American Horror Story: Asylum – Sæson 2

sdf
Nyt og alligevel det samme 

I American Horror Story sæson 2 er der en ny historie med nye karakter, nyt sceneri, nyt plot og nye indfald. Men skuespillerne er de samme som indtog rollerne i sæson 1. Her er det stadig folk som Jessica Lange og Evan Peters der er nogle af omdrejningspunkterne i serien. Dog er Connie Britton ikke med denne gang og et par stykker mere fra sæson 1 er også forsvundet fra crewet. American Horror Story sæson 2 er langt fra så uhyggelig som i sæson 1, men der er alligevel flere ubehagelige elementer i den overnaturlige serie.

1

Hvem er hvem?
I American Horror Story 2 er vi tilbage i 60´erne hvor journalisten Lana Winthers lader sig indskrive på Briarcliff sindssygehospital sammen med hendes kæreste, Wendy, fordi at den berygtede morder, også kendt som ”Bloodyface” er blevet indlagt der. Lana er opsat på at finde ud af hvad der sker bag facaden på manden de har fanget, men der er det problem at manden hele tiden siger at han er uskyldig og som tiden går, finder Lana ud af at han måske har ret og at Briarcliff måske ikke er så velmenende et sted, som det giver sig ud for at være. Der er flere skjulte dagsordener på færde og selvom Briarcliff føres af kirken, virker det ofte som om djævlen selv er til stede.

2

Ikke gys, men spændende alligevel
American Horror Story 2 er langt fra det gys som jeg havde forventet og i starten var jeg ærligt talt en anelse skuffet, men som sæsonen skred frem, voksede den på mig og jeg var til sidst ret spændt på hvordan denne thriller måtte ende. Dog skal det siges at serien nogle gange tager nogle lidt sære sving og det virker til tider som om at der var for mange ting som skulle stoppes ind og som skulle køre parallelt med historien, men som ikke rigtigt hørte til. Det var tog lidt det gode fra den og så var det i øvrigt uhyre forvirrende i starten, fordi man ser de samme skuespillere og tror at historien fra sæson 1 fortsætter. – Og der bliver man overrasket når det viser sig at det er en helt ny historie, som man har taget hul på. Alt i alt er der flere ting som egentlig skuffer lidt og hvis man vil se rigtigt gys, skal man finde noget andet, men som en overnaturlig thriller er American Horror Story sæson 2 nu ganske god.

Sæson:3 out of 6 stars (3,0 / 6)
Billed:5 out of 6 stars (5,0 / 6)
Lyd:5 out of 6 stars (5,0 / 6)

Læs mere om serien ved at trykke på dette logo: American Horror Story (2011– ) on IMDb

Anmeldt af Mia Christensen.

Tak til Fox-Paramount Home Entertainment/Pr Nordic