A House of Dynamite

For rigtigt mange af os ligger samtidens storpolitiske problemstillinger ikke nævneværdigt i vejen for et relativt ubekymret liv. Kathryn Bigelow har heroverfor strikket en nervepirrende thriller sammen om atomtrussel og bureaukratiske veje og vildveje i imødegåelsen af truslen.

”A House of Dynamite” er en film, der lever op til sin titel. Fortællingen starter med hverdagsbegivenheder for plottets nøglepersoner. Snart bliver ro og idyl dog forstyrret. Et uidentificeret atommissil er på vej mod Chicago, og den amerikanske regering har kun minutter til at reagere – og til at reagere over for den rette afsender. Man ser den samme nedtælling fra tre forskellige perspektiver, hvorved historien får en unik dybde og intensitet.

Kathryn Bigelow har storslåede film som ”The Hurt Locker” og ”Zero Dark Thirty”. Med ”A House of Dynamite” beviser hun endnu engang et solidt greb om thrillergenren, ikke mindst, når filmen får en politisk tvist. Bigelow skildrer den politiske og militære rådvildhed og krise med en intensitet, der føles næsten dokumentarisk.

Skuespillerne er intet mindre end fremragende. Idris Elba imponerer som USA’s præsident, fanget mellem diplomati og gengældelse, mens Rebecca Ferguson leverer en stærk præstation som kaptajn Olivia Walker, der kæmper med både professionelle og personlige dilemmaer. Gabriel Basso som sikkerhedsrådgiver Jake Baerington og Jared Harris som forsvarsminister Reid Baker tilføjer yderligere lag af kompleksitet, og Tracy Letts som STRATCOM-kommandør er iskold og overbevisende.

Visuelt er filmen en oplevelse i sig selv. Barry Ackroyds håndholdte kameraarbejde skaber en klaustrofobisk stemning, der understøtter den konstante følelse af pres, mens Volker Bertelmanns musik forstærker den uundgåelige katastrofestemning. Bigelow formår at balancere action med stille øjeblikke, hvor karakterernes menneskelighed træder frem – en påmindelse om, at bag strategier og protokoller findes mennesker med familier og frygt. Musikken er lige så kraftfuld som billederne og den forstærker følelsen af, at man befinder sig midt i en tikkende bombe.

”A House of Dynamite” er ikke bare en film om atomtruslen. Det er en refleksion over magt, ansvar. de valg, der kan ændre verdens skæbne og dermed, hvor skrøbelig den politiske og militære stabilitet kan vise sig at være. Bigelow cementerer sin position som en af vor tids mest modige instruktører, og med et cast i absolut topform er resultatet en film, der både underholder, udfordrer og maner til eftertanke.