Filmen om Kaptajn Underhyler

gd

Kontroversiel Børne underholdning

Den skæve film, kaptajn underhyler, har sit udspring i novelleserien af samme navn, der er forfattet af Dav Pilkey og udgivet i 1997. Novelleserien blev modtaget knapt så godt da den udkom og blev bandlyst på flere amerikanske skoler da man mente at den lagde op til drengestreger og unoder, men meget er sket på 20 år og derfor har den første bog i serien nu fundet vej til det store lærred.

k1
Ballademagere på slap line

George og Harold er gode venner og sammen har de massevis af gode ideer til hvordan man laver sjov og ballade. Især i skolen finder de på mange drengestreger og det huer bestemt ikke rektor der vil have at alt skal være ordentligt og, ifølge de to ballademagere, kedeligt. Men en dag får de to drenge muligheden for at hypnotisere deres rektor, hvilket naturligvis ikke er en mulighed de lader gå deres næse forbi og ud fra deres hjemmelavede tegneserie om Kaptajn Underhyler, vækker de deres helt til live og med det følger en masse sjov og ballade, men uden nogen til at holde styr på sagerne, løber drengenes leg hurtigt løbsk.

k2
Sjov og ballade

Kaptajn Underhyler er en fantastisk sjov og underholdende tegnefilm, som gennem jokes og en fantasifuld fremførelse får en til at grine højt mange gange undervejs. Samtidig er historien ret pudsig, selvom den tager en lettere vanvittig drejning hen mod slutningen, men i det univers som er skabt undervejs i filmen, gør det absolut ingenting. Kaptajn Underhylers moralske aspekt kan man så diskutere, men underholdningsværdien fejler bestemt ingenting og søger man grin, gak og løjer, er Kaptajn Underhyler bestemt leveringsdygtig.

Film:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6,0 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6,0 / 6)

IMDb-logo

Samarbejdspartnere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.