlighed:

Roccat Khan AIMO har en forholdsvis lave vægt på kun 275 gram, det gør at man kan have det på hovedet til lange gaming sessions – uden at det bliver trættende. De justerbare bøjler kan nemt tilpasses hovedstørrelse, så det sidder helt perfekt uden at klemme. Øre puderne der er fremstillet i viskoelastisk skum er desuden meget behagelige og slutter tæt omkring ørene. De er samtidigt foldbare, så de let kan pakkes ned i en taske og tages med på farten.

Konklusion:

Hvis man er på jagt efter et godt gaming headset, som man kan få glæde af i mange år, så er Roccat Khan AIMO et oplagt valg. Her går kvalitet og komfort op i en højere enhed, det har en forholdsvis høj pris på omkring 800 kr. – Men det er bestemt pengene værd.

Pros:
  • 7.1 surround sound
  • Tydelig dynamik
  • God bas gengivelse
  • DAC lydkort
  • Solid kvalitet
Cons:
  • Høj pris

TUSIND TAK TIL ROCCAT / PR NORDIC.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.