Avengers: Infinity War

Avengers-banner

Efter ti år med Marvel film og hele 18 superhelte film senere, skal det endelige opgør i ‘Avengers: Infinity War’ udfolde sig og det er det store klimaks, fans verden over har vente med længsel efter. ‘Avengers: Infinity War’ er den første del af den episke kamp, mod en af universets største trusler nogensinde i form af Thanos, den endnu unavngivne finale finder sted til næste år. Denne anmeldelse kigger nærmere på superhelte filmen ‘Avengers: Infinity War’, der har formået at samle mange tråde og holde overblikket over det kosmiske univers.

3
Universets skæbne trues af Thanos

Superhelte filmen ‘Avengers: Infinity War’ er den tredje film, der samler de originale superhelte Captain America, Iron Man, The Hulk, Thor og Black Widow. Gruppen har tidligere kæmpet mod stærke fjender, der virkede ubesejrlige, denne gang må de dog stå ansigt til ansigt med den største fjende i universet Thanos (Josh Brolin). Thanos skyr ingen midler for at finde, de seks Infinity sten, der hvis de samles kan give ham kræfter til at kontrollere hele universet. Avengers for brug for alt den hjælp de kan få, for at standse ham – noget der bringer nye superhelte i spil.

2
Russo brødrene samler alle trådene

Joe og Anthony Russo har endnu engang stået for instruktionen af filmen og deres store viden omkring Marvels superhelte film og hvordan man får det hele til at gå op i en større enhed, er også noget der skinner igennem i ‘Avengers: Infinity War’. Den store opgave med at samle så mange af superheltene i en film, uden at det hele bliver en overfladisk affære, løser de på en måde hvor alle karaktererne, får det fokus de har brug for – Og det er virkelig en stor bedrift, at få samlet alle ender så det giver mening til sidst. ‘Avengers: Infinity War’ er kulminationen af så mange år med Marvel superheltefilm, at det kan tage pusten fra de fleste, hvis man ikke allerede har stiftet bekendtskab med karaktererne i de foregående film, der er nødvendigt for at forstå ‘Avengers: Infinity War’. Det oprindelige ’Avengers’ hold bestående af, Thor, Captain America, Iron Man, The Hulk og Black Widow er blevet udvidet med både Doctor Strange, Spider-Man og ’Guardians of the Galaxy’, der sammen skal tage kampen op imod Thanos og det kommer naturligvis ikke til at gå stille af sig.

1
Marvel guf af bedste skuffe

Filmen er fra start til slut, et gigantisk festfyrværkeri af flotte special-effekter, hvor den ene scene efter den anden virker endnu mere storslåede og samtidig leverer den flotte musik, et lydbillede der lever op til den flotte billedside. ‘Avengers: Infinity War’ er tæt pakket med fede action scener, der bringer alle superheltene ud i nogle af de vildeste slåskampe, der nogensinde er set i en Marvel film. Heldigvis har filmen stadigvæk masser af humor, specielt ’Guardians of the Galaxy’ holdet leverer masser af komiske indslag, der gør at de 156 minutter filmen varer bare flyver afsted. Marvel har lagt op til en episk finale med ‘Avengers: Infinity War’, der formår at forbløffe hele vejen igennem. På alle parametre er denne film, det mesterværk mange længe har glædet sig længe til og den skuffer bestemt ikke. Både handling, skuespil og humor sidder lige i skabet. Så hvis du ikke allerede har set den, så skynd dig at købe billet – Denne film bør du absolut ikke gå glip af.

  • Originaltitel: Avengers: Infinity War.
  • Instruktør: Anthony Russo og Joe Russo.
  • Skuespillere: Robert Downey Jr., Chris Hemsworth, Mark Ruffalo, Chris Evans, Scarlett Johansson, Benedict Cumberbatch, Tom Holland etc.
  • Genre: Action/Eventyr/Fantasy.
  • Spilletid: 2 timer og 29 min.
  • Udgiver: Marvel Studios, Walt Disney Studios Motion Pictures.
  • Produktionsår: 2018.
  • Censur: 11 år.
  • Anmeldt af: Mark Hougaard.
  • Biograf premiere: 25.04.2018.
  • Billeder: © Marvel Studios.
Film:6 out of 6 stars (6 / 6)
Billed:6 out of 6 stars (6 / 6)
Lyd:6 out of 6 stars (6 / 6)
Effekter:6 out of 6 stars (6 / 6)
Værd at vide:
  • Tom Holland fik ikke lov til at læse manuskriptet for denne film, da han afslørede for mange hemmeligheder for Spider-Man: Homecoming (2017).
  • Hugh Jackman viste interesse for at medvirke i en Avengers film, men han sagde, at han kun ville gengive sin karakter, Wolverine, hvis han optrådte i Marvel Cinematic Universe. I december 2017 udtalte Jackman officielt, at han ikke ville genoptage rollen, og han ville elske at se en anden spille karakteren. Logan (2017) var Jackmans sidste film som Wolverine.
  • Marvel’s ‘Avengers: Infinity War’ bliver den hidtil længste Marvel film på 156 minutter (2 timer, 36 min.) til dato. På anden pladsen ligger Marvel’s Captain America: Civil War, som vare 147 minutter (2 timer, 27 min.)

if_imdb-black_1602124

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.