Dexter – Sæson 7

DEXTERbanner

Mere, mere og atter mere

I sæson 7 af spændingsserien Dexter får vi mere blod, flere lig og et mere snævert bånd, som strammer sig om halsen på Dexter og truer med at gøre en ende på hans dobbeltliv som elskende familiefar med stabilt arbejde og hans mørke side som koldblodig seriemorder der på udefinerbar vis har fundet en måde hvorpå han kan redfærdiggøre sine handlinger. 

Billed 2x

Et løft af sløret

I denne sæson af Dexter, kæmper Dexter med det faktum at hans eneste familimedlem, som ikke er hans børn, har fundet ud af at han er morder. Debra kæmper samtidig med den nye information om at hendes elskede bror, som altid gør alting rigtigt, har vist sig at være seriemorder hele tiden. Debra bestemmer sig for at det er en trang som man kan vendes fra og hun tvinger derfor Dexter til at flytte ind hos hende, sådan at hun kan overvåge hver enkel bevægelse som Dexter gør. Dexter er nødt til at adlyde, for hans søster er nu udnævnt til at være hans chef også og med hendes nye viden kan hun få Dexter arresteret.

Samtidig med Debras overvågning, er Dexter overbevist om at Louis, den nye fra kontoret kender til hans hemmelighed og han bestemmer sig for at skaffe Louis af vejen. Som om det ikke skulle være kompliceret nok, så har Dexter samtidig en sag hængende over hovedet, hvor Mike Andersson er forsvundet og mordet spores hen mod Dexter. Alt imens garnet langsomt strammes og der lægges op til begyndelsen på Dexters endeligt, møder han den unge Hannah McKay, som han i første omgang ønsker at slå ihjel, men han kan ikke, for han forelsker sig i hendes koldblodighed og nu begynder det for alvor at blive kompliceret.

Billed 1x

For lidt koldblodighed og for mange følelser

Dexter sæson 7 er en virkelig spændende sæson, som holder publikum til skærmen og leverer en god del af det som serien er bedst til, nemlig koldblodighed og legemsdele. Dog er der dog en anden side som begynder at træde mere og mere i karakter, nemlig Debras følsomme side og det tager lidt fra den coolness som serien havde haft indtil nu. Og især efter at Debra har opdaget sandheden om Dexter, bliver serien noget mere følsom og det kan den egentlig som sådan ikke så godt holde til, hvilket gør at serien i sæson 7 begynder at smuldre en smule, desværre.

Sæson:3 out of 6 stars (3,0 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

Anmeldt af Mia Christensen.

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic