Grease 40th Anniversary Edition

GreaseBanner

  • Original Titel: Grease.
  • Instruktør: Randal Kleiser.
  • Skuespillere: John Travolta, Olivia Newton-John, Stockard Channing, Jeff Conaway, Barry Pearl, Michael Tucci, m. fl.
  • Genre: Musical/Romantik.
  • Spilletid: 1 timer og 50 min.
  • Udgiver: Paramount Pictures.
  • Produktionsår: 1978.
  • Censur: 11 år.
  • Anmeldt af: Mark Hougaard.
  • Release: 19. juli, 2018.
  • Findes på: Blu-ray / 4K UHD Blu-ray / DVD.

’Grease’ kan i år fejrer 40-års jubilæum og den ikoniske danse og musical film, står nok i mange menneskers hjerte, som en af de mest elskede af slagsen. ’Grease’ er da også siden den udkom tilbage i 1978, blevet opført som musicals verden over utallige gange. Så hvad er det, der gør denne film så populær at den stadigvæk, formår at få os til at danse og synge med på de kendte melodier. Det kigger vi nærmere på i denne anmeldelse af, den nye 40-års jubilæums udgave, der netop er udgivet på Blu-ray.

3

Historien i ’Grease’ der foregår i 1950’ernes USA, er på mange måder at drømme sig tilbage til tiden, hvor Rock n’ Roll, store amerikanerbiler og stil var opskriften på sikker succes og noget som alle stræbte efter. Randal Kleiser har stået for instruktionen af filmen og ’Grease’ var faktisk hans debut som instruktør – og hvilken debut, det blev. De fleste kender jo nok historien til ’Grease’ udenad, men vi tager den lige alligevel. Sandy (Olivia Newton-John) og Danny (John Travolta) forelsker sig i hinanden over sommeren, men da de ved et tilfælde opdager hinanden på samme High-school, må de finde ud af om det kun var en kort sommer romance, eller om der er mere på spil end det.

1

’Grease’ er primært en danse og musikfilm og det er også på dette punkt at den virkelig forstår at folde sig ud. De ikoniske musiknumre som ”Summer Nights”, ”You’re the One That I Want”, “Greased Lightnin”, får filmen til at summe af liv og puls og gør det svært for de fleste mennesker ikke at vrikke med på noderne. Mens andre numre som ’Look at me, I’m Sandra Dee, ‘Sandy’ og ’There are worse Things I could do’ er med til at fortælle filmens historien, uden dog rigtig at være dem man husker ’Grease’ for. Når det kommer til musikken i ’Grease’, så er den intet mindre fantastisk komponeret og det er måske også derfor den stadigvæk, er så populær i dag.

2

Sammenspillet mellem John Travolta og Olivia Newton-John, er samtidig perfekt afbalanceret både emotionelt, sang og dansemæssigt og stærkt fyldt med energisk tempo. Sammen med resten af det stærke cast, skaber de rammerne omkring Rydell Highs T-Birds og Pink Ladies – og de forskellige unikke talenter, de hver især besidder. ’Grease’ er altid et gensyn værd, det er en film man bliver glad af at se og måske er nostalgien over filmen, noget af det der gør den til den kultklassiker den er blevet og man husker den for.

Film:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

if_imdb-black_1602124

Tusind tak til Paramount Pictures. / Pr Nordic.


Grease på Vilhelmsborg Festspil 2018

Vilhelmsborg Festspil opfører musicalen ’Grease’, i perioden d. 31. juli – 18. august 2018. Så hvis du er vild med ’Grease’, så skynd dig at købe billet, til en forrygende god forestilling. Køb dine billetter på det link: https://vbf.dk/grease/

Anmeldelse: Grease The Musical

Årets musical på Vilhelmsborg Festspil, var selvfølgelig ‘Grease’ og det var en flot markering af filmens 40-års jubilæum. Vi var inde og se forestillingen, der bestemt formåede at efterleve den kendte ‘Grease’ stil, specielt den store scene, hvor man med et træder ind på Rydell High med røde skabe over det hele. Scenografien var smart indrettet, med blandt andet en drejescene, så man nemt kunne omdanne den til for eksempel en garage. Selvom der er tale om amatør teater, så leverede det store hold af skuespillere alligevel en præstation der langt oversteg forventningerne. Det er tydeligt at se, der er brugt meget tid og engagement på at levere en forestilling på højt niveau.

‘Grease’ musicalen er oversat til dansk i både tale og sang, man skal lige vende sig til at sangene ikke er på engelsk. Men de danske oversættelser er nu egentlig ret finurlige og fungere godt, med mange sjove danske ord. Dog virker det lidt underligt at sangen ”You’re the One That I Want” bliver sunget i første akt og ikke i slutningen, som det er tilfældet i film versionen. Men bortset fra det var ‘Grease’ på Vilhelmsborg Festspil, en god fortælling med stor energi og en velspillet historie.

Musical:5 out of 6 stars (5 / 6)
Scenografi:5 out of 6 stars (5 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5 / 6)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.